Den vigtigste disciplin, når det gælder investering i enkeltaktier, er indlysende: aktieudvælgelse.
Men at vælge de rigtige aktier er ikke indlysende. Det kræver investeringsidéer, men hvordan fødes de? Jeg tror, det vigtigste ord her er inspiration. Det her er historien om, hvordan en frokost har reddet mit afkast i dette års udgave af Børsens aktiespil.
Aktieinspiration kan man blive ramt af ved et tilfælde. Eksempelvis som da jeg for nogle år siden pludselig ved selvsyn på en cykeltur konstaterede, at en meget stor del af cyklisterne i København var begyndt at køre med airbagcykelhjelme fra svenske Hövding.
“Jeg var som udgangspunkt skeptisk. Det har jeg været i mange år, når jeg hører Torm nævnt som en mulig aktieinvestering
“Hvis det er børsnoteret, må det da være en vild aktie,” konstaterede en kollega, da vi talte om det. Og det viste sig, at selskabet rent faktisk var børsnoteret på Nasdaq First North i Sverige. Et yderligere tjek viste, at selskabet trods massiv vækst kæmpede med sin lønsomhed – og det blev det ved med. Så nogen god investeringsidé blev aktien aldrig, og i dag er den afnoteret.
Tilfældigheder er svære at arbejde struktureret med, men det kan man i stedet gøre ved at læse regnskaber, børsmeddelelser, finansartikler eller at gå ud i verden og møde mennesker. Man kan selv opsøge inspiration.
En dag tilbage i starten af august sad jeg i høj sol på en frokostrestaurant med investoren Jens Løgstrup. Vi har kendt hinanden, siden han for en del år siden takkede ja til at køre en portefølje på 500.000 kr. for Børsen, i det vi dengang kaldte investordysten.
Ved vores første møde, dengang den aftale skulle i stand, tog han et stykke papir, lavede en masse prikker og tegnede en streg på midten. Stregen splittede mængden af prikker på hver side.
“Jeg køber ikke den med, at man som investor ikke kan slå markedet målt på afkast. Man skal bare sørge for at købe de aktier, der ligger i den gode ende af markedet,” sagde han og pegede på den ene side af det nu splittede papir.
Med andre ord er han en ægtestockpicker.
Vi talte længe og meget, da vi mødtes i sommer. Det handlede om meget – også om aktier. Men den del af samtalen, jeg husker bedst, handlede om særligt to aktier: D/S Torm og D/S Norden.
Jens Løgstrup havde gjort sin research. Han havde besøgt D/S Torm, læst op på sagerne og investeret stort i begge aktier. Energikrisen og embargoen mod russisk dieselolie havde sendt fragtraterne på himmelflugt, og indtjeningen i de to tankskibsaktier var gået samme vej. Han mente, der var meget mere på vej.
Jeg var som udgangspunkt skeptisk. Det har jeg været i mange år, når jeg hører Torm nævnt som en mulig aktieinvestering. Og det er selvom, børsselskabet faktisk var min allerførste direkte aktieinvestering. Jeg trykkede køb på den et sted i start-00’erne på baggrund af et luftigt tip fra en af mine daværende revisorkollegaer.
Aktien røg afsted igen efter 10 pct. afkast på få dage. Jeg var hurtig på aftrækkeren dengang.
Så kun meget kortvarigt var jeg medejer af Torm, og jeg har aldrig ejet den siden. Men det har alligevel gjort, at jeg siden altid har fulgt aktien med et halvt øje. Og der har været ret meget elendighed. I kølvandet af finanskrisen var selskabet ved at gå under og måtte gennemgå en rekapitalisering. Det kostede aktionærerne næsten alt.
Og siden har den ikke været nogen særlig interessant aktie. Derfor min skepsis. Generelt bliver jeg altid mere skeptisk, når jeg ser en aktie, der er steget meget på meget kort tid. Det var præcis tilfældet her. Og aktiekurser, der er drevet af fragtrater, har det med at skvatte sammen, når fragtraterne falder; bare se på sammenhængen mellem containerfragtrater og den seneste kursudvikling i A.P. Møller-Mærsk.
Men når man så ser på udviklingen i indtjeningen, så fanger Torm-aktien alligevel ens blik. Indtjeningen pr. aktie i Torm er gået fra minus 0,54 dollar sidste år til forventeligt 6,15 dollar i år. Omregnet til dansk valuta altså ca. 46 kr. Pengene løber ekstremt hurtigt ned i kassen. Og det samme gør aktien, der er steget fra 50 til nu 208 på et år.
Fra andre år i aktiespillet har jeg lært, at det gælder om at ramme et tema, der ruller. Selv i et negativt børsmarked, kan der være afkast at hente i lommer af børsmarkedet. Ruller én type aktier først rigtig hurtigt, kan de sagtens rulle langt og længere, end hvad fundamentalerne i sig selv tilskriver; bare tænk på elbilaktierne, da hypen inden for det segment var allerstørst; eller alt hvad der lugtede lidt af e-handel under coronanedlukningerne.
Med den type aktier handler det om at kende sin besøgelsestid og stå af, inden rekylen måske kommer.
Men Jens Løgstrup havde fat i noget her. På den måde kan meningsudvekslinger være guld værd i aktieudvælgelsen. Men man har som investor pligt til at foretage sin egen analyse, inden man handler, hvis man har respekt for sine penge.
Analysen består ikke nødvendigvis i, at man som privatinvestor plotter tal ind i en kompliceret værdiansættelsesmetode, men kan også bare være, at man samler input og viden, indtil man føler sig komfortabel i at handle.
Da jeg senere læste op på en aktieanbefaling fra storbanken SEB på netop tankskibsaktier, hvor investeringsbanken fremhævede, at børskurserne kunne ryge yderligere i vejret, tænkte jeg, at det måske var vejen frem i 2022-udgaven af aktiespillet.
Det lignede et rigtig godt tema. Perfekt til et kortsigtet sats.
Noget andet er, at det er nødvendigt med en smal portefølje med få og koncentrerede investeringer. Ja, det lugter af spekulation, og ja, det går i det hele taget imod, hvad man vil anbefale en langsigtet aktieinvestor.
Og nej, det her er heller ikke, hvad jeg gør privat. Brændt én gang og så skyr man ilden – og jeg har for længst erfaret, hvor ondt det kan gøre, hvis og når tingene løber skævt i for store enkeltinvesteringer i aktier. Dér er spredning ens redning.
Men spredning er i et kortsigtet aktiespil vejen til en middelmådig placering. Der skal risiko på bordet for at vinde et aktiespil.
Og den kombination har sendt mig godt afsted. Jeg vinder ikke aktiespillet, men jeg styrer mod sejren i Børsens ekspertpanel, som jeg spiller med i med blandt andet min kollega og evige aktiespilsrival, chefredaktør Niels Lunde. Samlet lyder mit afkast i skrivende stund på 17,8 pct., og ud af 68.000 deltagere i aktiespillet indtager jeg aktuelt en placering som 1150. Jeg er tilfreds.
Men den placering er ikke født af egne overnaturlige aktieevner, men derimod gennem inspiration hentet ude i børsmarkedet. Og så er vi tilbage ved frokosten med Jens Løgstrup, for her blev den helt centrale investeringsidé, i den strategi der har sendt afkast i min retning, født: tankskibsaktier.
D/S Norden, D/S Torm og norsknoterede Hafnia Tankers har fra startskuddet 15. september udgjort 75 pct. af min portefølje. De tre aktier er nu oppe med 26,8 pct., 15,2 pct. og 20 pct.
I samme periode er C25-indekset over de største danske eliteaktier faldet 1 pct. Med andre ord har de tre aktier været en heldig hånd.
Havde det ikke været for kravet i spillet om investering i minimum fem aktier, havde jeg nok ladet det blive ved det, men resten af porteføljen har været fordelt ud over to store danske aktier: Novo Nordisk og Danske Bank.
To aktievalg, som nok egentlig går imod rådet om at tage maksimal risiko i forsøget på sejr i et aktiespil. Men i et faldende børsmarked er mekanikken alligevel anderledes, der gælder det også om at finde fast grund under fødderne. Altså at tabe mindre end konkurrenterne.
Fast grund har Novo Nordisk haft hele vejen gennem den aktienedtur, der satte ind i november sidste år. Her er de største danske aktier faldet 22,3 pct. Novo er steget 11,3 pct.
Danske Bank købte jeg ind som et sats, da bøden i den meget omtalte hvidvasksag ville lande og puste til en velkendt effekt i børsmarkedet: at selv dårligt nyt er godt nyt, hvis bare det kan tage usikkerhed ud af markedet.
I sidste uge kom den så: Danske Bank forventer at skulle betale 15,5 mia. kr. i bøder.
Et astronomisk tal, men ikke en finansiel katastrofe. Danske Bank har pengene og kan betale. Og det er til at læse af aktiekurseffekten: Børsværdien af Danmarks største bank er steget 20 pct. på den nyhed.
Lidt held skal der til i et aktiespil, og timingen af bødemeldingen var i hvert fald god for min portefølje. Nu gælder det om at hænge i med en uge tilbage af aktiespillet og køre placeringen hjem.
Spillet er kortsigtet, men det er rådet om at søge inspiration til aktieudvælgelse ikke. Hvor de gode aktieidéer kommer fra, er forskelligt fra investor til investor, men at opsøge mulighederne, viden og at lade sine investeringsidéer såvel som egen forudindtagede holdning til enkeltaktier trykprøve af andre investorer kan være vejen til et langsigtet godt afkast.
Held og lykke i spillets slutspurt – og god vind på aktiemarkedet med de langsigtede afkast.
