Vejret kan koste markedsværdi. Se blot på forsyningsselskabet Hawaiian Electric Industries, der efter naturbrande på Maui har mistet over 1 mia. dollar af sin markedsværdi, da aktien er faldet ca. 66 pct., siden brandene på øen opstod 8. august.
Den ellers så stabile forsyningsaktie er pludselig en katastrofe i porteføljen.
Det samme kan siges om den tyske kemigigant Basf. Aktien var en fin investering i adskillige år, men så begyndte vejret at drille i 2018. Rhinen svandt ind på grund af varme og tørke, og for Basf var det en stor udfordring, da floden har tjent Basf både som produktionsfacilitet i form af køling og som logistikfacilitet, da selskabets absolut største produktion på ti kvadratkilometer ligger i Ludwigshafen, hvor floden løber igennem.
Basf har tabt ca. 54 pct. i kursværdi siden 2018.
Men vejrets luner kan også skabe muligheder, lyder det fra bl.a. PFA, Saxo Bank og fra MSCI ESG Research, der forsker i og leverer bl.a. esg-data, i et notat.
Det at kunne håndtere klimaforandringernes påvirkning af porteføljen kan være helt afgørende for både at beskytte og optimere sit investeringsafkast. Derfor har MSCI ESG Research kigget nærmere på, hvilke sektorer der ud fra et scenarie, hvor temperaturstigningen holder sig på under to grader i forhold til præindustrielt niveau, er mest påvirket af klimarisikoen.
Helt overordnet viser MSCI’s forskning dog, at der er langt flere negative påvirkninger end positive, og de sektorer, som står dårligst i forhold til klimarisiko, er netop forsyningssektoren kun overgået af energisektoren. Begge sektorer er særligt sårbare over for risici forbundet med kystforhold, mens hede er næststørste risikofaktor efterfulgt af lavvande. Cykloner er også en stor risiko for forsyningssektoren.
Hos PFA fortæller chefstrateg Tine Choi, at man arbejder på at finde ud af, hvordan klimarisici kan indarbejdes i aktivallokeringen og i risikoscenarier.
“Traditionelt tester man i branchen sine porteføljer for et finanskrisescenarie, hvor aktierne jo faldt 40 pct. Men med vejret i denne sommer er det blevet endnu mere relevant også at få stresstestet for klimaforandringer,” siger Tine Choi.
Hvorvidt private investorer kan bruge MSCI ESG Researchs undersøgelse om sektorrisikoen til noget, siger hun:
“Vejrudsigter er jo en videnskab for sig, og selvom MSCI’s opgørelse giver en god indsigt, falder det hele tilbage på, hvilke selskaber man har i porteføljen, og hvor de geografisk er placeret. Desuden er effekterne ikke kun negative, da f.eks. sikring mod vejrforhold kan være en mulighed for nogle selskaber,” siger Tine Choi og peger på selskaber, der både kan forebygge og genopbygge efter f.eks. en naturkatastrofe.
Hos Saxo Bank er klimaforandringerne på radaren, når der skal analyseres aktier, men er ikke blandt de mest fremtrædende risikoparametre.
“Det er ikke på top-5 over de overvejelser, jeg gør mig,” siger Oskar Barner Bernhardtsen, nordisk investeringsstrateg i Saxo Bank.
“Hvor geografisk har selskabet sine faciliteter, hvor kommer den største indtjening og produktion fra?
Oskar Barner Bernhardtsen, nordisk investeringsstrateg, Saxo Bank
“Der er så mange andre forhold, jeg ser på først – f.eks. økonomien, inflationsniveau, renteudviklingen, forbrugernes humør – men det betyder absolut noget,” siger han og peger netop på Hawaiian Electric Industries.
“Det er jo et forsyningsselskab, og det har haft et virkeligt stort kursfald, fordi det ikke kan få dækket alle de skader. Så der er god grund til at holde øje med klimarisikoen for det enkelte selskab, ikke på sektorniveau, for så skal man holde sig fra alle,” siger han med henvisning til MSCI’s sektoropgørelse:
“Men det giver god mening at se på det enkelte selskab: Hvor geografisk har selskabet sine faciliteter, hvor kommer den største indtjening og produktion fra? Er det områder, der er udsat for klimarisici og hvilke?”
