Tidligere storaktionær Jean Dühring kritiserer ledelsen i børsnoterede Blue Vision for at have ført aktionærer bag lyset ved et virksomhedsopkøb. Advokat og associate professor på CBS Caspar Rose vurderer, at Blue Visions daværende bestyrelsesformand, Nicolai Dines Kærgaard, har haft en interessekonflikt og manglet habilitet i sagen. Interessekonflikten er ikke oplyst markedet, og derfor er der potentielt tale om erstatningsansvar, vurderer han. Nicolai Dines Kærgaard afviser at svare på Børsens spørgsmål, men benægter i et kort mailsvar interessekonflikten. Jean Dühring udtaler:
“Jeg synes, at hele transaktionen ser meget mystisk ud. Jeg føler mig snydt og ført bag lyset af ledelsen.”
Tidligere ejede han 7,5 pct. af selskabet og har efter eget udsagn tabt over 2 mio. kr. på Blue Vision-aktier. I dag ejer han kun en enkelt aktie, da det gav ham mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen ved selskabets generalforsamling 31. december. Sammen med investoren Michael Hove, der ejer en mindre aktiepost i Blue Vision, stiller han sig her kritisk over for ledelsens rolle ved opkøb af selskabet Heartcare for 16 mio. kr. i 2019.
“De egentlige tabere her er de menige aktionærer
Michael Hove, investor med mindre aktiepost i Blue Vision
Heartcare viste sig at blive en dyr affære for Blue Vision. Bare seks måneder efter opkøbet blev Heartcare nedskrevet til 0 kr., og for to uger siden meddelte Blue Vision, at der forventes hensættelser på mere end 10 mio. kr. til afvikling af Heartcare-aktiviteterne.
Aktionærerne undrer sig især over Blue Visions bestyrelsesformand Nicolai Dines Kærgaards rolle. Han er nemlig indirekte en del af ejerkredsen af Heartcare via en aktieoption. Det blev først oplyst markedet i en storaktionærmeddelelse, mere end fem uger efter opkøbet blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling. Her fremgik det, at han havde øget sin aktiepost fra under 5 pct. til 11,75 pct.
Ifølge Caspar Rose skyldes det sandsynligvis, at Blue Vision har betalt for Heartcare med nyudstedte Blue Vision-aktier til sælgerne:
“Det er min vurdering, at bestyrelsesformanden burde have oplyst om sine købsoptioner på aktierne i Heartcare, da han har modstridende interesser med Blue Vision. Idet han har aktieoptioner i sælgerselskabet, så drager han fordel af at sælge så dyrt som muligt, men samtidig skal han som formand i Blue Vision købe så billigt som muligt. Der er med andre ord tale om en klassisk interessekonflikt og manglende habilitet.”
“Jeg lægger til grund, at Heartcare er betalt helt eller delvist ved udstedelse af aktier i Blue Vision, dvs. en rettet emission uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. Derfor tyder det på, at formanden har udnyttet sine aktieoptioner i Heartcare, eftersom hans ejerandel i Blue Vision er øget markant efter transaktionen. For at undgå kasketforvirring burde formanden have oplyst om sine optioner over for markedet,” fortsætter han og peger samtidig på, at “der potentielt kan være tale om et erstatningsansvar”, hvis beslutningen om at erhverve Heartcare ikke er truffet på et oplyst grundlag, kombineret med uvedkommende hensyn, altså hvis beslutningen ikke 100 pct. har været baseret på, hvad der var godt for Blue Vision.
pct. af aktierne i Blue Vision ejede bestyrelsesformand Nicolai Dines Kærgaard efter opkøbet af Heartcare
Nicolai Dines Kærgaard afviser at svare på, hvorfor han ikke har oplyst markedet om sin aktieoption i Heartcare. Han vil heller ikke svare på, om han har haft personlig økonomisk fortjeneste på bekostning af Blue Visions menige aktionærer:
“Vi kan afvise enhver snak om interessekonflikt. Jeg har ikke underskrevet aftalen om køb af Heartcare som køber. Henning Borg underskrev aftalen som ceo, og aftalen blev efterfølgende godkendt på en generalforsamling i Blue Vision,” skriver han i en mail.
Ifølge Caspar Rose er det selskabets ansvar at oplyse markedet om interessekonflikter.
Blue Vision fik efter generalforsamlingen 31. december 2020 ny bestyrelsesformand, Peter Ole Jensen, samt kort efter nytår Jeanette Borg som ny adm. direktør. Hun er storaktionær i Blue Vision og gift med Henning Borg, der var adm. direktør, da opkøbet af Heartcare blev gennemført.
