Umiddelbart lød det som en yderst forståelig forsvarsmekanisme fra de to personer i verden med det ubetinget største ansvar for valutastabilitet:
“Bitcoin er ikke en kryptovaluta, den er et kryptoaktiv,” var de stort set enslydende svar fra først ECB’s Christine Lagarde og et par timer senere Feds Jerome Powell, da de på hver deres side af Atlanten onsdag i forrige uge stillede op til digitale spørgeseancer hos Reuters og The Economic Club of Washington.
Lagarde understregede, at centralbankerne ikke fører tilsyn med digitale aktiver; det er op til andre myndigheder. Hun sagde, at det er “afgørende, at investorerne er fuldt ud klar over, hvilke risici de udsætter sig selv for.” Powells pointe i Washington var bl.a., at bitcoin ikke kan være en valuta, fordi “den stort ikke bruges som betaling.”
Potato, potato, får man lyst til at kommentere. Valuta eller aktiv, så har bitcoin og en stribe andre mindre kryptoaktiver givet enorme afkast: 5. januar 2019 kostede en bitcoin knap 3800 dollar, 1. maj samme år var den mere end fordoblet. Den toppede på 63.500 dollar, inden rygter først om regulering i USA og siden Joe Bidens forslag om en fordobling af skatten på kapitalgevinst sendte kursen under 50.000 dollar. Alligevel kan den blive halveret, siger Scott Minerd, investeringschef i Guggenheim Partners, på CNBC. Men sidste år havde han et kursmål på 400.000 dollar for en enkelt bitcoin, så hvad skal man tro?
Givet er det, at hele vejen under den opsigtsvækkende stigning har skeptikere talt om en boble sammenlignelig med den hollandske tulipanboble i 1634, hvor løget med navnet Centen steg fra 40 til 335 floriner på få måneder. Da boblen bristede, ramte det hele Hollands økonomi negativt. Men boblebilledet holder måske ikke. Bitcoin og kryptovalutaer er trådt et stort skridt ind i den respekterede finansverden, og virksomheden Coinbase - en ny finansiel variant, der bl.a. er mægler, bank og investor - er nu noteret på Nasdaq i USA. På noteringsdagen i forrige uge var referenceprisen 250 dollar pr. aktie, den åbnede på 381 dollar pr. aktie og er nu på ca. 288 dollar.
Men Coinbases indtog på Nasdaq, med en markedsværdi på 65,9 mia. dollar, er et tegn på, at andre konkurrenter er på vej ind i det gode selskab. Konkurrencen vil betyde, at Coinbase på sigt får svært ved at fastholde de høje gebyrer, de er kendte for at tage, fordi virksomheden betragtes som en sikker og troværdig formidler af kryptoaktiver. Den grundlæggende usikkerhed om prisfastsættelse på bl.a. bitcoin er uforandret. På hjemmesiden valutaomregner.dk hedder det, at prisen er “bundet til en reel fiktiv værdi. Kursen bliver derfor ene og alene bestemt af spekulanternes gøren og laden.”
“Når bitcoin-boblen flere gange punkteres og igen blæses op, så er det ikke en rigtig boble. For rigtige bobler, de kommer aldrig igen
Men det er meget forenklet og kun delvist sandt. I markedet betragter mange investorer de digitale aktiver som en beskyttelse mod inflation og dermed udhuling af de traditionelle fiat-valutaers værdi. Helt på lige fod med eksempelvis guld; et andet aktiv, der ej heller er en traditionel valuta. Analytikere peger på en efterhånden entydig sammenhæng mellem kursstigninger i bitcoin og stigende lange amerikanske renter: Når renterne stiger, vokser frygten for inflation.
Bitcoins eksplosive kursstigning og nyvundne accept i finansverdenen – knap et dusin formueforvaltere vil i USA have godkendelse af en EFT Exchange Traded Fund med kryptovalutaer – sætter analytikerne i gang. Hos BCA Research har man bl.a. påvist, at bitcoin både har vundet fremgang i kraft af et voksende antal frihedssøgende libertarianere og en udbredt uvilje mod regeringskontrol, uanset formen. Hvor investorerne tidligere sikrede sig med guld, når inflationsfrygten stiger, så påpeger BCA Research, at bitcoin nu for mange investorer er et bedre alternativ, fordi de er mere tilgængelige og en “mere levedygtig konkurrent” til guld og andre skinnende metaller.
Hos Bytetree Asset ser man på, hvad investeringsfondene har foretaget sig med de såkaldt inflationsbeskyttende aktiver siden maj sidste år. Der er forsvundet ca. 10 mia. dollar i guldinvesteringer på kun tre til fire måneder, mens investeringer i bitcoin på mindre end et år er steget fra næsten nul til ca. 6 mia. dollar ved udgangen af februar i år. Mange milliarder dollar er vandret direkte fra guld til bitcoin, viser analysen.
Kan man tale om, at bitcoin står på mere end ét ben, er den så heldig også at blive betragtet som en vækstaktie, der stiger i et cyklisk opsving. Det giver den en fordel frem for guld, der har det bedst i en økonomisk nedtur.
“Bitcoin har det hele – det er en af de få aktiver, der har det godt med højere obligationsrenter, som ellers noget, der er forbeholdt sande vækstaktier,” understreger Charles Morris, Bytetree Asset, i sin analyse.
Men når noget synes for godt til at være sandt, skal man nøje overveje, om det ikke også er tilfældet. Ingen analyser om bitcoin er uden en kæmpe rød advarselstrekant; ligesom den kan stige fra de aktuelle knap 50.000 dollar til over 100.000 dollar, kan den falde dybt. Typisk falder prisen på bitcoin tre gang mere end prisen på guld – hvilket kan afdækkes ved at have tre gange mere guld end bitcoin – men er hidtil altid kommet tilbage.
Og det er netop, hvad der får John Authers, førende markedskommentator på Bloomberg, til at punktere boblesammenligningen.
Han erkender, at det er svært at sige, hvad værdien af en bitcoin skal være – fordi den ikke har nogen “iboende værdi” – men når bitcoin-boblen flere gange punkteres og igen blæses op, så er det ikke en rigtig boble. For rigtige bobler, de kommer aldrig igen.
