Når investor og forfatter Lars Tvede lige nu kigger på aktiemarkedet, er han godt og grundigt i tvivl om, hvad han skal gøre. Og det er nye toner. For den erfarne investor har ellers formået at tjene penge, både da aktierne kollapsede i marts og under det efterfølgende spektakulære rekyl i markedet.
pct. Så stor en del af Lars Tvedes portefølje er lige nu i markedet
“Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal gøre med de resterende 40 pct.,” erkender han.
Lars Tvede har ellers haft en fast hånd på rattet under de seneste måneders aktieturbulens. Da 2020 startede, havde han porteføljen fyldt til randen med aktier. Men i slutningen af februar så han faresignaler. Alt imens aktiemarkederne helt frem til 19. februar satte nye rekorder, viste flere og flere rapporter, at coronavirus nok var mere alvorligt end som så.
Den 21. februar tog investoren konsekvensen og solgte alle sine aktier, hvilket han skrev ud til sit netværk på sociale medier.
“Jeg læste flere analyser af covid-19 og kunne konstatere, at det her var alvorligt. Så efter ti gode år på markedet oplyste jeg mine følgere på Facebook, at nu var det slut.”
Aktierne begyndte at falde, og få dage senere var han ikke i tvivl: Markedet stod over for en stor nedtur. Han spekulerede derfor direkte imod markedet ved at gå short. Shorting betyder kort sagt, at man låner aktier og sælger dem i håb om at købe dem billigt tilbage senere og dermed tjene differencen.
“Det vakte nogen opsigt. Jeg fik en hel del nye følgere blandt investorer og en del kritikere på den yderste venstrefløj,” siger Lars Tvede, der også er forfatter til bl.a. investeringsbogen “Børshaj”.
Aktiemarkedet kollapsede som bekendt kort efter og faldt ca. 35 pct. Og efter at have tjent stort på short-positionerne tog Lars Tvede i midten af marts gevinsten.
“Du køber adgang til en meget langsigtet indkomststrøm
Lars Tvede
Fra 24. marts var han tilbage i markedet, og igennem april måned har han ligget på mellem 50 og 75 pct. eksponering, dog hele tiden med en forsigtig tilgang. Han troede nemlig, at markedet skulle ned endnu en gang. Det kom det ikke, og dermed er vi fremme ved i dag, hvor aktierne faktisk ikke er langt fra niveauet ved nytår.
“Hvis markedet tager et nyt dyk ned til den tidligere bund, så ville jeg gå fuldt ind i markedet igen. Hvis det ikke sker, så ved jeg ikke rigtig, om de resterende likvider bliver investeret i aktier, eller om jeg skal købe noget andet,” siger Lars Tvede.
Han investerer i etf’er – børsnoterede fonde – og er bl.a. vægtet mod finans, medicinal og råvarer. Han har tidligere satset på tech, men aktuelt ser han disse som værende for højt prissat i forhold til resten.
Aktiernes hurtige comeback har fået mange investorer og analytikere til at klø sig i nakken. Wall Street Journal skrev i den forgangne weekend en lang feature om et aktiemarked i optur – alt imens både økonomi og gennemsigtighed er i frit fald. Alene i S&P 500 havde 161 selskaber indtil mandag suspenderet sin guidance for året – et fænomen, der også er udbredt blandt danske selskaber.
Storbankerne skorter heller ikke på de dystre prognoser for amerikanske selskabers indtjening i år. Goldman Sachs spår f.eks. et fald på hele 33 pct. Det står i skarp kontrast til konsensus ved indgangen til året, hvor analytikerne ventede en vækst på 9 pct.
Men alligevel er aktierne altså kommet lynhurtigt tilbage, og Lars Tvede har ligesom mange andre forsøgt at gennemskue præcis hvorfor.
“Svaret er flertydigt, men han tror på, at den vigtigste forklaring er, at langt de fleste toneangivende aktører i aktiemarkedet er langsigtede, institutionelle investorer, som har et sigte på mindst fem-ti år.“Hvis markedet tager et nyt dyk ned til den tidligere bund, så ville jeg gå fuldt ind i markedet igen”
Lars Tvede
“Professionelle investorer ser på investering, som at man køber rettigheden til en langsigtet indkomststrøm. Og hvis du kigger 10 eller 20 år frem og køber et aktieindeks, så køber du jo selskabernes cashflow for den næste lange årrække til en discount. Man ved jo godt, at der kommer recessioner undervejs, og de fleste store investorer havde ventet, at den ville komme i starten af 2022. Nu kom den så i stedet flyvende ind ad vinduet som et missil i starten af 2020, men det betyder jo ikke, at den langsigtede fortælling er ødelagt,” siger Lars Tvede.
Han henviser desuden til, at aktiemarkedet under tidligere kriser i gennemsnit har ramt bunden ca. fem måneder inden økonomien. Og læser man for tiden analyser fra f.eks. OECD, IMF og de store banker, er der trods alt håb forude.
“Det er relativ enighed om, at første kvartal har været elendigt, og andet kvartal er en historisk katastrofe. Men i tredje og fjerde kvartal vil man indhente noget af det tabte, og næste år bliver godt. Så vi passerer måske bunden for økonomien lige nu, og dermed er det ikke mærkeligt, hvis aktiemarkedets bund for længst er passeret,” siger han.
“Aktierne i S&P 500 har været i bear-marked 13 gange siden Anden Verdenskrig. Det gennemsnitlige fald har været på 33 pct. Den statistik kender Lars Tvede også – og det var medvirkende til, at han 24. marts gik ind i markedet igen. På det tidspunkt var S&P 500 nede lidt over 34 pct., og han vurderede, at risikopræmien var god – samtidig med at timingen var der mht. konjunkturerne.“Vi passerer måske bunden for økonomien lige nu, og dermed er det ikke mærkeligt, hvis aktiemarkedets bund for længst er passeret”
Lars Tvede
“Når man ophæver lockdown-lovene og slipper økonomien løs, så har vi nogle økonomier, som er relativt velbalancerede. Der vil selvfølgelig være “arvæv” i form af virksomheder, der er gået konkurs, og folk, der har mistet deres job. Rent intuitivt kan man let forestille sig, at der er vækst, der er tabt for altid. Men kigger man på en 100-årsgraf over hhv. økonomisk vækst og aktiekurser, så kan man se, at efter hver eneste nedtur kommer der en kraftig optur, som bringer dig tilbage på den langsigtede trendlinje, som i øvrigt er eksponentiel,” siger Lars Tvede.
Han har i øvrigt et klart råd til privatinvestorer, som lige nu er i vildrede over markedet.
“Jeg mener, at hvis ikke man har aktier lige nu, så er det det rigtige at få købt nogle og så holde nogle penge tilbage til at købe mere, hvis det viser sig, at vi falder igen. Private investorer kigger på markedet og tænker, hvordan kan aktiemarkedet være så relativt stærkt, når tingene er så forfærdelige som de er nu? Men det er ikke det, du køber. Du køber adgang til en meget langsigtet indkomststrøm,” siger investoren.
