Interessen for at handle de mindste aktier i Norden har vist sig at være stor under coronakrisen, og nu tyder det på, at selskaberne også tør tage en chance og springe ud som børsnoterede selskaber på Nasdaq Copenhagen First North, lyder det fra noteringschef Carsten Borring.
“Vi ser, at pænt mange selskaber stikker snuden frem. Vi har en rigtig god pipeline af selskaber, der gerne vil noteres på First North i første halvår. Nogle vil vi se blive gennemført, andre bliver rykket over på den anden side af sommerferien,” siger Carsten Borring og nævner, at det før sommeren handler om en lille håndfuld.
“Det er rigtigt positivt, at markedet for børsnoteringen tilsyneladende er på vej tilbage
Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening
“Det kræver mandsmod i et marked, der er så volatilt, som vi har set i år,” siger Carsten Borring.
Hos Dansk Aktionærforening, der arbejder for at udbrede aktiekulturen i Danmark – også i forhold til at omfavne de helt små vækstselskaber – glæder direktør Mikael Bak sig over de kommende børsnoteringer.
“Det er rigtigt positivt, at markedet for børsnoteringen tilsyneladende er på vej tilbage. De har bevaret modet, og det ser også ud til, at der er penge i markedet til at bakke op om vækstvirksomheder,” siger Mikael Bak.
Det danske teknologiselskab Penneo har annonceret sin første handelsdag som noteret selskab på Nasdaq Copenhagen First North 2. juni.
Selskabet er nærmest blevet overfaldet af risikovillige investorer i fortegningsperioden, så selskabet måtte reducere investorernes ønsker fra 47 mio. kr. og øge kapitalrejsningen fra 35 til 50 mio. kr., så de små investorer også kunne være med.
mio. kr. kan der tegnes aktier for i Penneo fra 7. maj
“Vi kæmper for en fair andel til de små, private investorer, men vi håber også, at de mellemstore institutionelle og mindre professionelle investorer hen ad vejen tager del i markedet for de små børsselskaber,” siger Mikael Bak og tilføjer, at First North i Danmark hidtil har været præget af at være båret frem af risikovillig kapital fra de små investorer.
“Det er klart, at der altid vil være en konkurrencen mellem den tidlige venturekapital, private equity og børsmarkedet for at komme med på en potentiel vækstrejse. Vi kan normalt godt lide, hvis der er mindst 33-50 pct. af aktierne, som reelt udbydes, og som ikke er solgt på forhånd i fortegningsperioden,” siger Mikael Bak.
I tilfældet Penneo har de professionelle investorer som bl.a. Bankinvest, Fundamental Invest og Christian Sagild sat sig på 70 pct. af aktierne, før tegningsperioden begynder 7. maj.
