Efter det massive kursridt Ørsted-aktien har været på, siden selskabet målrettet iværksatte en strategi om at gå fra sort til grøn energi, jagter investorer nu det næste selskab, der kan levere samme forvandling. Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank, har bemærket en stigende efterspørgsel på aktier med historien om grøn omstilling.
“Vi har mange kunder, der kigger efter sort til grøn-aktier, fordi man har set, hvor godt det gik med Ørsted. De spørger, hvor de næste er.”
I efteråret 2017 ændrede Ørsted navnet fra Dong, og i samme periode solgte selskabet deres olie- og gasforretning til schweiziske Ineos for at fokusere udelukkende på grøn energi. Ørsted-aktien er siden 2018 steget 167 pct. Til sammenligning er det danske C25-indeks steget 67 pct. i samme periode.
“Lars Skovgaard Andersen mener, at det er værd at kigge efter den grønne omstilling i blandt andet oliesektoren, hvis man ønsker at eksponere sig mod energisektoren.Vi har mange kunder, der kigger efter sort til grøn-aktier
Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg, Danske Bank
“Vi tror på, at særligt de nordiske olie- og gasselskaber kan levere på deres målsætninger, og de er allerede langt fremme i forhold til deres konkurrenter. At de producerer olie, kan man ikke ændre på, men man må erkende, at vi er i en verden, der fortsat bruger olie. Så man må holde øje med dem, der gør det mest miljøvenligt.”
Norske Equinor, ændret fra Statoil i 2018, og svenske Lundin Energy, ændret fra Lundin Petroleum i 2020, satser stort på vedvarende energi. Selvom de ikke fralægger sig olie- og gasproduktionen, ligesom Ørsted gjorde det, har selskaberne igangsat flere initiativer med fokus på den grønne omstilling, hvilket har haft betydning for selskabernes navneændring.
Equinor har en langsigtet målsætning om at reducere deres kulstofudledning til netto nul inden 2050, blandt andet ved at investere deres overskud fra olieproduktionen i vedvarende energi og udvikle deres kulstoffangst. De arbejder blandt andet på at udvikle naturgas til brint, mens de fanger kulstofudledningen.
Lundin Energy sigter mod, at 95 pct. af deres energiforbrug i olieproduktionen vil stamme fra vedvarende energi allerede i 2023. Dette skal realiseres gennem vindmølleparker og vandkraftanlæg. Derudover investerer de også i karbonfangst projekter, blandt andet plantes over 8 mio. træer for deres regning i Ghana og Spanien.
Morten Springborg, temaspecialist hos C Worldwide Asset Management, er af den overbevisning, at man med hensyn til verdensøkonomien og den langsigtede energitransition er nødt til at se mod selskaber, som gør det mest miljøvenligt inden for den sorte sektor.
“Det er en illusion at tro på, at vi kan gøre os uafhængige af fossile brændstoffer. Olieproduktionen vil ikke være væk i 2050, uanset hvad politikere synes og mener, så vi er nødt til at producere den olie, der udleder mindst kulstof i produktion, og der kommer et felt som f.eks. Johan Sverdrup ind i billedet.”
Johan Sverdrup-feltet er et oliefelt i Nordsøen. Det ligger 140 km ud fra Norges vestkyst og er et af de oliefelter, der udleder mindst kulstof, faktisk kun en sjettedel af f.eks. canadisk oliesand. Her har både Equinor og Lundin Energy eksponering.
Lars Skovgaard Andersen er af samme overbevisning om, at olien fortsat vil være nødvendig.
“Jeg er glad for, at flere energiselskaber rykker fra at være helt sorte til et mere grønt perspektiv, da det tager lang tid, inden verden slipper ud af oliens kløer.”
Mads Johannesen, investorøkonom hos Nordnet, pointerer, at det er fordelagtigt for investorer, at olieselskaber udvikler sig til bredere energiselskaber.
“På nuværende tidspunkt er der ingen grønne energikilder, der slår afkastningsgraden i olie og gas. Hos Equinor kommer indtægterne udelukkende fra olie og gas i øjeblikket, og den langsigtede plan er at bruge pengestrømmen fra olie- og gasproduktionen til at investere i vedvarende energi.”
Morten Springborg fortæller, at de hos C Worldwide ikke selv er investeret i olie- og gasselskaber, da de mener, at oliesektoren ikke kan generere attraktive langsigtede afkast ved at investere i vedvarende energiproduktion.
pct. er prisen på olie steget siden begyndelsen af 2021
“Der skal investeres væsentlig meget mere i vind og sol for at producere den samme mængde energi, som man gør i olie og gas, og det vil kunne ses på, at afkastet på investeret kapital i sidste ende bliver lavere, når selskaberne i fremtiden producerer langt mere vedvarende energi og mindre olie og gas.”
Siden starten af året er oliepriserne steget med 43 pct., og efterspørgslen på olie vil ifølge en rapport fra Opec stige i 2022. Opec er en international organisation, der består af lande, hvis økonomier er afhængige af deres olieeksport.
Rapporten fra mandag i sidste uge viser, at efterspørgslen er forventet til at stige med 4,2 mio. tønder pr. dag, hvilket er knap 1 mio. mere, end Opec forventede tilbage i august. Hvis forudsigelserne holder stik, vil efterspørgslen i gennemsnit ligge på 100,8 mio. tønder pr. dag i 2022, og derved overgå niveauet fra før pandemien.
Dette er blandt andet en af årsagerne til, at Mads Johannesen ser en fordel i at eje eksempelvis Equinor-aktier frem for et mindre “grønt” selskab:
“Med en oliepris på over 70 dollar pr. tønde, har Equinor tæt på 100 pct. nettomargin på sin produktion. Det betyder, at selskabet tjener voldsomt mange penge til finansieringen af vedvarende energi, samtidig med at de kan betale udbytte til aktionærer. Overskuddet kan investeres i nye grønne satsninger, der forhåbentligt vil give afkast i fremtiden.”
