Faldende indtjeningsforventninger hos virksomheder verden rundt kombineret med aktiekurser, der er kravlet kraftigt i vejret siden aktienedturens bund i marts, er den cocktail, de finansielle markeder har serveret i 2020.
“Målt på S&P 500 er indtjeningen i år faldet næsten 20 pct., mens p/e-niveauet (pris pr. krones indtjening,red.) omvendt er steget ca. 15 pct., hvilket samlet set netto forklarer det trods alt kun begrænsede fald i første halvår,” skriver Bo Almar Knudsen, adm. direktør og porteføljeforvalter i C Worldwide, i sin kvartalsorientering med henvisning til S&P 500-indekset, der i år er faldet 0,19 pct.
pct. er renten ca. for en tiårig tysk statsobligation
Misforholdet mellem indtjeningsfald og stigende værdiansættelse bør dog ikke give grobund for alt for dybe panderynker hos investorerne, der bør vænne sig til scenariet.
“Vi kigger lige nu ind i et miljø, hvor man med en vis grad af sikkerhed kan fremskrive et lavt rentemiljø. Og i det lys bør man holde aktiernes værdiansættelse op mod en verden, som ikke byder på nogen alternativer,” siger han.
Det bakkes op af Johnny Madsen, investeringschef hos Formue- og Investeringspleje, som peger på, at renten på en tiårig tysk statsobligation ligger på ca. -0,5 pct.
“Med en inflation på 1,0 pct. betyder det, man taber 1,5 pct. i købekraft om året ved at parkere pengene på sidelinjen. Det kan man næsten være sikker på. Det giver et helt andet investorbillede, end vi har set tidligere,” siger han og fortsætter:
“Jeg tror, man skal vænne sig til en højere prisfastsættelse på aktier i fremtiden. Jeg synes allerede, vi har været på vej til det, for når aktiemarkedet har taget et dyk, er det kommet hurtigt tilbage, og der er tegn på, der er en større tillid til, at man skal være i aktier kontra obligationer, hvis man er langsigtet investor.”
Og der er ikke udsigt til, at den situation ændrer sig foreløbigt. Tværtimod venter C Worldwide, at de nuværende lave renteniveauer, som blot er dykket yderligere i løbet af 2020, fortsætter.
“Hvis det lave rentemiljø bare eksisterer i 2020, så er det stort set ligegyldigt for investorer. Men den væsentligste forankring i forhold til at have lave renter i mange år frem ligger i det faktum, at gældsniveauerne er så høje. At statsgælden rundt omkring i verden har nået et højt niveau, og stadig stiger,” siger Bo Almar Knudsen, der uddyber:
“Dem, der har gælden i dag, det er staterne, og det er reelt dem, der sætter prisen på renterne. De har ingen interesse i stigende renter i det nuværende miljø. Og den opfattelse er styrket under coronakrisen.”
Bo Almar Knudsen appellerer til, at investorer ikke stirrer sig blind på nøgletal som netop p/e, og at man helt sletter ord som “billig” og “dyr” fra sin ordbog.
“Jeg tror, alle investorer kan genkende det her med, at man synes, noget er for billigt eller for dyrt. Der ligger nogle fælder i den anskuelse. Mange siger, en aktie som Amazon er dyr. Men det er målt på et indtjeningsrelateret forhold mellem kurs og indtjeningen på de næste 12 måneder,” siger han og råder investorer til at kigge længere frem og samtidig skele til, om forretningsmodellen også er holdbar om fem eller syv år.
Det møder genklang hos Johnny Madsen, der mener, at man med en investeringshorisont på netop fem-syv år er godt rustet overfor dyk på aktiemarkedet. Men har man en kortere horisont, råder han til, man accepterer at tabe penge på at parkere dem på sidelinjen.
“Har man en tidshorisont på mere end fem år, så har det gode råd været en højere aktieandel, for med den tidshorisont har det historisk vist sig, at man er kommet gennem selv de værste kriser.”
