Hvis du vil investere i børsnoterede selskaber, der gavner natur og biodiversitet, er der kun en lille håndfuld muligheder. Det er i hvert fald, hvad analytiker Jasmijn Resink, sammen med porteføljemanageren Karin van Dijk fra hollandske ASN Impact Investors, har fundet ud af.
De plukker fonde og aktier tilASN Biodiversiteitsfonds, og der er ikke mange børsnoterede aktier at tage af. De har analyseret deres investeringsunivers på ca. 43.000 globale børsnoterede selskaber og fundet tre aktier, svarende til 0,00698 pct. af det investerbare univers, der sætter et positivt aftryk i naturen og gavner biodiversiteten.
“Vi har faktisk også identificeret yderligere to-tre andre aktier, men vi kan endnu ikke fortælle hvilke, da vi er ved at købe op i dem,” siger Jasmijn Resink.
I fondens portefølje med en værdi på p.t. 31 mio. euro (231 mio. kr.) ligger derfor små positioner i kun tre børsnoterede aktier. Det ene er australske Wide Open Agriculture. Det er et regenerativt fødevareselskab, der investerer i forskellige fødevareselskaber, som gennem deres produktionsmetoder genopbygger naturen og modvirker tab af biodiversitets. Det andet er hollandske Kingfish, som driver bæredygtigt fiskeopdræt på landjorden, mens sidste aktie er Papyrus Australia, der konverterer affald fra bananplantager til emballage.
børsnoterede aktier har ifølge ASN Impact Investors en nettopositiv påvirkning af naturen
De tre aktier er små med markedsværdier på 51-613 mio. kr. To er grundlagt i 2015, mens Papyrus Australia har rødder tilbage til 1994 med en børsnotering i 2005. Kursudviklingen er negativ for alle tre aktier, hvis man ser tilbage mod deres børsnoteringer.
“Investeringer i biodiversitet er en langsigtet investering. Det er vores biodiversitetsfond også, derfor spreder vi risikoen på tværs af sektorer, aktivklasser og regioner,” siger Jasmijn Resink.
Efterspørgslen på investeringsstrategier til biodiversitet er ifølge kapitalforvalteren Robeco stigende, derfor skal markedet udvikles.
“Vi er i en meget tidlig fase, hvor vi er nødt til at differentiere mellem naturpositive investeringer og investeringer i en transformation af selskaberne og samfundet, der er på linje med den politiske aftale, der blev indgået iMontreal(på FN’s biodiversitets konference, COP 15,red.) sidste år,” siger Lucian Peppelenbos, klima- og biodiversitetsspecialist hos Robeco, der har 181 mia. euro (1350,3 mia. kr.) under forvaltning.
Aftalen har bl.a. konkrete tiltag og mål for at bremse 30 pct. af biodiversitetstab på land og til havs inden 2030.
“Frem mod 2030 må investorer derfor fokusere på selskaber, der transformerer deres forretningsmodeller, produktionsmetoder og produkter og servicer, så de i fremtiden kan være naturpositive. Vi vil derfor se, at mængden af den slags selskaber vil stige – dermed også vores investeringsmuligheder.”
og reducere biodiversitetstabet. Et initiativ som Nature Positive Initiative har en ambition om, at samfundet
i 2030 er naturpositiv.
Det handler ifølge ham ikke om at udelukke nogen industrier eller sektorer, fordi de sætter det største negative aftryk på naturen og biodiversiteten, som bl.a. minedrift, landbrug- og fødevareproduktion samt olie- og gasselskaber gør, men at påvirke og presse selskaberne mod en transformation.
“De sektorer, hvor problemerne med tab af biodiversitet er størst, som landbrug og fødevare samt råvare og mineindustrien, er paradoksalt nok også her, vi ser nogle selskaber, der arbejder meget seriøst på at løse problemet.”
I topbeholdningen af fondenRobecosam Biodiversityligger bl.a. forsyningsselskabet Veolia Environment, etiketteproducenten Avery Dennison, fødevareselskabet Danone samt norske Tomra, der levere pantretursystemer og løsninger inden for mine- og fødevareindustrien.
