I 20 år har Hove tjent penge på at servicere vindmøller med en egenudviklet smøringsteknologi, der mindsker risiko for nedbrud. Nu vil selskabet hente 35-40 mio. kr. med en First North-børsnotering til at ekspandere til nye markeder og andre industrier.
“Der er momentum i industrien. Vores kunder satser på nye markeder som Kina og Indien. Vi skal være med. Vi er de seneste år slået igennem i USA og har erfaret, at der er stort potentiale for Hoves løsninger globalt,” siger adm. direktør Maja Vonsild Jørgensen.
