Nye danske aktier har klaret sig bedre de sidste par år end tidligere, viser en ny opgørelse fra tænketanken Axcelfuture. Faktisk har de selskaber, der er gået på børsen i 2021 og 2020, leveret et højere afkast end C25-indekset i samme periode, fremgår det.
“Performance ser noget bedre ud i 2021 og 2020 ift., hvad vi har set i de tidligere år. I 2017-2019 har det ikke har været imponerende, hvad IPO’s (børsintroduktioner, red.) har givet i afkast. Nu ser vi et noget mere positivt billede,” siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Axcelfuture.
Investoren Jesper Lund er én af de investorer, der forsøger at spotte de gode børsnoteringer. Alene i år har han deltaget i 13 børsnoteringer og ejer fortsat aktier i ni af dem, heriblandt Mapspeople, Digizuite, Trifork og Bactiquant.
“Investeringer i børsintroduktioner kan være med til at skabe et exceptionelt godt afkast, og jeg laver et større afkast på den type investeringer i forhold til mine andre aktier,” siger Jesper Lund, hvis portefølje består af 44 aktier, hvoraf de 15 er aktier, der er gået på børsen siden 2020.
Havde du i årene 2017-2019 investerede i nynoterede danske aktier, ville du i dag stå med et ringere afkast, end hvis du i stedet havde satset på C25-indekset, hvor børsnoteringerne fra 2017 og 2019 har givet et decideret negativt afkast frem til første halvår 2021.
Omvendt har selskaberne, der er debuteret på børsen i 2021, givet et positivt afkast på 24 pct. frem mod slutningen af første halvår, mens tilsvarende investeringer i C25-indekset samtidig har givet et afkast på 7,2 pct.
pct. er det samlede afkast fra selskaberne, der er blevet børsnoteret i 2021.
“Men der er meget stor spredning; der er stadig gode cases, og så er der nogle, der performer rigtig skidt. Det viser bare, at vækstaktier er en ganske risikabel investering for den enkelte investor. Der er en god mulighed for at lave et rigtig godt afkast, men der er også en risiko for at tabe en del af det på gulvet igen,” siger Jens Hjarsbech.
Hos HC Andersen Capital, som laver digitalt investorrelationsarbejde for flere nynoterede danske børsselskaber, er aktiechef Michael Friis Jørgensen ikke overrasket over at se, at noteringer de seneste år har skabt et merafkast sammenlignet med C25-indekset.
“Tendensen de seneste år har været, at investorer har søgt ekstra risiko. Det har været med til at hjælpe det på vej. I 2020 og i starten af 2021 har mange investorer kunnet lide vækstaktier, og det har nok også haft en indvirkning på det merafkast, man har fået. Men man skal også have et merafkast, fordi man påtager sig en større risiko,” siger han.
De børsnoterede selskaber fra 2020 har givet et afkast på knap 76 pct. i snit fra deres introduktioner frem til slut juni 2021 sammenlignet med, at en C25-portefølje har givet et afkast på 32,2 pct.
Jens Hjarsbech understreger, at det er vigtigt, at investorer ser sig godt for og gør sig umage med deres hjemmearbejde, før de kaster sig ud i investeringer i børsnoteringer.
““Man skal sætte sig rigtig grundigt ind i prospektet, før man går ind i en IPO. Og man kan ikke nødvendigvis læse det hele i papirerne, for så havde spredningen ikke set sådan ud. Hvis man ikke har kompetencerne og tiden til at sætte sig grundigt ind i det, så bør man måske overveje at investere sine penge et andet sted, der er mindre risikabelt,” siger Jens Hjarsbech.Man skal sætte sig rigtig grundigt ind i prospektet, før man går ind i en IPO
Jens Hjarsbech, cheføkonom, Axcelfuture
Jesper Lund forklarer, at han især fokuserer på, hvad selskabet skal bruge kapitalen fra børsnoteringen til, før han investerer:
“Hos Aquaporin skulle 250 mio. kr. af de 500 mio. kr., som de rejste, gå til eksisterende aktionærer. Derfor holder jeg mig fra sådan et selskab, mens jeg omvendt godt kan lide, når et selskab som Orderyoyo skal bruge 79 mio. til at ekspandere en forretning, der allerede kører fornuftigt,” siger Jesper Lund, som derudover ser på, om selskabet allerede har et produkt, der bliver solgt på markedet, om det er skalerbart, og hvorvidt ledelsen virker troværdig.
Michael Friis Jørgensen mener især, at investorer med fordel kan skele til, om institutionelle investorer er gået ombord i en aktie, som nærmer sig en børsnotering, hvis man er uerfaren på området:
“Det er noget af det bedste, man kan gøre. Er der større institutionelle investorer, pensionskasser eller investeringsforeninger, som deltager på samme vilkår som dig, så betyder det ikke, man rammer rigtigt, men det betyder, at investeringscasen er blevet tryktestet, og at nogen har kigget dybere i bøgerne, end mange privatpersoner typisk gør, og har fundet et muligt afkast,” siger han og råder til, at man som investor ikke allokerer mere end mellem 5-10 pct. af porteføljen til børsnoteringer.
