ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

43 danske business angels vil notere afrikansk musiktjeneste på danske First North

Mdundo vil være

den førende musiktjeneste i Afrika og skal hente 30-40 mio. kr. på vækstbørsen Nasdaq First North

Mdundos Formand Jesper Vesten Drescher (tv.) og adm. direktør Martin Møller Nielsen. Foto: Andreas Vinther
Mdundos Formand Jesper Vesten Drescher (tv.) og adm. direktør Martin Møller Nielsen. Foto: Andreas Vinther

Potentialet er 30 gange større end de nuværende 5 mio. aktive brugere af den afrikanske musiktjeneste Mdundo. Det vurderer selskabet selv, der har danske Martin Møller Nielsen som adm. direktør og business angel Jesper Vesten Drescher som bestyrelsesformand. Men for at nå det vildt voksende potentiale i fremtiden er de to og den øvrige ejerkreds på bl.a. 43 business angels fra investornetværket Danban nødt til at hente vækstkapital. Derfor stilles 3-4 mio. nye aktier i Mdundo til salg 17. august på Nasdaq First North til 10 kr. stykket.

Investor
Formand og storaktionær om ny musikaktie: “Vi har ikke behov for at fylde op med ankerinvestorer, vi har en så attraktiv case, at den nok skal få de rigtige investorer”

10

kr. kan nye aktier i Mdundo tegnes for

“Afrika er det sidste marked inden for musiktjenester, der ikke har nogen dominerende spiller. Kigger vi på den vestlige verden, Asien og Latinamerika er der virkelig sket en udvikling de seneste år,” siger Martin Møller Nielsen.

Han zoomer sit markedsfokus ind på Afrika syd for Sahara, hvor succesen afhænger af at ramme lokale behov og bygge et bredt og dybt musikkatalog for at tiltrække brugere, før markedet udvides til det øvrige Afrika. Målet er at blive den primære panafrikanske lovlige musiktjeneste, hvorefter blikket løftes til USA, Frankrig og Storbritannien. ​​​

“Timingen er helt rigtig nu. Mobilpenetrationen og internetadgangen i Afrika tager fat. Med en forventning om 623 mio. mobilabonnementer kan vi virkelig vokse herfra,” siger direktøren, der har været med til at lancere tjenesten tilbage i 2013 i Kenya, hvor han har boet de seneste otte år.

Musikstreaming er på kanten af et boom i Afrika syd for Sahara, lyder det ifølge musikrettighedsorganisationen Composers, Authors and Publishers Association, men forholdene er langt fra som i den vestlige verden. Gennemsnitsprisen for 1GB mobildata ift. den disponible indkomst er mærkbart højere i Afrika end i USA, derfor minder markedet om det vestlige for 10-15 år siden. Kun 2 pct. af forbruget foregår via en app. Markedet er i stedet præget af download af musikfiler fra primært ulovlige tjenester, og musikken lyttes på mobilen og fra bussernes højtalere, i 58 pct. af tilfældene er den lokal. For at skalere forretningen skal Mdundo derfor skræddersy sit produkt til de afrikanske forhold. I første omgang satses der på en reklamefinansieret – og dermed for brugerne gratis – browserbaseret musiktjeneste, hvor partnerskaber med de enkelte landes teleselskaber står som det næste kommercielle skridt.

Hvis vi udelukkende fokuserede på Kenya, ville vi være breakeven nu, men vores ambition stopper ikke her

Jesper Vesten Drescher, formand, Mdundo

“Det er den samme transformation af markedet, som er sket herhjemme. Det handler om at give brugerne noget, der fungerer bedre end de ulovlige downloads, og om at kanalisere nogle af pengene videre til kunstnerne og industrien,” siger Martin Møller Nielsen.

Flere år til overskud

Mdundo, der betyder rytme på swahili, har aldrig landet et positivt resultat, og det sker heller ikke de næste fem år, lover direktøren, mens Jesper Vesten Drescher fastslår, at det er et bevidst valg mellem profitabilitet og ekspansion.

“Vi vurderer, at vækststrategien giver størst værdi for aktionærerne. Hvis vi udelukkende fokuserede på Kenya, ville vi være breakeven nu, men vores ambition stopper ikke her. Spotify brugte over ti år på at blive profitabel, det var ikke, fordi man ikke kunne før,” siger Jesper Vesten Drescher, storaktionær i Mdundo både før og efter udbuddet. ​​​

Selskabet er værdisat til 62 mio. kr. før udbuddet beregnet ud fra en pris pr. nuværende bruger på 2 dollar og 1 dollar for de ca. 9 mio. estimerede brugere i 2020/2021.

“Mdundo er attraktivt prissat ift. tjenester som indiske Jiosaavn på 10 dollar pr. bruger og ca. 100 dollar pr. bruger af Spotify og WiMP/Tidal. Der er forskel på tjenesterne, men der er et interessant potentiale til nye investorer,” siger Jesper Vesten Drescher.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu