På de sociale medier Tiktok og Instagram promoverer en gruppe af unge kvinder i 20’erne investering i bl.a. kryptovaluta og rekrutterer via videoer og billeder andre unge kvinder. Men i virkeligheden handler det mere om at lokke andre i en fælde end at investere.
Kvinderne kalder deres arbejde for “online business” og sig selv for “daytraders”, men kommer aldrig konkret ind på, hvordan de tjener deres penge. Ifølge dem selv er de investorer, der hjælper hinanden med at tjene penge.
