Høj gæld, stigende renter og udsigt til en økonomisk nedtur, der kan gøre det sværere for private og erhvervsdrivende at betale deres husleje, er en ekstremt giftig cocktail for europæiske ejendomsselskaber. De seneste uger har store ejendomsselskaber derfor fået seriøse bank på både aktie- og ikke mindst obligationsmarkedet, hvor mange selskabers gæld lige nu handles til uhørt lave kurser.
“Markedet er bekymret for, om de her selskaber kan refinansiere sig; om de kan holde til det med de højere renteniveauer. Og det man kunne se i denne uge var, at der er mange, der vil sælge, men der er ingen, der vil købe, og så bliver det et issue,” siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef i fondsmæglerselskabet Investering & Tryghed.