ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Green Mobility henter 50 mio. kr. blandt større investorer

Adm. direktør i Green Mobility, Thomas Heltborg Juul. Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix
Adm. direktør i Green Mobility, Thomas Heltborg Juul. Arkivfoto: Oscar Scott Carl/Ritzau Scanpix

Den danske delebilstjeneste Green Mobility annoncerer, at selskabet har hentet 50 mio. kr., men sigter mod at hente i alt 75 mio. kr.

Den nye kapital er rejst i jagten på at ekspandere i Europa og som et led i at flytte selskabet fra den danske vækstbørs, Nasdaq First North, og over på hovedmarkedet inden udgangen af i år.

Blandt investorerne er Akademiker Pension, Arbejdernes Landsbank, Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt den første udenlandske investor L7 Management. Desuden har næstformand Tue Østergaard, direktør i HC Andersen Capital, lagt 1 mio. kr. i denne omgang, så han samlet ejer for ca. 1,5 mio. kr. aktier i Green Mobility.

“Selskabet står over for en stor vækstrejse, den er jeg super begejstret for,” siger Tue Østergaard, der forventer, at der nu sættes “turbo på væksten”.

Investor
Green Mobility rykker til hovedmarkedet efter tre år på den danske vækstbørs

“Der er mange gode grunde til at være opmærksom på denne aktie, så vi er super glade for at de eksisterende aktionærer er med i denne kapitalrejsning, men vi får også brug for mange nye aktionærer,” siger Tue Østergaard, der også glæder sig over, at den københavnske forretning for nylig kunne fremvise sit første overskud.

Green Mobility driver p.t. sin delebilstjeneste i seks byer og har ca. 100.000 brugere. Til december forventes, at by nummer syv, Helsinki, tilføjes forretningen. Den nye kapital skal bruges til at nå målsætningen om at nå 450.000 brugere og at være tilstede i 15 europæiske byer inden udgangen af 2021.

Med kapitalindsprøjtningen er markedsværdien ca. 320 mio. kr.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu