Mens alverdens aktier har oplevet store udsving i årets første måneder pga. coronavirus og frygten for, hvad spredningen af coronavirus kan have af påvirkning på den globale økonomi, er der en aktie, der imens er steget relativt moderat.
Interessen for det amerikanske biotekselskab Gilead Science er tiltaget en hel del, efter det er kommet frem, at selskabet, der er kendt som et af verdens største inden for udvikling af antivirus-lægemidler bl.a. hepatitis og HIV/Aids og leversygdomme, netop er i gang med at teste om midlet remdesivir, der oprindeligt er udviklet til behandling af ebola, kan behandle Covid-19 – sygdommen, man udvikler af coronavirus.
