Vi skal ikke være dem, der puster til ilden, når aktiekursraketter er i flammer med kurs mod jorden. Så normalt forsøger vi på Børsen at holde igen med at bruge voldsomme udtryk og tillægsord, når vi skal beskrive kursudviklingen på aktiemarkedet. Men lige nu kan man næsten ikke komme udenom. For når vi kigger ned over kurslisten på fondsbørsen, er det blodrødt. Der er lige nu voldsomt mange aktier, der ser fuldstændig udbombede ud.
For præcis en måned siden, ramte aktierne det højeste kursniveau nogensinde. Her en måned senere befinder vi os midt i en af de hurtigste og hårdeste nedture nogensinde. Og det hele er udløst af coronakrisen i takt med, at smitten har spredt sig fra Kina og ud i verden globalt.
De største danske aktier i C25-indekset har til sammen smidt 26 pct. af værdien på en måned. Var det ikke for, at Ambu og Coloplast helt ekstraordinært har leveret et positivt afkast i perioden, og at børsmastodonten Novo Nordisk kun har smidt 17 pct., ville det se meget værre ud, når man kigger på markedet samlet set. I Tyskland er det samlede kursfald til DAX-indekset oppe på 39 pct., og det amerikanske S&P 500-indeks har tabt 29 pct.
Som Alm. Brands chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen sagde til mig i et interview onsdag:
“Nu rammer vi snart aktiefald på 40 pct. mange steder i verden. Under finanskrisen tog det ni måneder. Den her gang er det klaret på bare én.”
Nedturen har ramt bredt, og kun meget få selskaber på aktiemarkedet er gået fri af det massive aktieudsalg, der har kørt over de seneste uger.
Det har uden tvivl været en hård måned at være aktieinvestor, men nogle aktier springer alligevel mere i øjnene end andre.
Her er mit bud på fem aktier, som hører til i den kategori:
The Drilling Company of 1972
Kurstab på en måned: -67 pct.
Historien om børsnoteringen af Maersk Drilling udvikler sig til en mere og mere ulykkelig gyser. Af samtlige børsnoterede danske aktier har selskabet været den værste investering i den måned, nedturen har varet. Hele 67 pct. af børsværdien er forsvundet, og endnu værre bliver historien, hvis man måler tilbage til selskabets første dag på børsen i april sidste år. 78 pct. af værdien er siden eroderet.
Ifølge data fra Bloomberg er de bogførte værdier – altså egenkapitalen – i selskabet nu fem gange så høj som børsværdien, da selskabet målt ud fra nøgletallet kurs indre værdi blot handler til 0,19.
Uden at sige for meget, kan man godt tillade sig at kalde det uhørt lavt. Investorerne er lige nu end ikke i nærheden af at ville betale det, som selskabets aktiver ifølge regnskaberne er værd.
For det første er investeringer i olieindustrien langt fra på ønskelisten rundt hos de store institutionelle investorer, fordi bæredygtighed er blevet et vigtigere og vigtigere kriterie for at investere eller ej.
Når coronakrisen så udløser så store slag til den globale økonomi, som nedlukninger, rejserestriktioner m.v. giver, er det et rigtigt skidt forvarsel for olieindustrien. For efterspørgslen efter olie og dermed olieprisen er bundet stærkt op på den økonomiske udvikling. Et økonomisk tilbageslag vil så igen koste på efterspørgslen efter drilling-selskabets store borerigge.
For at gøre ondt værre i hele den her proces, så brød forhandlingerne om en produktionsaftale mellem store olieproducerende lande sammen for to uger siden. Det fik Saudi-Arabien til at erklære priskrig og skrue op for produktionen. Det har sendt olieprisen ud i et voldsomt fald, der varsler ilde for hele olieindustrien. Siden 20. februar er olieprisen mere end halveret, og en tønde olie fra Nordsøen koster nu 28 doller. Et uhørt lavt niveau, da man skal tilbage omkring årtusindskiftet, førend det var normalprisen på olie.
Selskabet har til Ritzau Finans givet denne beroligende melding, som altså ikke ser ud til at have hjulpet meget:
“Maersk Drilling har en høj kontraktdækning samt en solid finansiel balance med relativt lav gældsætning og god likviditet. Det gør os godt rustet til at navigere igennem markedscyklussen, også når det går nedad.”
I sig selv er det da også alt andet end beroligende, når et selskab må ud med den slags meldinger.
ISS
Kurstab på en måned: -58 pct.
En ulykke kommer sjældent alene, siges det. Det gælder også i ISS. Lige som aktienedturen skulle til at sætte ind, måtte selskabet melde ud til markedet, at det var blevet ramt af et hackerangreb. Efter investorer de seneste år i selskaber som Demant og A.P. Møller-Mærsk har set, at det kan koste meget store tab, gav det stor nervøsitet omkring aktien.
Bedre blev det så ikke, da selskabet missede at levere de resultater, som var forventet for årsregnskabet 2019, og topchef Jeff Gravenhorst meldte nogle afdæmpede forventninger ud til indtjeningen i 2020:
“Vi må bare indrømme, at usikkerhederne er lidt større, fordi vores fokus er et andet sted,” sagde han om blandt andet cyberangreb og coronavirus.
Alt det kommer efter at selskabet i efteråret 2019 var ude med en stor nedjustering, som også kostede tillid hos investorerne og udløste et massivt kurstab, som siden november nu har kostet aktionærerne et tab på 61 pct.
Det betyder, at hele selskabets optur efter børsnoteringen tilbage i 2016 er væk.
DFDS
Kurstab på en måned: – 50 pct.
Rederiets aktionærer må se i øjnene, at selskabet bliver hårdt ramt af coronakrisen. Det har ledelsen allerede taget konsekvensen af og meddelt, at selskabet må suspendere forventningerne til 2020, og at det samtidig bremser de ellers planlagte udbyttebetalinger.
Udbyttet er imidlertid ikke det eneste, koncernen har været nødt til at suspendere. Også den vigtige færgerute mellem København og Oslo er sat i stå, på grund af den store nedlukning coronavirussen har udløst i et forsøg på at bremse og forsinke smitten.
Selvom DFDS-ledelsen samtidig med den udmelding 13. marts forsøgte at berolige markedet med, at driften af de dele af forretningen, som genererer 84 pct. af DFDS' totale omsætning, fortsat er uberørte, har det ikke været nok, til at investorerne bakkede op om aktien.
I stedet er aktien blot blevet handlet længere og længere ned, og på bare en måned er halvdelen af selskabets markedsværdi væk.
Frygten hos investorerne er formentlig, at større dele af forretningen skal blive berørte af nedlukninger.
Royal Unibrew
Kurstab på en måned: -47 pct.
Det, der sker lige nu, er noget uvant for investorerne I Royal Unibrew. Efter at selskabet fik kæmpet sig ud af en livstruende krise under finanskrisen, har aktiekursen stort set kun kendt en vej, og det er: Op.
Alene de seneste to år op til denne nedtur, har aktien givet et afkast på over 200 pct., og går man længere tilbage, skal afkastet tælles i tusinder målt i procent.
For nogle år siden var jeg selv skribent til en artikel med overskriften “Børsmiraklet i Faxe.” Og den slags artikler har der været mange af, når der er blevet sat spot på kursudviklingen på det Faxe-baserede bryggeris aktier. Indtjening og omsætning er stormet frem. Det er blandet andet drevet af de mange opkøb, som topchef Hans Savonije har stået i spidsen for som driftsdirektør siden 2008 og de seneste år som topchef.
Men opkøbene har også gjort, at koncernen har et stort forretningsben i Italien, og det er et skidt ben at stå på lige nu, da Italien er det land, som er hårdest ramt af den frygtede coronavirus.
Undervejs på den seneste månedsnedtur har investorerne samtidig fået meldingen om, at Hans Savonije, der er blevet personificeringen af Royal Unibrews succes, er på vej til at stoppe som topchef. Heller ikke ligefrem en melding, der er med til at løfte humøret hos ellers trofaste og afkastvante investorer.
Og endnu et slag fik investorerne så torsdag aften efter børslukketid.
“Udviklingen omkring situationen med covid-19-pandemien reducerer den finansielle gennemsigtighed og som konsekvens suspenderes aktietilbagekøbsprogrammet og forventningerne til 2020.”
North Media
Kurstab på en måned: -42 pct.
Mediekoncernen er et af de mindre selskaber på fondsbørsen, men kursfaldet er ikke småt. I efteråret overværede jeg en præsentation fra selskabet ved et investorarrangement hos en investeringsbank.
Her fremhævede bestyrelsesformand Mads Dahl Andersen, at en af årsagerne, til at man som investor skulle gå ind i selskabet, var, at koncernen var finansielt stærk. Ved årsskiftet havde selskabet i omegnen af 400 mio. kr. i ammunition på den konto. Alligevel står investorerne efter den seneste måneds nedtur med et kurstab på 43 pct. på North Media-aktien, som har sendt selskabets markedsværdi ned på 700 mio. kr.
Årsagen er, at selskabet er blevet ramt af et rekyl fra dets egen finansielle kanon.
For de penge, der er i krigskassen, er så langt fra placeret defensivt. I stedet kan der findes danske og amerikanske aktier i investeringsdepotet.
Onsdag indløb denne melding til investorerne: North Media dropper planlagt udbytte og de finansielle forventninger til året.
Men læser man længere ned i meddelelsen, så fremgår det, at selve krigskassen er med til at slå et hul i kassen.
“Koncernens økonomiske resultater for januar og februar 2020 var i tråd med den oprindelige vejledning. På grund af faldet i de danske og amerikanske aktiemarkeder havde koncernen imidlertid konstateret et urealiseret kapitaltab på ca. 72 mio. DKK pr. 17. marts 2020 på den andel af koncernens kapitalressource, der er investeret i aktier. Den aktuelle værdi er værdipapirbeholdningen er ca. 328 mio. kr.”
Altså har de penge, der skulle stille koncernen stærkt, hvis der dukkede finansielle og forretningsmæssige udfordringer op, været med til at trække koncernens resultater ned.
Aktiekurser er et af de tydeligste målepunkter i forhold til i hvilken retning makroøkonomien kører, og derfor kan en krise ramme dobbelt, hvis man har sin krigskasse opbevaret i aktier. For så rammer det både i selve forretningen og på aktiemarkederne, når tilbagegangen kommer.
North Media ventede før den nedslående udmelding at kunne lande et ebit-resultat i 2020 på mellem 160 og 190 mio. kr. Hvor det lander nu, er fuldstændig uvist.