Både Henning Borg og Blue Vision-ledelsen henviser til en selskabsmeddelelse fra 4. januar, hvor det fremgår, at den nye ledelse har iværksat en undersøgelse af Heartcare-forløbet samt varslet erstatningskrav mod sælgerne af Heartcare.
Parterne vil ikke svare på spørgsmål om sagen, før undersøgelsen er færdig, skriver de i mail.
Ifølge Børsens oplysninger fik Michael Hove på generalforsamlingen 31. december 2020 forklaret, at Blue Visions daværende direktion, altså Henning Borg, sammen med bestyrelsesformand Nicolai Dines Kærgaard foretog due diligence af Heartcare forud for købet. Tidligere storaktionær Jean Dühring siger:
“Mine aktier er blevet udvandet via et værdiløst indskud af Heartcare. Jeg frygter, at flere, heriblandt Nicolai Dines Kærgaard, har ageret ud fra egne økonomiske interesser og ikke selskabets og aktionærernes interesser.”
Kort tid efter Heartcare-købet i 2019 foregik der en transaktion, hvor sælgerne af Heartcare købte for 3,5 mio. kr. Blue Vision-aktier af storaktionær Jeanette Borg. Der blev betalt en merpris på 25 pct. i forhold til markedskursen på tidspunktet. Henning Borg fratrådte som adm. direktør og bestyrelsesmedlem, umiddelbart efter opkøbet blev gennemført, og i stedet tiltrådte Peter Hauge Jensen, der også var en del af ejerne af Heartcare, som adm. direktør.
“Det kan se ud, som om Henning Borg og Jeanette Borg har sagt ja til at købe Heartcare for dyrt mod at sælge egne aktier for dyrt,” siger Jean Dühring.
Af 2019-regnskabet fremgår det, at Henning Borg, efter han fratrådte, har modtaget 1,8 mio. kr. i konsulenthonorar for arbejde for Blue Vision og selskabets eneste aktivitet, der er en ejendomsinvestering i Portugal. Dette blev godkendt af den daværende bestyrelse med Nicolai Dines Kærgaard som formand.
“Spørgsmålene går selvfølgelig på, hvem kompenserer i virkeligheden egentlig hvem for hvad? Jeg undrer mig over, at Henning Borg modtager et meget højt konsulenthonorar, og samtidig sælger hans kone en relativt stor portion aktier over den daværende markedskurs. På samme tid køber Blue Vision så et selskab for mange penge, der siden viser sig at være værdiløst,” siger Michael Hove og tilføjer, at han ikke konkluderer noget, men blot stiller nogle spørgsmål, selskabet bør svare på.
“De egentlige tabere her er de menige aktionærer. Aktionærerne er jo blevet udvandet, og en masse værdi er forsvundet,” siger han.
Blue Vision har siden det fejlslagne opkøb tabt næsten 60 pct. af sin markedsværdi, der i dag er 24 mio. kr. Henning Borg, Jeanette Borg samt Blue Vision er blevet forelagt aktionærernes kritiske spørgsmål.
Af tidligere børsmeddelelser fremgår det, at Heartcare leverer beskæftigelsesydelser til det offentlige, og at opkøbet var en del af en ny strategi for Blue Vision om at fokusere på markedet for velfærdsydelser i stedet for kun at afsøge investeringer på ejendomsmarkedet i ind- og udland.
I juni meddelte Blue Vision, at Nicolai Dines Kærgaard fratrådte som bestyrelsesformand grundet sygdom, og 23. december meddelte selskabet, at Peter Hauge Jensen ønskede at fratræde som adm. direktør. Han forklarer i en mail:
“Jeg havde ikke opbakning fra selskabets største aktionær, som ønskede, at der blev rejst et krav mod sælger af Heartcare. Jeg kunne ikke blive siddende som direktør i Blue Vision, samtidigt med at der ikke var opbakning fra selskabets største aktionær.”
Peter Hauge Jensen er ikke nervøs for det varslede erstatningskrav mod den tidligere ejerkreds i Heartcare, der også består af investoren Magnus Kjøller.
“Det imødeser jeg med sindsro. Som nævnt er alle forhold køber bekendt,” skriver Peter Hauge Jensen.
Ifølge ham er årsagen til nedskrivningen af Heartcare, at den største kunde, Københavns Kommune, kom med en kraftig nedjustering af deres prognose i sommeren 2019, hvilket ville give et kraftigt fald i omsætningen i andet halvår 2019.
“Denne nedjustering af forecast fra Københavns Kommune var køber bekendt inden købet. Fra min side kan jeg sige, at alt var lagt åbent frem.”
Nicolai Dines Kærgaard mener, “at det varslede krav er åbenbart grundløst”.
