Det er svært at se forskel på den dybgrønne globale aktiefond og den amerikanske aktiefond, der intet har med bæredygtighed at gøre.
Alligevel betaler man dobbelt så meget for den grønne og får stort set samme eksponering til de samme amerikanske teknologiselskaber i toppen af beholdningen.
Børsen har zoomet ind på to etf’er, dvs. børsnoterede aktiefonde. Den ene er en klassisk etf, der afspejler det brede amerikanske aktieindeks S&P 500, Ishares Core S&P 500 Ucits ETF. Den anden er en bæredygtighedsklassificeret fond, J.P. Morgans JPM Carbon Transition Global Equity Ucits ETF.
Den er fundet på handelsplatformen Nordnet ved en simpel screening efter de mest grønne etf’er, der af EU’s SFDR-forordning er klassificeret som bæredygtig med stemplet “Artikel 9”. Sammenligningen er udelukkende for at illustrere, hvordan investorer er nødt til at have luppen fremme for at opdage og forstå, hvad de får.
“Er man en helt almindelig investor, der tror, man gør en klar forskel med sine investeringer og nu kan læne sig tilbage, fordi man investerer i en bæredygtighedsklassificeret etf, skal man nok til at åbne øjnene,” siger Malene Bason, partner i fondsmæglerselskabet Curo Capital, der bl.a. leverer formueforvaltning og investeringsrådgivning.
Åbner man øjnene, kan man se, at Artikel 9-fonden har foretaget nogle klare fra- og tilvalg i forhold til at afspejle det globale aktiemarked. Hos J.P. Morgan Asset Management fortæller Tobias Nilsson, vice president og chef for ETF Distribution Nordic Region, at etf’en f.eks. kun indeholder 424 aktier, mens det globale indeks MSCI World består af 1510 aktier.Det globale indekshar i øvrigt de samme fem aktier på samme placering i top-5, som S&P 500-etf’en.
“Ja, der er nogle af de samme aktier, da formålet er at afspejle det globale aktiemarked. Fonden skal give en bred, diversificeret markedseksponering uden for stor forskel i afkastet i forhold til benchmark, samtidig med at fonden skal skabe en meningsfuld reduktion i den vægtede gennemsnitlige CO2-intensitet,” skriver Tobias Nilsson i et mailsvar.
Dermed skruer fonden mere op for de selskaber, der “leder overgangen til en verden med lavere CO2-udledning og reducerer deres CO2-aftryk”, mens den ifølge Tobias Nilsson undervægter eller helt undlader investeringer i de selskaber, der halter efter med CO2-reduktioner.
På den måde har etf’en “opnået en reduktion på 73 pct. i den vægtede gennemsnitlige CO2-intensitet i forhold til MSCI World-indekset pr. 30. august,” skriver han.
“Det er rigtig fint, at en etf investerer i selskaber, der har en bæredygtig drift, ved at de udleder mindre CO2 end andre, men det redder ikke verden,” siger Malene Bason og tilføjer, at CO2-reduktion ikke skaber nye løsninger til en bæredygtig omstilling, ligesom at CO2-reduktion er en snæver fortolkning af bæredygtighed.
“Vi afværger ikke klimakrisen og biodiversitetskrisen ved blot at fokusere på de selskaber, som har fokus på at gøre mindre skade. Som investorer er vi også nødt til at investere i de selskaber, der gennem deres produkter og service bidrager positivt miljømæssigt eller socialt til nogle af de samfundsproblemer, vi står overfor,” siger hun og tilføjer, at hun endnu har til gode at støde på en passiv impact fond.
En impact-investering er, når man både vil have finansielt afkast og en positiv samfundsmæssig forandring.
“Den bedste tilgang til denne type investeringer er aktiv forvaltning, fordi området er ret komplekst og kræver mere kvalitativ analyse,” siger Malene Bason.
Hos J.P. Morgan oplyser man, at etf’en netop er aktiv på grund af de fra- og tilvalg, fonden tager, og at man tilbyder andre produkter, der investerer i andre temaer og derfor ikke kun har fokus på CO2-reduktion.
I SDG Invest har medstifter Anne-Louise Thon i flere år arbejdet som aktiv investor i Artikel 9-fonden SDG Invest Bæredygtige Globale Aktier. Hvert år modtager fondens selskaber f.eks. et brev, der opfordrer til bæredygtig forandring, og det er på trods af, at SDG Invest er en mikroskopisk spiller sammenlignet med f.eks. kapitalforvaltere som Blackrock eller pensionsselskaber. Alligevel oplever Anne-Louise Thon lydhørhed.
“Virksomhederne lytter meget til, hvad vi siger. Vi begynder faktisk at have magt. Det kan jeg se, når f.eks. Sonova (schweizisk høreapparatselskab,red.) ringer og spørger, hvordan de kan forbedre sig,” siger Anne-Louise Thon.
SDG Invests fond er en aktivt forvaltet fond, men også en impact fond, og ønsket om sideløbende med et finansielt positivt afkast at skabe en positiv samfundsmæssig forandring, kræver en del flere ressourcer, og derfor koster den type fonde mere end både passive og aktive etf’er, hvor sidstnævnte justeres ud fra nogle definerede regler om f.eks. CO2-aftryk.
