ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk aktie rammer kurshop på 1387 pct. i USA – handlen suspenderet

Det danske biotekselskab Orphazyme er torsdag gået amok på den amerikanske børs – men der er ingen forklaring på hvorfor

Den danske udgave af Orphazyme-aktien lukkede dagens handel med en samlet stigning på 8,8 pct. Hele dagens kurshop kom i de sidste minutter op til børsluk i Danmark kl. 17.00. Indtil da havde aktien ligget fladt henover handelsdagen.
Den danske udgave af Orphazyme-aktien lukkede dagens handel med en samlet stigning på 8,8 pct. Hele dagens kurshop kom i de sidste minutter op til børsluk i Danmark kl. 17.00. Indtil da havde aktien ligget fladt henover handelsdagen.

Opdateret kl. 21.43 –Det danske biotekselskab Orphazyme stiger voldsomt på børsen i USA. Selskabet, der både er noteret i Danmark og USA, stiger lige nu på det amerikanske marked med hele 984 pct.

Handlen har ad flere omgange været suspenderet på grund af meget voldsom volatilitet og handel i aktien. Seneste handel er foretaget kl. 20:29 dansk tid.

Inden markedet åbnede lå kursen på 5,6 dollar, og få timer senere er den nu vokset til 56,7 dollar.

Kl. 21.30 dansk tid er aktien dog faldet en smule, så stigningen er reduceret til ca. 350 pct. Da aktien var på sit højeste var Orphazyme vokset med 1387 pct. til en kurs på 77,77 dollar.

Ifølge Bloomberg er der handlet med 4,7 mio. aktier siden åbningen. Data fra Nasdaq viser samtidig, at der normalt kun handles i gennemsnit 75.983 aktier på en handelsdag.

Handlen er altså 62 gange højere end normalt.

I Orphazyme oplyser næstformand Bo Jesper Hansen, at der ingen nyheder har været fra firmaet, og han undrer sig over den vilde aktivitet på markedet.

Det samme gør adm. direktør i Orphazyme Christophe Bourdon.

“Vi har ingen kommentarer til det. For vi ved ikke, hvorfor dette sker,” siger han til Børsen.

Kæmpe mysterium

Den vilde stigning kommer uden nyheder og er dermed lidt af et mysterium og mangler en forklaring. For der har ingen børsmeddelelser sendt ud eller andre selskabsspecifikke nyheder.

Ingen af Børsens kilder kan forklare den vilde interesse for aktien.

Stefan Rasmussen, der er head of sales hos Sorgenfri Kapitalforvaltning, siger:

“Enten kommer der et købstilbud på selskabet eller også er der en meddelelse fra FDA (amerikanske lægemiddelmyndigheder, red.). Men jeg ved ikke noget. Jeg kan ikke engang komme ind på deres hjemmeside, som åbenbart er lagt ned af trafik.”

Sorgenfri Kapitalforvaltning er investeret i aktien.

Orphazyme står netop overfor en vigtig godkendelse, hvor de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, der senest 17. juni skal tage stilling til Orphazymes lægemiddelkandidat arimoclomol som behandling af den sjældnestofskiftesygdom Niemann-Pick type C (NPC).


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu