Simon Kirketerp dækker og analyserer som investorredaktør finansmarkederne for Børsen, men han har betalt dyrt for sin indsigt. Han tabte hele sin første formue på børsmarkedet under 00’ernes vilde låneridt og risikobonanza og måtte bygge en ny forfra.
Det fortæller han om her i den første udgave af Børsens nye artikel- og podcastserie “Sådan investerer jeg”.
Vildeste investering: Milliongevinst og aktiegearing
“Jeg har altid haft en god evne til at drømme stort. Jeg har en beundring for erhvervsfolk og investorer, der har bygget stort fra nul. Da jeg gik rundt og var 19-20 år gammel, kunne jeg dårligt vente med selv at komme i gang. Jeg var ude at se på små udlejningsejendomme i det midtjyske, hvor man kunne få tre lejligheder for lige over 1 mio. kr.
Ikke dyrt, men jeg havde dengang en revisorelevløn på vel 12-13.000 kr., var ufornuftig nok til at have et billån, og med en opsparing på ca. 10.000 kr. var det mere end svært at komme i gang.
Jeg manglede kapital. Men den kom. Og den kom fra en uventet kant.
En stormblæst, kold novemberdag i 2004 besøgte jeg en kiosk i Herning og satsede 80 kr. på en lottokupon. Det blev varmt, da jeg senere tjekkede tekst-tv.
Gevinsten var 1,6 mio. kr.
Jeg vidste med det samme, at det var min forlomme til at bygge noget stort.
Det blev til en udbetaling på et hus, min belånte Citröen blev skiftet til en BMW, og resten blev min startkapital på aktiemarkedet. For jeg havde kolleger, der havde gjort det inspirerende godt der.
Nu var jeg klar til at sætte fart på.
“Jeg glemmer aldrig første gang, jeg tjente 100.000 kr. på en uge. Det tjente jeg ret hurtigt
Jeg glemmer aldrig første gang, jeg tjente 100.000 kr. på en uge. Det tjente jeg ret hurtigt. For det var en tid, hvor aktiemarkedet steg – og mindre danske aktier steg meget.
Det kunne virkelig noget, og for mig føltes perspektiverne i den slags aktieafkast langt større end lottogevinsten i sig selv. Det var noget, jeg aktivt havde skabt. Jeg inviterede hele min familie ud at spise fredag aften, da markedet var lukket for ugen.
Alt det her skete i en tid før finanskrisen, hvor det mange steder bare handlede om fuld smæk på risikoen. Jeg havde intet begreb om eller erfaring med risiko. Jeg kendte kun et gear: Frem.
Jeg kunne se, hvordan nogle af kunderne i den revisionsvirksomhed, jeg var ansat i, tjente rigtig, rigtig gode penge på aktier ved at geare deres investeringer. Altså optage yderligere lån til at investere for.
Gearing er et farligt aktiedrug, der var ret udbredt i midt 00’erne.
Og én af mine kolleger introducerede mig for det.
Jeg kan huske, hvordan Ringkjøbing Bank kørte busreklamer rettet mod privatinvestorer med tilbud om kreditter, der kunne sætte ekstra fart i aktieopsparingen. (Bonusinfo: Banken gik ned under finanskrisen).
“Snart var jeg selv at finde nede i en bank efter sådan en kredit. Den gav de uden at blinke
Snart var jeg selv at finde nede i en bank efter sådan en kredit. Den gav de uden at blinke.
I banken blev jeg kun bekræftet i, at det var den rigtige vej, da jeg kort efter var inviteret til et stort anlagt møde for bankens investeringskunder. Her præsenterede topfolk – ikke bare fra det lokale kontor, men hovedkontoret – bl.a. bankens helt eget gearingsprodukt, der på få år havde sendt værdien af 1 mio. kr. investeret op på 12 mio. kr. Det var tal, der var til at forstå. Men risiko fyldte ikke meget i den præsentation.
Jeg kom til at tjene rigtig godt på det, og flere investeringer kom til med bankens assistance: Over valuta til et ejendomsprojekt.
Ja, nu var der virkelig fart på.
Faktisk gik det dengang så godt, at jeg fik den idé, at jeg ville arbejde med noget mere lystbetonet end at være revisor. Det havde jeg råd til. Jeg søgte ind på journalistuddannelsen.”
Værste investering: Fuld plade i risiko
“Min vildeste investering er imidlertid også min værste. For ca. samtidig som jeg startede på journalistuddannelsen i begyndelsen af 2007, begyndte jeg at lære, hvad risiko kan koste, og at overdreven risiko kan koste mere end alt.
Herfra gik det ikke godt.
Jeg gik fra at ligge søvnløs over, hvad jeg skal bruge alle de penge, jeg tjener, på, til at jeg lå søvnløs over, hvordan jeg skal få ryddet op i det hele.
For med fuld plade i risiko så løber pengene direkte ind eller ud. Her løb de ud. Og de løb allerede hurtigt, da aktierne i forstadiet til finanskrisen begyndte at droppe fra dengang rekordhøje niveauer.
Kursen på valutalånet gik fra lukrativt til problematisk. Og ejendomsprojektet, der skulle have givet et stort og hurtigt afkast, gik i stå, og indskuddet endte som fastfrosset, førend det gradvist forvitrede.
Så da jeg under finanskrisen ankommer til Børsen som journalistpraktikant, endte jeg med at være en ekstra fattig studerende, der dog med dyre lærepenge var blevet klog på risiko i finansmarkederne.
Det skifte blev en stor skillelinje for mig i relation til den indsigt, jeg i dag har opnået på aktie- og finansområdet.
Og det hele var ikke længere bare lystbetonet i forhold til det, at jeg ville være journalist. Min egen nedtur viste mig, at der er behov for, at finansielle medier passer på privatinvestorer både i forhold til at højne niveauet af viden, men også i rollen som investorernes kritiske vagthund.
“For med fuld plade i risiko, så løber pengene direkte ind eller ud. Her løb de ud
Godt nok er gearing langt mindre almindeligt i dag end i midt 00’erne – og heldigvis for det – men der er aktier og investeringsprojekter, der forsøges oversolgt til privatinvestorer. Det går vist desværre aldrig af mode. Der er der brug for nogle, der tør være skeptiske over for de glittede salgsbrochurer, der lover fantastiske afkast, som sjældent holder.
Det er blevet min drivkraft journalistisk.
Mine tab dunkede jeg mig selv i hovedet med længe. For i bagklogskabens lys er det klart, at den entré på børsmarkedet var usmart, og et udslag af manglende viden og erfaring nærmest måtte ende galt, i det øjeblik timingen blev forkert.
Men i dag vil jeg faktisk sige, at det var det hele værd. Jeg ser det som min superkraft, at jeg fik de slag og de indsigter, det gav. Jeg ved virkelig, hvor ondt tab kan gøre, hvis risikoen løber af med én. Jeg lærte på den allerhårdeste måde, at man som investor skal være skeptisk, og at spredning er redning. Jeg måtte aflevere, hvad jeg ejede og havde. Og var slået tilbage ikke bare til start – men længere end det. Da alt var gjort op, endte jeg med en gæld, der vel svarede til prisen på en rigtig god bil i mellemklassen.
Jeg kunne rejse mig økonomisk. Og har gjort det. I dag er jeg fortaler for langsigtet og kontinuerlige investeringer i aktiemarkedet. Sådan har vi de seneste mange år investeret hjemme hos os med et fast budgetteret investeringsmål måned for måned, og det forsætter vi med.
“Der er ikke så meget som én eneste lånt krone i den portefølje. Og det kommer der heller aldrig
Om markedet stiger eller falder her og nu bekymrer mig ikke. For der er styr på risikoen, porteføljen vokser med rentes rente, og der er ikke så meget som én eneste lånt krone i den portefølje. Og det kommer der heller aldrig.
Jeg investerer i øvrigt ud fra Børsens etiske retningslinjer for køb og salg af værdipapirer. Læs dem her.”
Lyt podcasten “Sådan investerer jeg – med Simon Kirketerp” her:
Find Børsens Investeringsguide her: Et forløb over fem uger, der giver dig en introduktion til aktieinvesteringer
“Sådan investerer jeg,” udkommer i artikel- og podcastformat hele sommeren. Du kan finde en ny udgav hver onsdag enten her på borsen.dk eller i din podcastapp.
