Det vakte opsigt, da kapitalforvalteren Investeringsrådgivning i 2009 meldte sig på banen med en egenudviklet model, der kunne forudsige det, mange mener er umuligt: Hvornår man skal trække sig ud af aktiemarkedet, før det topper, og nedturen starter.
Det gik godt til en start, men siden har modellen slået fejl, og i 2019 tabte Investeringsrådgivnings flagskibsfond IR Basis 26,5 pct. til aktieindekset DAX, som den ellers måler sig op imod. Siden 2018 er kapitalen under forvaltning stort set halveret fra 3 mia. kr. til ca. 1,5 mia. kr., oplyser selskabet. Derfor har Investeringsrådgivning ændret strategi, så det nu ikke alene er modellens forudsigelser, der investeres ud fra, fortæller stifter og investeringsdirektør Michael Krogh Andersen, der selv har udviklet modellen.
“Når man ikke gør det lige så godt som markedet, så er der jo en utilfredshed ved nogle kunder
Michael Krogh Andersen, stifter, Investeringsrådgivning
“Vores model kan ikke stå alene, så længe centralbankerne skovler penge ud i økonomien. Problemet er, at markedet har prissat aktier anderledes på grund af likviditet. Det er en erkendelse, vi er kommet frem til, og derfor har vi siden slutningen af 2019 forsøgt at rette strategien til,” siger han.
Men også i 2020 underperformede fonden markant og endte med et afkast, der var næsten 10 procentpoint dårligere end markedet.
Ifølge professor i finansiering på Aarhus Universitet Carsten Tanggaard var investeringsstrategien dømt til at gå galt før eller siden:
“Det strider imod sund fornuft at tro, at man kan udvikle en model, som kan anvendes til at forudsige fremtiden på aktiemarkedet på den måde. For det kan sådanne modeller kun, lige indtil de ikke kan det længere. Det har vist sig at være tilfældet, hver gang nogen påstår at have opfundet den hellige gral,” siger han.
Investeringsvirksomheden har ellers i mange år haft en datadrevet filosofi, hvor det udelukkende har været nøgletal for erhvervstilliden i især Tyskland, som har været anvendt til at vurdere, om man skal købe eller sælge aktier.
Ud fra nøgletallene udregner selskabet en såkaldt IR-kvotient, og når IR-kvotienten er negativ, vil aktiemarkedet ifølge Investeringsrådgivning falde, hvorfor selskabet har solgt ud af sine aktier. Omvendt har en positiv IR-kvotient udløst købsordrer. Formålet har ifølge kapitalforvalteren selv været at undgå negative afkast samt mindske udsvingene, men de seneste år er dette ikke lykkedes.
Tilbage i 2014 kunne man i Børsen læse, hvordan Investeringsrådgivning havde forudset en aktiekorrektion og trukket sig ud af markedet ved hjælp af sin model.
Allerede her fremhævede flere investorer, at det er risikabelt at forsøge at time markedet. Men samtidig kunne man læse, hvordan modellen i simulationer havde fået 100 kr. til at vokse til 1570 kr. fra 1992 og 23 år frem. Til sammenligning ville beløbet være vokset til 600 kr., hvis det havde været placeret i tyske aktier, som Investeringsrådgivning er særligt aktiv i.
Nedturen startede så småt i 2016 og 2017, hvor IR Basis leverede dårligere afkast end det tyske DAX-indeks. I 2018 dykkede fonden kun 14,3 pct. mod DAX-indeksets fald på 18,3 pct., men formåede altså ikke at undgå markedsnedturen.
I 2019 var IR-kvotienten negativ, og IR Basis var derfor ude af aktiemarkedet, i et år hvor DAX-indekset strøg op med 25,5 pct.
“Udfordringen er, at når du udvikler sådan en model, vil den altid være bagudskuende. Men der dukker sædvanligvis altid noget uventet op i fremtiden, som modeller ikke forudså. Tilfældet her bekræfter nok engang, at markedstiming er en svær disciplin,” siger selvstændig investeringsrådgiver og tidligere chefanalytiker hos finansinstituttet Morningstar Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Samlet set har IR Basis i perioden 2010-2020 opnået et gennemsnitligt årligt afkast på ca. 4,8 pct., mens man med en køb-og-hold-strategi i DAX-indekset har fået et afkast på ca. 9 pct. årligt. Også det risikojusterede afkast, som i finansiel teori måles med Sharpe ratio, har været ringere for IR Basis i perioden.
Michael Krogh Andersen mener ikke, at afkastene de seneste ti år viser, at investeringsstrategien har slået fejl.
“Det, IR-kvotienten kan og viser, er, hvordan det går i det tyske erhvervsliv. Der har den ramt fuldstændig rigtigt. Problemet er bare, at aktierne i 2019 og 2020 er steget, på trods af at indtjeningen i erhvervslivet er faldet. Vi har modelbaseret afkasthistorik fra 1992, og her vil du kunne se, at der før har været perioder, hvor IR-kvotienten underperformer ret meget mere. P.t. kan kvotienten ikke stå alene, så længe centralbankerne spiller det spil, de spiller,” siger han og vil ikke afvise, at modellen på et tidspunkt i fremtiden igen alene vil styre investeringsstrategien.
“Hvis du nu bare piller 2019 ud, så ser billedet anderledes ud. Frem til 2018 har vi i stor stil kunnet time aktiemarkedet. Vi får et forfærdeligt år i 2019, som vi bruger til at rebe sejlene, lave strategien om, og det er den strategi, vi kører nu. Vi ligger faktisk pænt foran DAX-indekset nu i år.”
I den nye strategi læner man sig stadig op ad modellens forudsigelser, men nu er det i perioder med en negativ IR-kvotient alligevel muligt at investere helt eller delvist i aktier. Og når IR-kvotienten er positiv, er det nu også muligt ikke at være investeret 100 pct. i aktier. Denne beslutning træffes på baggrund af markedets såkaldte momentum.
“Det handler jo bare om at kigge på, om det stiger eller falder,” lyder forklaringen.
I ændrer strategi i slutningen af 2019, men jeres afkast i 2020 er også næsten 10 procentpoint dårligere end markedet?
“Ja, men det er helt bevidst. I 2020 valgte vi at køre forholdsvist lav profil på alt vores aktiebaserede. Det tror jeg, du ville kunne se i rigtig mange aktivt forvaltede puljer, fordi man går lidt i hi under coronakrisen.”
Selvom flere kunder i kølvandet på det skuffende afkast i især 2019 har forladt kapitalforvalteren, har der det seneste halve år været en nettotilgang på 150 mio. kr., siger han.
“Når man ikke gør det lige så godt som markedet, så er der jo en utilfredshed ved nogle kunder. Sådan er det jo. Nogle vælger så den konsekvens, at de finder andre steder at få forvaltet deres ting, og nogle vælger at blive, og nogle kommer til og tror på modellen på langt sigt.”
