Vækstaktier haler i øjeblikket ind på de lavt prissatte value-aktier, men det betyder ikke, at value-festen er slut. Langtfra, faktisk. Det vurderer bl.a. Philip Jagd, aktiechef i Sampension.
“Value-rotationen kan køre i et par år endnu og måske give 30-40 pct. mere i afkast
Philip Jagd, aktiechef, Sampension
“Value-aktier har sat sig lidt sammen med rentefaldet de sidste par uger, hvilket har fået folk til at begynde at tænke, at nu skal vi tilbage til vækstaktier. Men det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg tror, at value-aktier er det bedste sted at være investeret i de næste par år. Vi er kun lige startet,” siger Philip Jagd.
Han møder opbakning fra Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest:
“Vi tror på, at value-aktier vil fortsætte med at løbe foran vækstaktier resten af året. Vi har en klar overvægt til value-aktier med tanke på, at value kommer til at gøre det rigtig godt.”
BådeSampensionog Bankinvest har investeret i value-aktier som bl.a. it-aktien Samsung, sundhedsselskabet CVS Health, bilproducenten General Motors og investeringsbanken J.P. Morgan, som udgør de største positioner iBankinvests value-portefølje. Det er netop aktier som disse, de ser størst potentiale i.
“Value-aktier er på mange parametre rigtig attraktivt prisfastsat; value-aktier er stadig historisk billige ift. vækstaktier,” siger Jakob Vejlø.
Vækstaktier handler til en estimeret p/e-værdi på 26, mens value-aktier ligger på 11 ifølge Jakob Vejlø. Med andre ord skal du betale mere end dobbelt så meget for en krones indtjening i et vækstselskab som i et value-selskab.
“Prisfastsættelsen på vækst og value var stort set ens i 00’erne frem til finanskrisen. I dag er der tale om en ekstrem forskel i prisfastsættelsen mellem vækst og value. Vi er kommet alt for langt ud. Jeg kan ikke sige præcist, hvor langt vi skal ind, men vi er i hvert fald langt fra nu, er jeg overbevist om,” siger Jakob Vejlø.
Også Philip Jagd hæfter sig ved prisfastsættelsen. Siden 80’erne har value-aktier i gennemsnit været omkring 20 pct. billigere end markedet som helhed, men lige nu er de 40 pct. billigere, pointerer han.
“Der ligger med andre ord en overnormal rabat på 20 procentpoint. Value har samtidig en højere forventet indtjeningsvækst end vækst og har dermed også fundamental medvind,” siger Philip Jagd.
Jakob Vejlø tror på, at renterne vil kravle opad de kommende år – til fordel for value-aktierne.
“Vi er siden finanskrisen gået igennem en mangeårig svækkelse af value relativt til vækst, som er gået hånd i hånd med et faldende renteniveau. Men i år har vi set det lille vendepunkt med en begyndende stigning i den tiårige amerikanske rente. Renterne har bundet ud, og vi bevæger os ind i en verden med stigende inflation,” siger Jakob Vejlø.
Siden slutningen af marts 2021 er den tiårige amerikanske statsrente dog faldet en kende – aktuelt til lige under 1,5 pct. – hvilket igen har sat gang i vækstaktierne.
er estimeret p/e for value-aktier mod 26 for vækstaktier
“Det er et faresignal for vækstaktier, at de kun kan stige, når renterne falder. Når renterne stiger bare en lillebitte smule, så sprutter og hoster aktierne. Det føles, som om at vi bliver presset ned i en tragt, som må give sig på et tidspunkt. Lige nu er markedet fredet af, at inflation er midlertidig, og Fed (den amerikanske centralbank,red.) ikke vil røre noget, men Fed vil jo bare gerne på sommerferie. Når de kommer tilbage til august, kommer de til at fortælle en anden historie,” siger Philip Jagd.
Og når centralbankerne begynder at stramme grebet, som han forestiller sig, de vil, vil det medføre stigende renter, som især rammer vækstaktierne. Deres prisfastsættelse er nemlig i høj grad baseret på forventet fremtidig indtjening, som bliver mindre værd i nutidskroner, når renterne stiger.
“Jeg ved ikke, hvornår markedet kommer til at give sig, men det kommer til at ske – så derfor skal man bare ligge i value
Philip Jagd, aktiechef, Sampension
“Jeg ved ikke, hvornår markedet kommer til at give sig, men det kommer til at ske – så derfor skal man bare ligge i value. Det er et tålmodighedsspil,” siger Philip Jagd.
En undersøgelse fra Bank of America peger på, at en gennemsnitlig value-rotation varer 33 måneder med en outperformance på 60 pct. Lige nu befinder vi os i niende måned med en outperformance på omkring 20 pct.
“Det vil sige, at value-rotationen kan køre i et par år endnu og måske give 30-40 pct. mere i afkast,” siger Philip Jagd.
Generelt er value-aktier også blandt investorernes favorit, viser den nyeste månedlige undersøgelse fra Bank of America, som er foretaget blandt 224 investorer. Her peger hver femte på, at de ser størst potentiale i value-aktier i løbet af de næste fire år.
For danske investorer, der typisk har en stor andel danske aktier i porteføljen og dermed en overvægt af rentefølsomme vækstselskaber som f.eks. Ørsted, kan det være en særligt god idé at investere i value-aktier, mener Philp Jagd.
Som konkret investeringsmulighed nævner han fondenIshares Edge World Value, der bl.a. indeholder Intel, AT&T og Toyota.
Globalt tællervalue-kategorienf.eks. finansaktier som J.P. Morgan eller Bank of America, energiaktier som Exxon Mobil eller Chevron Corp, kommunikationsserviceaktier som Disney eller Verizon, sundhedsaktier som Johnson & Johnson eller Pfizer samt it-aktier som Intel eller Cisco.
Vækstkategorientæller aktier som Amazon, Nvidia og Tesla.
