ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Udlej lejligheden og få penge ind på kontoen, mens du selv er i sommerhus

En lejlighed kan udlejes året rundt, mener Lennart Christensen. Arkivfoto: Sara Gangsted
En lejlighed kan udlejes året rundt, mener Lennart Christensen. Arkivfoto: Sara Gangsted

Er 2020 året, hvor du kan stikke nøglerne til et sommerhus i lommen, kan det være, du er en af dem, der gerne vil tjene lidt ekstra penge på din lejlighed, mens du alligevel tilbringer weekenden i knaldhytten.

En lejlighed i København kan give en stor lejeindtægt, mens man selv tager på landet en weekend

Lennart Christensen, køberrådgiver, Købersmægler

For ifølge køberrådgiver hos Købersmægler Lennart Christensen kan man med fordel tænke sin lejlighed ind som udlejningsmulighed.

“En lejlighed i København kan give en stor lejeindtægt, mens man selv tager på landet en weekend. Hvor sommerhuse typisk udlejes på ugebasis og langt de fleste udlejninger sker om sommeren, kan en lejlighed lejes på weekendbasis, og der er hele året et marked,” siger han.

Han peger på, at lejeindtægten ved en lejlighed i København typisk er væsentligt større end lejeindtægten på et sommerhus. Ifølge ham er det dog noget, de færreste sommerhuskøbere tænker over.

“Men med f.eks. airbnb er det relativt nemt og sikkert, og prisen pr. nat er typisk højere end ved sommerhus,” siger han.

Han medgiver, at det kan være en udfordring at udleje lejligheden i disse coronatider, hvor der er få turister, men:

“Bor man i København, er der trods alt stadig en vis turisme. Det, man også skal huske, er, at et sommerhus typisk henvender sig til lejere i sommermånederne, mens en lejlighed i byen henvender sig til lejere hele året og typisk med få overnatninger.”

110

euro er prisen pr. døgn for en lejlighed i København K

Jan Hartmann Dinesen, direktør for den ti år gamle udlejningsportal Apartment in Copenhagen, fortæller, at størstedelen af de, der lejer en lejlighed i København for en kortere periode, er turister. Han anslår, at de tæller for 95 pct. af kunderne, selvom billedet i år dog har været et noget andet med afbud i stor stil.

Men mens turisterne har afbestilt pga. coronavirus og seksdagesreglen, er der henover sommeren og sensommeren sket en stigning i antallet af de mellemlange udlejninger til erhverv, så det i øjeblikket står for ca. 40 pct. af bookingerne. Det er virksomheder, der lejer en lejlighed en måneds tid til halvanden til en medarbejder, der hellere vil bo i lejlighed end på hotel. Når prisen for en lejlighed skal fastsættes, afhænger den af, hvor mange der kan sove der – jo flere, jo højere pris – ligesom en placering i København K også er efterspurgt.

“Men alle brokvarterer og Frederiksberg er populære. Derudover kan det tælle ekstra, at det er en lækker lejlighed,” siger han.

Prisen pr. døgn for en lejlighed med soveplads til to i København K er ca. 110 euro i år, mens den sidste år lå på 150 euro.

“Kommer man ikke ned på det niveau, får man ikke udlejet,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu