Denne artikel er en del af særtillægget Verden 2021, som er lavet i samarbejde med The Economist. Det udkommer med Børsen fredag 8. januar.
Lad os komme videre. Slut. Det er ikke et tema længere. Selv ikke de ringeste og dårligste nyheder om stigende smittetal, større nedlukninger og nye restriktioner ser længere ud til at kunne ryste værdiansættelserne på aktiemarkedet – hverken i Danmark eller globalt. Aktierne har allerede fået coronavaccinen.
I løbet af 2021 vil en stor del af verdens befolkning blive vaccineret mod covid-19. Virussen er på vej til at blive historie i den virkelige verden, og på finansmarkedet er den allerede så godt som glemt.
Aktiemarkedet handler på forventninger til den fremtidige indtjening i de børsnoterede selskaber, og hvad de står til at lande af resultater i regnskaberne om ét til to år. Med meldingerne i november om, at en vaccine er på vej, blev aktiemarkedet med ét immunt over for virussens ellers truende nyhedsflow. Nu ved vi, at coronas påvirkning i de børsnoterede selskabers regnskaber bliver midlertidig – og dermed i aktiemarkedets terminologi ligegyldig. For med aktier handler alt om fremtiden.
Derfor er det faktisk heller ikke vigtigt længere, at aktier lige nu ser dyre ud. For det står til hurtigt at ændre sig. Data fra Bloomberg på nøgletallet p/e viser, at det som investor koster 33 kr. at købe sig til 1 kr. af den forventede indtjening i C25-selskabernes kommende 2020-regnskaber. Det er historisk set en høj pris at betale. Men data fra samtlige aktieanalytikere, der dækker de største danske aktier med handelsanbefalinger, viser, at en prisændring er på vej. Med den indtjeningsstigning de ser for sig i 2021 i de største danske børsnoterede selskaber, lyder det samlede estimat nemlig, at p/e-prisen er på vej ned.
Holder forudsigelserne stik, og er kurserne på samme niveau som nu, vil p/e for de største danske aktier være 25,4 om et år. Og det er interessant. For det er faktisk præcis den samme prissætning som de store børsselskaber handlede til for et år siden – før alle virusbekymringerne dukkede op. Aktiemarkedet er altså på vej tilbage mod normalen.
Scenariet var helt anderledes i foråret 2020. Her var det frygten for virussen og de økonomiske konsekvenser af den, som var lige præcis dét, der drev aktiemarkedet. Resultatet var et af de hurtigste og dybeste fald på aktiebørserne nogensinde.
Vi har været igennem et på mange måder vanvittigt år. Den mest dramatiske periode på aktiemarkedet siden finanskrisen. Intet er det seneste år gået som forudsagt. Og så alligevel. For et år siden skrev jeg her, at aktiemarkedet er ekstremt – og at man lige så godt kan vænne sig til det; at store kursudsving faktisk mere er reglen end undtagelsen, og at aktiemarkedets gennemsnitlige årlige afkast på globalt 7 pct. giver en falsk tryghed, i forhold til hvor store udsvingene og risikoen på kort sigt reelt er.
Bare se på udviklingen for danske aktier år for år de seneste 20 år: Her går skalaen de enkelte år fra et positivt afkast på 43,3 pct. til et tab på 48 pct. Normalen er nærmere, at aktiemarkedet i de enkelte år enten stiger meget eller falder meget. Og det har vi i den grad måttet sande i løbet af 2020, hvor vi har oplevet begge dele.
Det gik så stærk nedad i foråret, at mange af de kilder, vi på Børsen er i kontakt med i vores dækning af udviklingen på de finansielle markeder, var tydeligt rystede og gav udtryk for vantro, når de så de tab, der rullede ind på rekordtid.
“Jeg troede simpelthen ikke, at det her kunne ske. Gjorde du?”
Sådan lød det eksempelvis, da jeg havde en professionel investor i røret den dag, det ledende tyske DAX-indeks faldt over 9 pct. Man behøver ikke at have været aktieinvestor længe for at vide, at et sådan tab er uhørt, og at det er af en størrelse, som kun kan være uventet. Markedet var ramt af panik, da de tyske aktier tabte 39 pct. på bare nogle uger.
Nedturen gik så absolut heller ikke uden om danske aktier, hvor det ledende indeks tabte 28 pct. Men nedtur er vendt til comeback, og danske aktier er i verdensklasse. Allerede i juli ramte C25-indekset et nyt rekordniveau, og data fra Bloomberg viser, at danske aktier globalt er i top-5 målt på afkast i 2020.
Det stigende fokus på bæredygtighed skaber massiv investorinteresse for selskaber som Vestas, Ørsted og Rockwool.
Her er der udløst markante kursstigninger. Med Joe Biden som ny, klimaorienteret præsident i USA er der udsigt til, at der bliver skruet op for klimaindsatsen – det er igen godt nyt for den gruppe af aktier.
Defensive aktier i medicinal-, biotek- og medikosektoren blev flået ned af hylderne, da internationale investorer under nedturen søgte ly i danske kvalitetspapirer som Novo Nordisk, Coloplast, Chr. Hansen og Genmab.
Siden har de tabt luft, men et rally af en sektorrotation er netop sat ind på aktiemarkedet. Den udløsende faktor var meldingerne i november om, at det blot er et spørgsmål om tid, inden coronavaccinerne er her.
Derfor er det nu de mest konjunkturfølsomme aktier, der er på indkøbslisten både hos private investorer og hos store institutionelle pengetanke. Altså de aktier som ellers længe lå under vand. De kom slet ikke med på den første del af det store comeback, som på få måneder sendte aktierne som en rekyl tilbage mod de gamle højder fra før coronanedturen.
Den første måned efter vaccinenyhederne kom ud, har vi set investorerne løbe mod de aktier, som ellers lå helt nede i bunden af tabslisterne. Nu er de blevet en efterspurgt vare, og det har sendt cementgiganten FLSmidth op med 30 pct. på børsen.
ISS er blevet 25 pct. mere værd. SAS-aktien er steget 100 pct. Selv olierelaterede aktier stiger. Bare tjek aktiekursen for The Drilling Company of 1972, som pludselig efter en lang nedtur er blevet 43 pct. mere værd på bare fire uger.
Holder det økonomiske opsving ind i 2021, vil en naturlig reaktion på aktiemarkedet være, at sektorrotationen kan rulle videre. For det passer perfekt ind i drejebogen for, hvordan afslutningen på en aktiekrise normalt udspiller sig.
En drejebog, der i det hele taget passer perfekt på det, vi har oplevet under coronakrisen. Kriser bliver skabt på en spirende usikkerhed, og derfra kan de vokse sig store – og det kan ske hurtigt.
I februar 2020 kom de første historier om, at en truende bølge af nedjusteringer af indtjeningsforventningerne i børsselskaberne lurede. Hurtigt skiftede det til det endnu mere alvorlige scenarie: Udsigterne blev så tågede, at børsselskaberne måtte annullere alle indtjeningsudsigter og trække indtjeningsprognoserne tilbage.
William Demant og DSV Panalpina var blandt de første, der huggede bremsen i og stoppede aktietilbagekøbsprogrammer. Hen over foråret skete det samme i stort set alle selskaber, der havde mulighed for det. Også planlagte aktieudbytter til aktionærerne blev droppet. Det handlede om at tætne pengekassen for likviditetsdræn for at sikre det bedst mulige kapitalberedskab til at stå krisen igennem.
Men mange steder var det ikke nok blot at holde på kapitalen. Der blev hamstret kreditfaciliteter og jagten gik ind på ny penge. Pandora var blandt de heldige selskaber. Her havde man en stor mængde egne aktier på bøgerne fra netop et aktietilbagekøbsprogram, og aktierne havde man endnu ikke nået at annullere. I en hurtig manøvre blev de solgt tilbage i børsmarkedet, hvilket i maj sikrede 1,6 mia. kr. i likviditet. Det blev tolket som et styrketegn, og med et slag kunne selskabet øge sit kapitalberedskab betragteligt. Det var med til at kickstarte den aktiekursstigning, som fra bunden i marts har sendt Pandora-aktien op med over 200 pct.
Selskaber som Bang & Olufsen og NKT har i stedet måttet udstede helt nye aktier for at få styrket kapitalberedskabet til at stå krisen igennem.
Efterhånden som sigtbarheden kom tilbage, begyndte selskaberne i forsommeren at melde nye indtjeningsforventninger ud. Herfra er tingene klaret op. Regnskaberne i de børsnoterede selskaber har langt de fleste steder været langt bedre end frygtet, og det har udløst en byge af opjusteringer. Forhåbentligt varer den tendens ved ind i 2021, hvor både udbytter og aktietilbagekøb synes på vej tilbage.
Det sparker alt sammen ny optimisme ind i børsmarkedet og har bragt kursstigningerne på de største danske aktier i nærheden af 30 pct. på bare ét år.
Et afkast som de færreste turde håbe på, da det eneste, der var sikkert på aktiemarkedet i marts, var usikkerheden.
Der vil være forskel på, hvor hurtigt de enkelte selskaber får kæmpet sig fri af senfølgerne af den globale pandemi og får indtjeningen op i gear igen, men tiden, hvor smittetallene styrer retningen for hele det samlede børsmarked, synes heldigvis forbi. Turen her har vist, at aktieinvestering også er et strategispil. Og det handler om at have den rigtige – og én man kan holde til. Kan du klare at holde fast, når det gør allermest ondt?
Der har været alle muligheder for at få testet det af de seneste 12 måneder. Straffen for et fejltrin og et udsalg fra aktiedepotet på det forkerte tidspunkt har været ubarmhjertig. For lige så hård nedturen var, lige så vild har opturen været. Missede man comebacket, er ens afkast sat bagud for altid.
Hvis du kun lige med nød og næppe undgik at lave et katastrofeudsalg i ren panik i marts, har du nok åndet lettet op. Du er alligevel kommet helskindet gennem en af de mest brutale aktiekriser nogensinde. Godt gået. Men så er det også lige nu, at du har en “second chance” for at genoverveje strategien. Kunne du ikke være i din egen krop under de store kursfald, så er det måske nu, du skal genoverveje din strategi og risiko.
Aktiemarkedet er en lumsk størrelse. Til tider ekstremt og kriserne kommer pludseligt – og som oftest fra en ny ukendt faktor.
Men det er svært at få sig selv til at skrue ned for risikoen, når vi går et aktieår i møde, hvor alle de gode argumenter for aktieinvesteringer igen kan komme på bordet. Lave renter, udsigt til ligegyldige afkast på obligationer og en økonomi, der er på vej op i gear, er ting, der igen får pilen til at pege op for aktier.
