Interessen for Vestas-aktien har vi på Børsen kunnet aflæse som mere end bare markant, nærmest siden vi fik de første data på vores onlinetrafik. Det er en aktie, der ligger i mange privatinvestorers porteføljer, som har taget både op- og nedture med selskabet.
De seneste år desværre mest det sidste.
Derfor får aktien her lidt ekstra opmærksomhed i vores ugentlige nyhedsbrev, “Investoranalysen”. Det lander direkte hos dig fra Børsens investorredaktion hver lørdag. Enten her på borsen.dk eller i din mailboks, ved atdu tilmelder dig her.
Vestas-aktien har udviklet sig til lidt af en elevatoraktie. Én ejerandel i den danske vindmøllegigant koster i dag det samme som i august 2020. Langtfra en ønskesituation, når de største danske aktier i C25-indekset i samme periode har givet et afkast på 22 pct.
Trods grøn hype og elpriser på himmelflugt er der intet faldet af til selskabets trofaste aktionærer. For på den modsatte side kæmper selskabet med høj inflation, dyre materialepriser og hård konkurrence, hvor producenterne har en slem tendens til at underbyde hinanden.
“Jeg havde aldrig drømt om, at jeg som topchef skulle se et underskud på 12 mia. kr.,” siger adm. direktør Henrik Andersen i denne uges udgave afBørsen Investor Podcast, hvor han sammen med Vestas-investor Lars Hytting er på besøg i studiet hos Tina Riising og mig.
Ligger du med aktier i Vestas, bør du lytte med. For sammen med Henrik Andersen går vi på jagt efter afkastet i Vestas-aktien. Han tager os med helt ind i maskinrummet på Vestas som virksomhed og gør det helt klart, at noget skal ændres.
Lyt til podcasten her:Spotify,Apple,Podbean
For i 2022 tabte selskabet 13 kr., hver gang der blev solgt for 100 kr. Håbet for ham er, at røde tal kan vendes til sorte allerede i år. På selskabets generalforsamling i april udstak han målet:
“Vi skal “back in black”. Vi kommer ikke til at vokse på bekostning af indtjeningen. Driftsmarginen, ebit, tror vi på er tilbage over 10 pct. i 2025.”
Som investor får du syn for, om retningen er rigtig, når selskabet kommer med regnskab for første kvartal på onsdag. Og om selskabet flytter sig mod sorte tal, er det, der kan skabe fremtidens afkast i aktien – noget Henrik Andersen er fuldt bevidst om, og mærker på egen lomme.
“Jeg har fordelen af at være insider i et selskab, jeg tror meget på. Så imod al investeringsteori, så er jeg meget kraftigt overvægtet i Vestas-aktien
Vestas-topchef Henrik Andersen
“Jeg har fordelen af at være insider i et selskab, jeg tror meget på. Så imod al investeringsteori, så er jeg meget kraftigt overvægtet i Vestas-aktien,” siger han og forklarer, at hans samlede aktieinvestering udgør et markant beløb. I seneste årsregnskab figurer Henrik Andersen med en aktiepost på 116.772 aktier i Vestas.
“Jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke følger med hver dag. Jeg ved godt, hvad aktien handler til. Men for dem, der vil diskutere aktieprisens udviklingen inden for én uge, bliver det en utroligt kort samtale. For det har jeg ingen mening om,” siger han.
Og imens han arbejder på at skabe værdi, er aktien landet på en opsigtsvækkende liste hos Bloomberg:
“10 top company stocks to watch in Q2 2023.”
Den globale finanstjenestes analyseteam, Bloomberg Intelligence (BI), har udset sig Vestas-aktien som en mulig højdespringer de kommende måneder. For på den korte bane ser BI to mulige kurstriggere:
““Som et resultat peger BI’s scenarieanalyse på omkring 25 pct. bedre driftsresultat i 2024 end konsensusforventningerne.”
Bloomberg om Vestas’ indtjening
Vestas’ salg står til at få et løft af store investeringsprogrammer i grøn energi i såvel EU som USA.
“Og stålpriserne, en vigtig omkostning, er faldet, hvilket har forbedret Vestas’ overskudsgrad.”
Derfor lyder konklusionen fra Bloomberg:
“Som et resultat peger BI’s scenarieanalyse på omkring 25 pct. bedre driftsresultat i 2024 end konsensusforventningerne.”
Vestas’ omsætning var i 2022 14,5 mia. euro. Aktieanalytikernes beregninger bredt viser nu, at salget i år ventes at stige til 15 mia. euro i år for så at blive 17,9 mia. kr. næste år. Og det kan løfte indtjeningen pr. aktie fra -1,56 euro i 2022 til 0,75 euro pr. aktie i 2024. Og det er altså her Bloombergs beregninger peger mod, at der kan lægges 25 pct. oveni.
