Det har været et par uger, hvor børshandlerne på Wall Street har revet sig selv i håret i vantro, mens de kunne se aktiekurser i frit fald på skærmene.
På ganske få uger har de amerikanske aktier i det toneangivende indeks S&P 500 mistet 32 pct. af deres værdi, mens andre traditionelt sikre havne som obligationer og guld på opsigtsvækkende vis også har fået tæsk.
Det har ført til massive redningsaktioner fra både centralbanker og regeringer over hele verden.
Men er vi så ved at nærme os en bund, hvor coronapandemiens midlertidige nedlukning af hele samfund er regnet ind i indekset?
Nej, lyder dommen fra flere storbanker, ifølge Wall Street Journal.
Faktisk er aktiefaldet ikke så stort endnu, når man sammenligner med tidligere kriser.
Under finanskrisen i slutningen af 2000'erne faldt S&P 500 med 57 pct, og under dot com-boblen i 2001 måtte aktieindekset ned med 49 pct. Og mange økonomer stempler allerede corona-krisen som en større krise end de to andre.
For eksempel spår storbanken Goldman Sachs, at det amerikanske bnp kommer til at falde med vilde 24 pct i andet kvartal i USA, og selv store vækstspring opad i resten af året vil stadig efterlade USA med et markant, blødende minus for 2020.
Derfor tror Goldman Sachs, at S&P 500 først bunder i et kursniveau på omkring 2000, og det er 13 pct. lavere, end S&P 500 sluttede på i fredagens handel.
Bank Of America Corp. er endnu mere dystre. Her er forventningen, at S&P 500 skal helt ned i kurs 1800, før det begynder at gå fremad igen.
Det vil svare til, at det amerikanske eliteindeks skal yderligere 22 pct. nedad i den kommende tid, så S&P 500 indkasserer en samlet lussing på hele 47 pct. fra toppen i februar til den nye bund.
