ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danske aktier får hårde kurstæsk: 11 aktier dykker mere end 3 pct. lige nu

Det danske C25-indeks har bevæget sig nedad i løbet af dagen og ligger i laveste niveau i år.
Det danske C25-indeks har bevæget sig nedad i løbet af dagen og ligger i laveste niveau i år.

Det danske eliteindeks står malet i mørkerødt onsdag eftermiddag, hvor C25-indekset falder over 2,5 pct.

Lige nu falder 11 af de danske eliteaktier mere end 3 pct. i dagens handel, og aktieindekset rammer det laveste niveau i år.

Faldene skyldes først og fremmest rotation i markedet, påpeger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

“Der er noget rotation i gang, og pengene bliver dirigeret over i corona-taberne, som vil vinde ved en genåbning. Man må bare sige, at vi ikke har særlig mange corona-tabere herhjemme, og det nød vi godt af i 2020. Det er det, der koster på afkastet i 2021,” siger Jacob Pedersen.

På listen over de værst ramte aktier finder man selskaber som Demant, Ambu, Ørsted og Vestas, som alle dykker over 5 pct.

“Det er i særdeleshed de dyre og bæredygtige aktier, der bliver solgt ud af. Når Vestas og Ørsted er steget så kraftigt, som de er, så fylder de mere i det danske indeks, og så kan det altså mærkes, når de falder,” siger Jacob Pedersen.

Følg udviklingen her: Liste over kurstab i C25-indekset

C25 startede ellers ud med et lille plus, men siden har indekset bevæget sig i stik modsatte retning. Det er ikke kun i Danmark, at stemningen pludselig er blevet mere sur.

“Vi har også set udviklingen i Europa er vendt fra at være neutral til at falde en smule nu,” siger Jacob Pedersen.

Også de amerikanske aktiemarkeder er røde. Nasdaq-indekset falder 1,7 pct., mens S&P 500 er nede med 0,7 pct. Dow Jones ligger stille omkring nul.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu