Verdens vigtigste marked for børsnoteringer fortsætter sin historiske rekordfest.
Selskaber fra nærmest alle hjørner af amerikansk erhvervsliv flokkes for tiden mod Wall Street i håb om at lukrere på det historiske momentum, der har præget markedet det seneste år.
Efter mere end 100 år som privat selskab blev den ikoniske producent af havegrill Weber Inc. i starten af august noteret til en værdi på ca. 5 mia. dollar.
Det skete, bare få dage efter at Traeger – en anden kendt producent af havegrill – havde ramt børslisterne.
“Altså hvornår har man sidst hørt om, at to grillfirmaer bliver børsnoteret? Eller for den sags skyld bare to forbrugerprodukter, der fremstiller en håndgribelig vare? Det er da for fedt,” siger David Ethridge, amerikansk chef for børsnoteringer hos konsulentkæmpen PwC.
“Der kommer et tidspunkt, hvor vi alle vil se tilbage og sige, wow, hvordan kunne vi ikke se det og det?
David Ethridge, børsnoteringschef, PwC i USA
Grillfirmaerne er langtfra ene om at kaste kul på det brandvarme marked.
Foreløbigt er der i år rejst over 225 mia. dollar, svarende til 1425 mia. kr., gennem børsnoteringer i USA fordelt på knap 700 selskaber, viser friske tal fra analysehuset Dealogic.
Med over fire måneder tilbage af året er der rejst for omtrent det samme som hele 2019 og 2020 tilsammen – hvor 2020 vel at mærke var et suverænt rekordår.
“Nogle gange har jeg da svært ved at forstå markedet, men investorerne stemmer jo med fødderne. Og folk kan jo lide de værdisætninger, de ser, bankerne har succes med at få virksomhederne noteret, og investorerne tjener også penge,” siger David Ethridge.
I starten af 2021 var det de tomme børsskaller – kendt som spacs – der drev festen frem, og i januar til marts blev der rejst svimlende 100 mia. dollar via spacs.
hundrede selskaber er blevet børsnoteret i USA i år
Det fænomen kølede voldsomt ned i foråret, men så tog de traditionelle børsnoteringer over. Højt profilerede noteringer af donutkæden Krispy Kreme, investeringsplatformen Robinhood og den kontroversielle kinesiske kørselstjeneste Didi har ført an gennem en vild sommer, hvor der alene siden starten af juni er rejst 58 mia. dollar.
I mange år var det nærmest kun teknologiselskaber og lejlighedsvis biotek, der fandt vej til børsen. Men ifølge David Ethridge er netop noteringerne af grillproducenter og donutkæder eksempler på en stigende mangfoldighed på børsen, som har løftet det samlede antal noteringer.
“Det ser jeg som et klart sundhedstegn. Investorerne tager nu imod mange forskellige slags selskaber og ser på, hvad den rigtige værdisætning skal være,” siger han.
Udviklingen i USA er en del af en global tendens. Ifølge en nylig rapport fra Ernst & Young blev der i hele verden i andet kvartal gennemført 1070 børsnoteringer, hvor der samlet blev rejst 222 mia. dollar i. Det er en stigning på 215 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
De store konsulenthuse, såvel som investorer og analytikere, giver flere forskellige forklaringer på udviklingen.
Den mest gennemgående er den lempelige pengepolitik fra de globale centralbanker, i særdeleshed fra den amerikanske centralbank, Fed, der måned efter måned oversvømmer markedet med likviditet.
Samtidig er en stor gruppe nye private investorer kommet ind på markedet med friske penge og en ny risikoprofil.
“Børskandidater, der vil drage fordel af gunstige markedsvilkår og høj likviditet, har været ivrige efter at få gennemført deres noteringer, inden markedet ventes at sætte farten ned i andet halvår,” siger Paul Go, chef for børsnoteringer hos Ernst & Young, i rapporten.
Konsulenthuset signalerer dermed, at det venter en nødkøling året ud.
“Andet halvår kan blive udfordrende, da de vedvarende konsekvenser af covid-19-pandemien påvirker selskaber i sektorer ramt af nedlukninger såsom traditionelle butikker, rejser, turisme og service,” siger Paul Go.
De første synlige tegn på vigende interesse har også vist sig i markedet. For nylig måtte den ikoniske frugtgigant Dole – bl.a. kendt for sine rosiner – sænke prisen på sine aktier inden noteringen sidst i juli. Verdens største producent af bilbatterier, Clarios, valgte samme uge at udsætte sin børsnotering på grund af “usikre markedsvilkår”.
Generelt har udviklingen på børsnoteringsmarkedet – som med flere andre lommer i markedet – skabt nervøsitet for deciderede bobletilstande med risiko for et snarligt kollaps, f.eks. når centralbankerne trækker støtten til økonomien.
Det tror man ikke på hos PwC, men også her er værdisætningerne begyndt at vække undren.
“Der kommer et tidspunkt, hvor vi alle vil se tilbage og sige, wow, hvordan kunne vi ikke se det og det? Og går man tilbage og ser på børsnoteringscyklusser, så vil vi nok se, at vi er i en fase med høje værdisætninger,” siger David Ethridge, der dog overvejende er positiv over den igangværende udvikling, som langtfra har været en selvfølge de seneste årtier.
Antallet af børsnoterede selskaber i USA har nemlig været støt faldende, siden det toppede på over 8000 i midten af 90’erne. Siden er der år for år blevet afnoteret flere, end der er blevet noteret, og de sidste ti år har antallet ligget på omkring 4000.
Med de seneste to års store interesse for at blive noteret er der klare tegn på en vending, og det er i sig selv et godt tegn, mener Ethridge.
“Når ejerne vælger at bruge børsnoteringsmarkedet, er det et bud fra dem på, at økonomien vil være i god form ikke bare i år, men at vi er inde i en god cyklus. Så jeg tror, at vi også frem mod slutningen af året vil se rigtig mange selskaber søge mod markedet,” siger han.
