Globale investorer har travlt med at få tanket op i bankaktier, europæiske aktier og aktiemarkedet generelt. Det viser den seneste månedlige rundspørge, som Bank of America netop har foretaget blandt 219 globale investorer med sammenlagt 611 mia. dollar (4161 mia. kr.) under forvaltning. Temperaturmålingen viser, at investorerne køber ind i bankaktier, og det gør de, på trods af at 91 pct. af dem mener, at den amerikanske centralbank er færdig med at sende styringsrenten op, mens 89 pct. forventer et rentefald.
I Jyske Bank har man ifølge senior aktiestrateg Michelle Nørgaard netop valgt at gøre det modsatte – at undervægte bankerne.