Ingen kender fremtiden, men måske Vestas-aktien er en overvejelse værd? Her er podcasten er et godt sted at starte, hvis du vil give det en overvejelse.
Lyt til podcasten her:Spotify,Apple,Podbean
Nu virkede det ellers lige som om, at der var faldet ro på igen. Men bankkrisen i USA ruller med fornyet styrke, og store kursfald hamrer ind i den del af aktiemarkedet og er pludselig rykket ind som et af de store teamer på investorredaktionen.
Og den nedslående melding, vi får ude fra store aktører i markedet, er nu, at krisen langtfra er slut. Hvis du vil have indsigt i situationen, og hvad det kan betyde for dine egne aktieinvesteringer, så læs denne artikel:
“Milliardforvaltere: Bankuro er langtfra ovre”
Knap en uge er der gået, siden J.P. Morgan måtte overtage nødlidende First Republic Bank, før investorerne har flyttet sigtekornet mod nye mål. Vi har set aktiekurser i banker som Pacific West og Western Alliance falde voldsomt.
De stigende renter har fået kunderne til at flytte deres opsparing derhen, hvor de får en bedre forrentning, og det er langtfra alle banker, der kan tåle at miste store dele af udlån.
“De svageste led i økonomien – regionale banker, kommercielle banker, etc. – kaster håndklædet i ringen én efter én
Charles-Henry Monchau, Syz Group
I artiklen har vi rakt ud til vores internationale kildenet.
Charles-Henry Monchau fra schweiziske Syz Group med ca. 210 mia. kr. under forvaltning udtaler bl.a. at “De svageste led i økonomien – regionale banker, kommercielle banker, etc. – kaster håndklædet i ringen én efter én.”
Han nævner også, at der sandsynligvis er mere i vente, hvilket formentlig også vil ødelægge den ellers relativt ubekymrede stemning på aktiemarkedet.
Desværre.
Skandalen om tech-selskabet Meew, der forsøgte at gå på børsen med tvivlsomme regnskabsværdier og på et spin af løgne fra stifteren Armin Kavousi om alt fra nøglekunder til én doktortitel, men endte i en konkurs, ruller videre.
Men også fra banksiden kommer der opsigtsvækkende historier ud. Det viser sig, at de selvsamme rådgivere i Sydbank, som ydede livsnødvendig likviditet til Meew i form af lån, var ved at investere i Meew i forbindelse med børsnoteringen.
““Nu er upartisk et svært ord, men selvfølgelig skal de holde sig til bankens regler og kritikker. Og det jeg kan sige generelt, det er, at når der kommer sådan en sag, så er det da ærgerligt.”
Sydbank-direktør Karen Frøsig om bankens indblanding i Meew-sagen
Det har Frihedsbrevet tidligere på ugen beskrevet her:Sydbank-ansatte afsløret i interne mails: Brød interne regler for at købe aktier i skandaliseret tech-virksomhed før børsnotering
Derfor måtte Sydbanks topchef Karen Frøsig også svare på andet end blot spørgsmål om tallene i bankens kvartalsmeddelelse, da de blev udgivet onsdag.
Hvor vigtigt er det, at dine medarbejdere er upartiske, når de skal vurdere kundernes risiko?
“Nu er upartisk et svært ord, men selvfølgelig skal de holde sig til bankens regler og kritikker. Og det jeg kan sige generelt, det er, at når der kommer sådan en sag, så er det da ærgerligt.”
Det kan du læse mere om i artiklen her:Sydbank-topchef om ansattes dobbeltrolle: “Det er da ærgerligt”
Og hvis du vil have en opsummering af hele sagen, så lyt podcasten “Investering på hjernen,” som Jens Balle, der er ekspert i investorpsykologi og tidligere investeringsdirektør i Handelsbanken, udgiver. Her deltager jeg i seneste afsnit under overskriften “Svindel og humbug med Simon Kirketerp.” Afsnittet handler om investorbedrag med udgangspunkt i Meew-skandalen.
Det vælter fortsat ud med regnskaber i næste uge fra de børsnoterede selskaber. Efter at have haft besøg af Henrik Andersen, synes jeg naturligvis, at Vestas bliver særligt interessant, men blandt de mindre selskaber er det også værd at holde øje med Chemometecs regnskab tirsdag.
Selskabets investorer er gået fra at eje en regulær drømmeaktie, til at over halvdelen af værdien af aktien på få måneder er forsvundet. Kan selskabet lægge noget frem, der kan genskabe tiltroen til aktien som investeringscase?
Vi har skrevet mere om aktiens fald her:Dansk aktie i voldsom nedtur: Sådan vil formand genskabe succesen
Har du idéer eller kommentarer til investorredaktionen, så send dem meget til os på investor@borsen.dk, oghusk, du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
God weekend.
