Børsens aktiespil slutter torsdag aften, og meget kan nå at ske endnu. Men det ser lovende ud, det gør det.
Jeg ligger på en andenplads i ekspertpanelet, og jeg er meget tilfreds.
Investorredaktør Simon Kirketerp – min interne konkurrent, som desværre ligger over mig – har bedt mig skrive om min strategi. Det gør jeg gerne, naturligvis.
Jeg skal dog først kraftigt understrege, at jeg har den største faglige respekt for ekspertpanelets deltagere og også taknemmelighed over, at de vil være med, med de tilfældigheder som den slags indebærer.
Jeg startede med at gøre noget klogt: Jeg lurepassede.
Jeg ventede med at træde ind i spillet.
Jeg havde noteret mig, at aktiekurserne faldt og faldt. Det havde jeg hørt i Børsens populære podcast “Investor”, og det ville være fjollet at købe aktier i et faldende marked, tænkte jeg.
Aktiespillet startede torsdag 15. september, men det var muligt at vente med at starte sit spil frem til torsdag 6. oktober. Det tidsrum udnyttede jeg, og jeg tilmeldte mig først, to dage før fristen udløb.
Ufint, absolut, men jeg betalte dyre lærepenge i sidste års spil, og jeg spiller ikke for at få en fair play-pris, men for at vinde.
Husk: Jeg er oppe imod Simon Kirketerp og de dygtige mennesker i ekspertpanelet, så hvis jeg skulle have en chance, var jeg nødt til at gøre som den portugisiske fodboldtræner José Mourinho, der klogt sagde:
“Det er ikke vigtigt, hvordan vi spiller. Hvis du har en Ferrari, og jeg har en lille bil, er jeg nødt til at ødelægge dit hjul eller putte sukker i din benzintank, hvis jeg skal kunne slå dig.”
Dette bissetrick betød, at da jeg trådte ind i spillet, lå mine konkurrenter i ekspertpanelet i minus. En god start.
Jeg spiller altid for at vinde. Det er et princip. Hvis jeg ikke vinder, så hellere et dramatisk og spektakulært nederlag frem for at fedtspille og havne i midten af feltet uden ære.
I virkelighedens verden gælder det om at sprede sin risiko, når man investerer. I aktiespillet gælder det om det modsatte: Man er nødt til at satse.
Det gjorde jeg sidste år, hvor jeg satsede alle mine penge på amerikanske tech-aktier.
Det gik fint, men tidsånden er imod tech nu. Stigende renter har sat fokus på den kortsigtede indtjening, og det har gjort de langsigtede vækstløfter i tech mindre attraktive.
Børsens cheføkonom, Steen Bocian, anbefalede mig at vælge bankaktier, men jeg har altid syntes, at bankaktier er til den kedelige side og forkastede idéen. Uklogt, skulle det vise sig. Især fordi Simon Kirketerp havde købt Danske Bank-aktien, som fik masser af medvind undervejs.
I øvrigt så ville jeg have det mindst mulige tilladte antal aktier, som var fem; mindst mulig spredning, mest mulig risiko.
Det gælder om at forstå tiden, som man lever i. Om at se en trend, som man kan udnytte, også selvom det er en kortsigtet trend. Det gælder i strategier, og jeg går ud fra, at det også gælder, når man investerer.
Mit bud på tidens trend er uforudsigelighed, og alt det der følger deraf.
Alle er optagede af sårbarhed og af at gøre sig selv mere robust, og det gælder ikke kun virksomheder, men også nationer.
Regeringens nye rapport om “Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035” bekræfter det. Rapporten vurderer, at sikkerhedspolitikkens såkaldte rum er blevet udvidet, og at det fører til et større fokus på robusthed, og at det vil have omkostninger.
Da jeg var til et seminar hos McKinsey & Co. i Bruxelles i september, sagde en af oplægsholderne, Viktor Hanzlik, partner i Prag, at “førsteprioritet hos klienter i regionen er at få fødevarer til vinteren. Alle tænker på den kommende vinter”.
Viktor Hanzliks bemærkning siger lidt om alvoren i den tid, vi lever i, og også, at mange i erhvervslivet har et kortsigtet perspektiv nu.
Sven Smit, leder af McKinseys tænketank, sagde, at han ser en parallel til 1970’erne, især når det gælder energi.
Dengang tog det mere end et årti at komme ud af en krise med høje renter, høj inflation og høje energipriser. Sven Smits vurdering var, at det især lykkedes at komme ud af 1970’ernes krise, fordi de vestlige lande fik øget udbuddet af olie.
Kort sagt: Jeg valgte olie. Energikrisen har vendt op og ned på spillereglerne, og penge lugter ikke, som bekendt.
Wall Street Journal skrev forleden om mange investorers ryk fra tech til energi:
“Tre ting har forandret sig i år:
Stigende inflation har betydet medvind for amerikanske energiaktier, der nyder godt af stigende olie- og gaspriser.
Stigende renter har mindsket investorernes appetit på risiko – den risikoappetit, som favoriserede tech-aktierne.
Mest vigtigt så har Ruslands invasion af Ukraine forværret manglen på olie og gas og gjort den langsigtede risiko ved at underinvestere i energi tydelig.”
På det grundlag valgte jeg fem aktier, som alle er relateret til olie: amerikanske Chevron Corporation, norske Equinor og Aker BP, finske Neste og danske Torm.
Min indsigt rakte ikke til at vurdere de indbyrdes forskelle på de olierelaterede aktier, eller hvorhenne de er i værdikæden.
Jeg satsede simpelthen på, at hver enkelt aktie var relateret til olie.
Jeg har læst utallige gange, at som investor, så bør man have is i maven.
Da Simon Kirketerp vandt i ekspertpanelet sidste år, skrev han, at det var det, der hjalp ham: “Hav en klar strategi, og hold dig til den.”
Dét lærte jeg på den hårde måde i dette års spil. Efter nogle få dage hvor min Torm-aktie faldt, skiftede jeg den ud med en anden olieaktie. Kæmpestor fejl. Umiddelbart efter steg Torm-aktien igen, og efter et par uger købte jeg den tilbage i min portefølje.
Da jeg undervejs blev indhentet af nogle af mine konkurrenter, var det rigtigt svært ikke – ikke – at gøre noget.
Jeg havde givet min portefølje navnet “Rolig nu” for at sende et selvsikkert signal til mine konkurrenter, men jeg var ikke spor rolig. Det var nervepirrende undervejs, faktisk endnu mere nervepirrende end de populære managerspil, hvor man sætter et fodboldhold.
Men nu har jeg lært det: Is i maven, især når du er presset.
Jeg vil gerne endnu en gang takke deltagerne i ekspertpanelet, vi er taknemmelige for, at I ville være med.
PS: Hvis du, kære læser, vil vide mere, så husk at lytte til vores podcast “Investor”, hvor Børsens Simon Kirketerp, Tina Riising, Heidi Birgitte Nielsen og Gro Høyer Thielst har gæster i studiet.
