Investorer har indtil videre brugt 2021 til at fylde porteføljerne med etf’er. Det fremgår af tal fra det uafhængige analysehus ETFGI, der dækker over første halvdel af 2021.
Ifølge data fra analysehuset har etf’er (exchange traded funds) verden rundt oplevet et inflow på 4164 mia. kr. i løbet af årets første seks måneder. Det er mere end dobbelt så meget som for samme periode sidste år, mens det nærmer sig det samlede inflow for hele 2020, hvor der i alt flød 4800 mia. kr. ind i investeringsprodukterne.
Og etf’ernes stigende popularitet blandt investorer verden rundt overrasker langt fra Hanne Roj-Larsen, uvildig investeringsrådgiver og direktør hos Frederiksberg Finansrådgivning:
mia. kr. er der flydt ind i etf’er verden rundt i 2021
“De giver en god og effektiv spredning til ekstremt lave omkostninger. Det er sagen i en nøddeskal. Og man går samtidig ikke på kompromis med afkastet,” siger Hanne Roj-Larsen, som selv anvender etf’er i sin rådgivning samt i sin private portefølje.
En etf er en børshandlet investeringspulje af aktier, som i langt overvejende grad er passivt forvaltet. Etf’er gør det muligt for investorer at eksponere sig mod brede indeks som eksempelvis MSCI World, bestemte sektorer eller temaer, som den grønne omstilling, cybersikkerhed eller fødevarer.
“Det har vist sig svært at slå indeksene med en aktivt forvaltet fond, som har markant højere omkostninger, mens man kan lave en god, solid etf-portefølje med ucits-godkendte etf’er, der også rummer danske aktier, til 0,11 pct.,” siger Hanne Roj-Larsen.
At det er svært for aktive forvaltere at hamle op med passive investeringsfonde, satte Michael Strøbæk, global investeringsdirektør for den schweiziske storbank Credit Suisse, ord på overfor Børsen i sidste uge:
“Spørgsmålet om aktiv forvaltning mod passiv forvaltning er det sværd, der hænger over aktive forvaltere som os. Realiteten er, at aktive forvaltere samlet set ikke har klaret sig bedre end de passive over de seneste fem år, og generelt har det over de seneste ti år været svært for aktive forvaltere at klare sig bedre end markedet,” udtalte Michael Strøbæk.
Flere investorer er begyndt at få øjnene op for, hvad etf’er kan tilbyde, mener Michael Friis Jørgensen, aktiechef i HC Andersen Capital.
“Jeg tror, flere af investorerne har lært, at det er godt at have en god bund i sine portefølje. Og her kan man nemt skabe en god bund ved at rette halvdelen af sin portefølje mod det globale marked via en etf til lave omkostninger,” siger han.
Michael Friis Jørgensen ser dog især muligheden for at eksponere sig mod bestemte temaer som én af hovedårsagerne bag etf’ernes popularitet.
“Etf’ere er blevet smartere. Og det faktum, at man kan bruge dem til at eksponere sig mod et tema, det er én af de ting, jeg selv finder enormt attraktivt. Det betyder, at man som investor, uden en enorm investeringsviden, sagtens kan have en holdning til, hvor verden bevæger sig hen, uden man behøver ramme det helt rigtige selskab,” siger han.
Det bakkes op af Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank.
“Når jeg laver investeringsmæssige kald, så er det tit ud fra bestemte sektorer, men det er også tematiske kald. Og det at kunne eksponere sig mod temaer, det giver et væld af muligheder for private investorer,” siger Lars Skovgaard Andersen, som understreger, at investorer bør holde sig for øje, hvor stor en spredning sådanne etf’er giver.
“Nogle gange misforstår man risikoen ved at købe en etf med en særlig stil. Køber man meget snævre etf’er indenfor et bestemt segment, som måske kun indeholder dyre vækstaktier, så kan det godt ske, man har spredt sig ud, men man køber stadig en bestemt type selskaber, og sådanne selskaber kan blive ramt hårdt, hvis renterne stiger. Det så man i starten af året, hvor grønne aktier blev hårdt ramt,” siger han.
Hanne Roj-Larsen fraråder, at man som investorer kaster sig over syntetiske etf’er, der bygger på futures og optioner, ligesom hun fraråder brug af gearede etf’er. Selv benytter hun sig primært af etf’er, der giver en eksponering mod de bredere indeks.
“Jeg mener, at indeksinvestering er den rette måde at skabe sig sin eksponering. Men man slipper ikke for at lave taktiske allokeringsbeslutninger i forhold til, hvor stor eksponering man vil have til forskellige områder, sektorer og lande,” siger hun og uddyber:
“Eksponerer man sig mod MSCI World, så fylder USA næsten 70 pct. i det indeks nu. Køber man Euro Stoxx 50, så får man kun 50 aktier, hvoraf der ikke er en eksponering mod Storbritannien. Men køber man MSCI Europe får man eksponering mod 434 aktier, hvor Storbritannien er inkluderet. Det er ting, man bør undersøge og forholde sig til,” lyder det fra investeringsrådgiveren.
