“Løvens Hule”-investor tabte 2 mio. kr. på startup

Denne artikel blev første gang publiceret 24. marts 2025, og den var et stort læserhit. Nu genudgives den i anledning af juleferien.

Louise Herping Ellegaard er iværksætter og tjente et trecifret millionbeløb, da hun solgte virksomheden Clio, der står bag digitale læremidler til grundskolen. 

Hun er kendt fra tv-programmet “Løvens Hule” og er nu medejer af flere startups. Hun er gæst i Børsens podcastserie “Sådan investerer jeg” og fortæller her om flere af sine andre investeringer i bl.a. fonde, aktier, bil og båd, hendes bedste og værste investering og den første gang, hun brugte en stor sum penge:

Jeg er jo sindssyg god til at bruge penge. Jeg tror, at den allerførste gang var, da jeg købte en andelslejlighed, da jeg var 22 år i Nordvest i København. Jeg tror, den kostede 146.000 kr.

Det var mange penge, når man er 22 år og på SU, men det var, fordi jeg havde arvet nogle penge, som jeg kunne bruge. Jeg boede der i seks år eller sådan noget og fik den skudt af til 700.000 kr., så det var en god fortjeneste.

Jeg kom til penge, da mine forældre døde, og så skulle arven sættes i noget. Dengang var jeg 18 år, og min bankmand var meget sådan, at det skal være obligationer, det skal være sikkert osv. 

Jeg er først gået rigtig aktivt ind i det at investere, da jeg var 35 år og solgte ud af min virksomhed. Og fik mange millioner kroner, som skulle sættes i alt muligt. 

Det sjove er, at i det øjeblik, hvor vi står og præsenterer for medarbejderne, at nu er Clio solgt, så begynder de første banker at ringe i min lomme. De har lugtet, at der er nogle spir, som der skal placeres.

Pengene sidder lidt løst på mig

Jeg er vokset op med absolut ingen penge. Så jeg ved, at jeg sagtens klare mig med ingenting. Jeg er ikke bange for at tabe penge, for jeg ved, at jeg godt kan klare mig på mindre.

Jeg tror også, det er derfor, pengene sidder så løst på mig. Jeg er opvokset i Vestjylland. Mine forældre havde ikke altid et arbejde. Min mor syede vores tøj. Min far drak lidt for meget. Ja, vi boede i et lille bitte hus. Der var ikke kunst på væggen eller sådan noget. 

Så jeg er vokset op på mindre og har haft det fint. Så jeg er ikke bange for at tabe det hele igen: Jeg ved, at man sagtens kan være en lykkelig familie på meget mindre.

For eksempel da jeg var 16 år, der levede min far ikke længere. Men min mor havde kun mig og min søster, og hun sagde til mig, “hvis du skal have et kørekort, så er du nødt til at spare op”. Så hun tog mig med ned i Sydbank, og vi fik oprettet en opsparingskonto, hvor jeg satte noget af min løn ind. 

Jeg har altid haft job, siden jeg var 13 år. Og så sparede jeg op til mit kørekort, og jeg nåede at spare 9200 kr. op, og det var også, hvad det kostede. Så jeg havde virkelig ikke råd til at dumpe hverken teori eller praksis, fordi jeg skulle bare bestå. Det er noget, hun har lært mig, det at spare op.

Værste investering: Tabte 2 mio. på startup

Min værste investering er, når jeg har investeret for kraftigt i en startup, hvor afkastet går tabt. Og det kan være på den ene, anden eller tredje måde. Det er træls.

Jeg har jo nogle stykker, som er gået konkurs. Det var da ret træls, for at være helt ærlig. Også hvis det er sådan, at man er uenig om de præmisser, der blev investeret under, det er træls.

Men der må jeg jo bare kigge indad og sige, at jeg skulle have lavet min due diligence noget bedre.

På min værste investering er tabet oppe i sådan noget omkring 2 mio. kr. Jeg må ikke afsløre, hvad det drejer sig om, da der er nogle tavshedsklausuler, som er indgået for at beskytte alle parter. 

Det er et spørgsmål, om du vil flage dit beskidte undertøj ude i offentlige, eller du vil holde det inden døre. Og så var der en overensstemmelse om, at det holder vi inden døre. 

Tabet har lært mig ikke at investere for aggressivt, men investere mindre beløb, så det gør knap så ondt at tabe det igen. 

Det er først, når man begynder at arbejde sammen i en startup, at man finder ud af, om det fungerer. Og desværre er der ikke nogen prøveperiode som i et almindeligt ansættelsesforhold. Så derfor er det bedre at have en lidt mere konservativ tilgang og investere et lidt mindre beløb til at starte med.

Bedste investering: Min egen virksomhed

Min bedste investering er uden tvivl min egen virksomhed, Clio. I 2006 kostede det 125.000 kr. at oprette et ApS. Vi var tre stiftere, så det skal du dele med tre. Og så solgte vi jo virksomheden igen efter 12 år, for rundt regnet 300 mio. kr. Det skal du også dele med tre. Så det var et pænt afkast.

Jeg tror ikke, jeg kommer til at starte virksomhed igen. Jeg ved, hvor meget det kræver, og hvor mange kasketter man skal have på. Det tror jeg måske ikke lige, at jeg orker. Hvis jeg skulle ind i sådan noget igen, så skulle det være i en virksomhed, som er product-market-fit, som skal i skaleringsfasen, og at det skal til stikke af. 

Det der med at løbe rundt, og at man er en gruppe fonders, der både skal agere og sælge, er produktfolk, er ceo, er marketingchef og er piccoline. Altså, jeg gider det ikke igen. Jeg kan bedre lide, når det tager fart, og man er et ordentligt kæmpe hold. Det synes jeg, er sjovere.

Lyt til hele podcasten her og der, hvor du plejer at lytte til “Sådan investerer jeg”.

Apple, Spotify og Podbean.