Det gik rigtig stærkt på vækstbørsen First North. I mange tilfælde også for stærkt. Gennem de senere år har vi på Børsen afdækket, hvordan mange aktier blev oversolgt til privatinvestorer på luftige fremtidsvisioner og løse budgetter.
Og jeg synes, du bør læse denne historie, hvis du er investeret i den type aktier:
Kursfald på 56, 78, 88 og 97 pct.: Investorer taber stort på børsexitter.
Den udkom vi med fredag, og den beskriver en overordnet tendens. Et udskilningsløb mellem gode og dårlige cases er i gang på vækstbørsen First North. Vi er gået fra børsboom, til at selskaber nu løber i modsatte retning mod sletning og afnotering fra børsmarkedet.
“Når selskaber ikke leverer på det, de har lovet i deres prospekt, så mister folk hurtigt tilliden
Tommy Andersen, stifter af venturefonden Byfounders
Det er hovedtemaet i denne uges udgave af nyhedsbrevet Investoranalysen, som lander hos dig fra Børsens investorredaktion hver lørdag. Du kan tilmelde dig her og fremover få det direkte i din mailboks.
Alene siden nytår har fire aktier valgt at sætte retning mod udgangen: Copyright Agent, Re-Match, Enalyzer og Valuer. Tre af dem blot to år efter notering med store tab til investorerne, og derudover har flere selskaber luftet muligheden for at gå i samme retning.
Investorer, der købte ind ved børsdebut, betaler dyrt. Er de heldige, bliver de tilbudt at sælge aktier til spotpris – alternativt bliver de låst i aktier, der ikke længere kan handles på børsen.
Det er regningen for børsboomet fra 2018 til 2021.
Vi står tilbage med få succeser som FOM Technologies, Shape Robotics og Scandinavian Medical Solutions, der har leveret varen både forretningsmæssigt og med kursstigninger – men der er desværre langt flere skuffelser. Nulrenternes gratis penge drev en investeringsrus på høj risikovillighed frem hos investorer, mens prissætning og værdiansættelser på stort set alle aktivklasser – små, nye børsnoteringer inklusive – voksede i retning af himlen.
For mens investorer og mange af de projekter, der blev børsført, løb længere og længere ud af risikokurven i de gode år, er verden vendt på hovedet. Inflation og en rente, der galopperer afsted med hurtige hop undervejs, har bragt tyngdekraften tilbage i de finansielle markeder. Konsekvensen rækker fra det globale finansmarked og helt ned i laget af mindre børsnoterede vækstvirksomheder herhjemme.
Prisen på penge er tilbage, og det samme er kravet om afkast, der er funderet i egentlig værdiskabelse og positive cashflow mere end luftige fremtidsvisioner drevet af ikkelønsom vækst.
Fra at der kom over 20 selskaber på børsen i 2021, faldt antallet til ét sidste år, og i år har vi ikke set en eneste nynotering. Markedet for nynoteringer er frosset.
selskab blev introduceret på First North-børsen sidste år, nemlig Swiss Properties Invest
Samtidig fattes en række af de selskaber, som stormede ind på børsmarkedet, da vinduet stadig var åbent, nu penge.
Og her får selskaberne nu regningen for ikke at have leveret varen.
Tech-selskabet Valuer er på mange måder blevet skrækeksemplet på, hvor hurtigt luften kan forlade en hårdt pumpet børsværdi. Selskabet blev børsført i 2021, hentede 100 mio. kr. hos nye investorer og kunne søsættes på vækstbørsen til en værdi på 400 mio. kr. Den hidtil største notering. Selskabet bragede ind på First North.
Tilsyneladende storslået. Men det billede holdt kun meget kort. Selskabets salgsmateriale klarede ikke mødet med virkeligheden, og aktiekursen drattede nærmest fra første færd mod jorden.
I dag er børsværdien 12 mio. kr.
98 pct. af værdierne er altså forduftet. Og Valuer blev det afgørende eksempel, i forhold til at det var nødvendigt med et mere kritisk blik på vækstaktiernes glittede salgsprospekter.
Valuer-casen er hovedårsagen til, at vi på Børsen i 2021 besluttede at afdække tingenes tilstand på First North mere indgående og i første omgang kunne kortlægge, at 13 ud af 13 selskaber med mere end to år på børsen på daværende tidspunkt var fejlet i at levere på de vækstmål, de havde stillet investorerne i udsigt.
Efterfølgende etablerede vi børspanelet med investorerne Jakob Have og Jens Løgstrup, som siden har vurderet nye selskaber på deres vej mod børsmarkedet, simpelthen for at give noget modspil til eventuelle glansbilleder og fra investorsynspunkt højne transparensen.
De var senest i aktion, da Meew blev forsøgt børsnoteret: Efter kaos og løgn hos børskandidat: Investorer advarer mod luftige millionværdier.
Desværre endnu et eksempel på, at transparensen ikke altid er for god.
En værdiansættelse på bare 12 mio. kr. i Valuer vidner om, at alt, hvad der hedder investortillid, er væk. Og en så lav værdiansættelse gør det i praksis noget nær umuligt at finde nye penge, for der kan ikke afsættes nye aktier i markedet til bare nogenlunde spiselige priser.
Derfor søger selskabet nu mod udgangen af børsmarkedet og er på vej mod afnotering. Investorer, som ligger inde med aktier, har udsigt til at blive låst i en tæt på usælgelig aktie uden for børsmarkedet. Og det er en risiko, investorer i den type aktier bør gøre sig klar.
pct. er Valuer-aktien faldet
Men Valuer er ikke alene om at have svært ved at finde nye penge i børsmarkedet. Selskaber, som har skuffet og svigtet investorernes tillid, får det svært i det nuværende børsmiljø.
Derimod vil der formentlig være penge at hente for selskaber som FOM Technologies, Freetrailer (noteret på Spotlight-børsen), Scandinavian Medical Solutions og Shape Robotics, som har det tilfælles, at de har leveret på den plan, de lagde frem til investorerne ved børsdebut, ligesom positive aktieafkast har lagt til selskabernes markedsværdi over tid.
I et presset børsmarked ønsker kun få at gå tilbage til en fuser. Udgangen for de hårdest pressede selskaber kan være brutal. For vækstselskabers natur er, at de skal bruge kapital til at vokse. Men med det ændrede billede i pengemarkederne er blikket i stedet vendt mod cashflow.
Et tema, vi også tidligere har set på i Børsen, hvor vi i november sidste år lavede en omfattende analyse af likviditetssituationen blandt de børsnoterede vækstvirksomheder:
Advarselslamperne blinker rødt ved 26 aktier: Akut pengemangel truer på værst tænkelige tidspunkt.
I analysen indgik 57 selskaber, og den tog udgangspunkt i de seneste seks måneders regnskab, hvor det var muligt at skabe et overblik over både selskabernes likviditet samt deres frie cashflow.
Den viste, at hvis pengene fortsatte med at løbe ud af kassen i samme tempo som hidtil, kunne likviditetsudfordringer hurtigt opstå. En række selskaber havde allerede efter regnskaberne iværksat likviditetstiltag som salg af nye aktier eller låneoptag. Det afværger for nogle af selskaberne udfordringerne til langt ud i fremtiden, men for andre så kassen ud til hurtigt at kunne løbe tør igen.
Det er det udskilningsløb, som nu kører. Og som også kan være med til at sende selskaber uden for børsmarkedet eller det, der er værre.
CBS-professor Thomas Plenborg vurderede dengang analysen.
Risikerer vi at se konkurser blandt de selskaber, som er pressede på kapitalen?
“Ja,” konstaterede han.
First North-børsen blev lanceret i 2005. Første boom rullede derfra og indtil finanskrisen. 26 selskaber blev noteret. I dag er blot fire af dem tilbage. De mange skuffende sager medførte i en langt årrække, at vækstbørsen lå nærmest øde hen. Først i 2017 brød Green Mobility isen med selskabets børsnotering via First North.
Frygten er nu, at en ny istid venter.
“Når selskaber ikke leverer på det, de har lovet i deres prospekt, så mister folk hurtigt tilliden. Hvis et antal selskaber først gør det, og det begynder at blive generelt, så sættes der for alvor spørgsmålstegn ved den kvalitet, der kommer på børsen, og når det først sker, så flygter folk igen fra børsen, og selskaber ender med at blive afnoteret. Det er det, der sker nu,” siger Tommy Andersen, stifter af venturefonden Byfounders.
Læs mere her: Investorer frygter ny istid på First North – kritiserer Nasdaq
Et andet sted, hvor tingene er under pres på grund af stigende renter, er den svenske ejendomssektor. En stor del af selskabernes finansiering findes i kreditobligationer med kort rentebinding.
“Det er en perfekt storm, der rammer det svenske ejendomsmarked lige nu, og de næste to år bliver meget interessante
Michal Danielewicz, medstifter og partner i hedgefonden St. Petri Capital
“Renterne er steget markant, og i gennemsnit skal cirka en tredjedel af de svenske ejendomsselskabers gæld refinansieres hvert år. Samtidig ved vi, at økonomien har fået det sværere, og tomgangsprocenterne er begyndt at stige. Det er en perfekt storm, der rammer det svenske ejendomsmarked lige nu, og de næste to år bliver meget interessante,” fortalte Michal Danielewicz, medstifter og partner i hedgefonden St. Petri Capital, tidligere på ugen.
Vi satte fokus på emnet i denne artikel: Svenske ejendomsselskaber under pres: “En perfekt storm”
Den sag er interessant at følge med i, da flere af de store svenske ejendomsselskaber har store beholdninger af ejendomme i særligt København. Så en svensk ejendomskrise er ikke omkostningsfri i Danmark.
Intet er så skidt, det ikke er godt for noget: Det gælder også våbenaktier. Rheinmetall er steget 226 pct., og Saab er oppe 160 pct. siden start 2022. Men kan man forsvare at investere i dem?
Først er der det etiske dilemma. Dernæst: Er der overhovedet mere at hente i dem?
Det var ét af de emner, Gro Høyer Thielst og jeg tog op i denne uges udgave af Børsen Investor Podcast. Investorerne Nina Movin og Ole Søeberg var med i studiet, mens investeringsdirektør i Industriens Pension, Peter Lindergaard, over en telefonlinje åbnede op for, hvordan våbenaktierne er med til at skabe fremtidens pensionsudbetalinger i pensionsselskabet.
Hør afsnittet i Apple Podcast.
Hør afsnittet i Spotify.
Vi er godt gennem regnskabssæsonen i Danmark, men en ny uge venter, hvor der som vanligt helt sikkert vil ramme nye overraskende kursudsving. Har du input til investorredaktionen, så skriv til investor@borsen.dk.
God weekend.
