En global krise uden fortilfælde har åbnet for gældsslusen i de globale selskaber, men mod alle odds er udviklingen i de danske eliteaktieselskaber en helt anden.
For blandt de største danske børsnoterede selskaber har coronakrisens mange nedlukninger og restriktioner ikke smadret indtjeningen, hvilket generelt set har sat de danske selskaber i en misundelsesværdig stærk position, hvor de står stærkt målt på tre forhold: gældsudviklingen, gældsniveauet og evnen til at servicere gælden.
Sådan lyder konklusionen, som Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, drager på baggrund af sin analyse af de danske og globale selskabers gældsopbygning båret af data fra Refinitiv Datastream.
“Kun to selskaber skiller sig ud fra mængden af de stærke, solide danske selskaber, der er kommet rimeligt uskadt ud af krisen og som derfor bør være i stand til at udnytte positionen fremadrettet,” siger Jacob Pedersen og nævner, at de to selskaber er flyselskabet SAS og servicegiganten ISS, der i modsætning til de øvrige selskaber har fået revet store dele af indtjeningsgrundlaget væk under fødderne i 2020.
Så på trods af en historisk global krise og en noget lavere indtjening, har de danske selskaber (bankerne undtaget) alligevel formået at høvle af på nettogælden i 2020. I 21 af de analyserede danske selskaber er nettogælden i 2020 faldet til ca. 141 mia. kr. fra ca. 171 mia. kr. i 2019, hvilket er en nedbringelse af gælden på 17,5 pct.
pct. har de danske eliteselskaber nedbragt nettogælden med i 2020 ift. 2019
Nettogælden er faldet i 13 og steget i otte ud af de 21 analyserede selskaber.
Helt i front i disciplinen afhøvling af nettogæld ligger A.P. Møller-Mærsk efterfulgt af Pandora, Ørsted og Genmab. Ud over en stigende nettogæld i både SAS og ISS ses de største gældstagninger i selskaber som Novo Nordisk, Carlsberg og Chr. Hansen, men ifølge aktieanalysechefen er det ikke problematisk, da alle selskabernes forretning er præget af en høj grad af forudsigelighed og stabilitet.
“Så længe gælden ligger inden for de rammer, vi ser i dag, er det stærkt, og hvis indtjeningsniveauerne bliver endnu stærkere, kan virksomhederne generelt vurdere, om der er en større andel af indtjeningen, de ønsker at udbetale som udbytte eller foretage aktietilbagekøb for,” siger han og tilføjer, at der også kan være plads til at øge investeringerne.
De danske selskaber (eksklusive bankerne) kan efter et kriseår ifølge Jacob Pedersen udbetale 47 mia. kr. i udbytter til deres aktionærer og tilbagekøbe egen aktier for ca. 34 mia. kr., mens kapitalinvesteringerne i videreudvikling af produkter og faciliteter ligger på ca. 66 mia. kr.
Fordi verden står på tærsklen til et vækstboom drevet af finans- og pengepolitiske stimuli, er de danske selskaber p.t. i investorernes unåde i forhold til regioner med langt mere cyklisk eksponering som Storbritannien, Sverige, Tyskland og vækstlandene. Men på den anden side af de forventede hidsige vækstrater venter en verden med lavvækst, lyder Jacob Pedersens vurdering.
“For mange selskaber ligger udfordringen i den fremtidige lavvækst, som vi kigger ind i, fordi regningen fra coronakrisen skal betales,” siger Jacob Pedersen med henvisning til staternes gældsætning kloden rundt.
Til den tid – og her taler Jacob Pedersen om 2022-2023 – er der ifølge ham ikke tvivl om, hvilke selskaber der vil stå øverst på investorernes ønskeliste.
“Selskaberne i C25-indekset er ikke voldsomt cyklisk eksponeret, og det er en fordel i en vækstsvag fremtid, hvor der utvivlsomt vil komme en høj efterspørgsel efter de selskaber, der har stærke balancer og mulighed for at øge indtjeningen i et højt tempo. Dem bliver der ikke mange af.”
