Et mildt sagt turbulent år på aktiemarkedet er nået til vejs ende, hvor det danske C25-eliteindeks er gået frem med 33,7 pct. En række af de danske børsselskaber har i det forgangne år forgyldt investorerne med trecifrede afkast i et år, hvor coronavirussens hærgen har sat samtlige selskaber på en hård prøve. De selskaber, der har formået at navigere skuden sikkert gennem sundhedskrisen, er blevet belønnet. Dette ses især hos Pandora, Ambu og Vestas.
Få overblikket over de 12 aktier med det stærkeste afkast her:
Investorerne jubler efter glitrende aktieår
Coronakrisen har ramt Pandora på et tidspunkt, hvor smykkeselskabet står midt i en gigantisk turnaround. Milliarder af kroner er blevet investeret med et mål om at vende et vigende salg samt at bringe passionen for det tidligere højtflyvende smykkebrand tilbage. I starten af året måtte Pandora først lukke sine butikker i Kina, og i takt med at virussen blussede op og lukkede resten af verden ned, var salget i andet kvartal stort set ikke eksisterende.
Men trods fortsatte restriktioner for butiksåbninger har investorerne siden det drastiske kurshug i foråret vist stigende tiltro til, at Pandora under topchef Alexander Laciks ledelse kan komme i mål med den transformation, der skal være afsluttet i første halvdel af 2021. Med en stigning på næsten 250 pct. siden bunden 16. marts er Pandora-aktien blæst forbi resten C25-selskaberne, og kort før jul fortalte topchefen til BBC, at Pandora i år har taget markedsandele. Et storslået julesalg udløste en opjustering på årets sidste handelsdag som prikken over i'et.
Aktien handler nu reelt med p/e-værdi som en vækstaktie, og troen på, at Pandora efter flere års nedtur nu omsider igen kan levere vækst, er tilbage.
Kursraketten er tilbage på sporet
Væksteventyret fra Ballerup er tilbage på sporet. Frygten for at blive smittet med coronavirussen udløste i foråret et vaskeægte boom i salget af Ambus engangsendoskoper. Vækstprognosen blev opjusteret, og den nye topchef Juan José Gonzalez, der i maj 2019 afløste Lars Marcher, valgte at skrue massivt op for investeringerne i blandt andet salgsstyrken i USA samt at komme ind på nye markeder. Investorerne kastede sig over aktien, der ellers i 2019 havde oplevet en del kursturbulens efter Lars Marchers fyreseddel.
Men bedst som Ambu-aktien havde genvundet det tabte og mere til, sendte selskabet en nedslåede meddelelse på gaden: Selskabet var så langt fra upåvirket af coronapandemien, og en skuffende udvikling på det amerikanske marked førte til en uventet nedjustering i sensommeren, der på bare en enkelt handelsdag barberede 13 pct. af børsværdien.
Positiv nyt om medikoselskabets nye væksthåb, engangsduodenoskoper, bragte henover efteråret aktiekursen tilbage på ret køl. Skal kursen op og kysse den hidtidige top i kurs 272, der indtraf i sommeren 2018, kræver det dog, at selskabet kan bevise, at opturen i 2020 ikke udelukkende kan tilskrives virusfrygten.
Vestas-aktien rider videre på en grøn bølge
Første halvår var præget af et sandt morads af benspænd og udfordringer. Et stigende prispres, handelskrig med tariffer på Vestas’ afgørende råvarer, en milliardregning for udbedring af fejl på eksisterende møller. Og nå ja, læg der til en pandemi med vidtgående konsekvenser for de forsyningskæder, der allerede inden coronakrisen var spændt til bristepunktet.
Men Vestas har omvendt aldrig haft så travlt som i 2020, hvor omsætningen i tredje kvartal slog alle rekorder. Ordrebøgerne bugner, og Vestas leverer vindmøller som aldrig før. Og med et opkøb af kompagnonen MHI’s andel af joint venture selskabet MHI Vestas Offshore Wind, der af en analytiker er blevet beskrevet som “deal of the year”, er der lagt i kakkelovnen til, at momentum fra sidste halvdel af 2020 kan fortsætte ind i det nye år.
Den folkekære aktie har også fået fremdrift af flere eksterne faktorer, der har været med til at sende aktien mod nye kursrekorder. Den grønne bølge er skyllet over Europa, hvor EU’s genopretning af økonomien efter coronakrisen bærer et tydeligt klimavenligt fokus. Læg der til, at der med Joe Bidens indtog i Det Hvide Hus er udsigt til endnu mere medvind på det amerikanske marked.
C25-debutants væksteventyr vil ingen ende tage
Siden Netcompany i 2018 blev børsnoteret, har selskabets aktiekurs nærmest kun bevæget sig en vej: Opad. I første halvår var aktien blandt de mest 25 omsatte i Danmark og overtog derfor Jyske Banks plads i det danske eliteindeks 21. december. It-selskabet, der har stifter André Rogaczewski i spidsen, fortsætter med at levere imponerende vækstrater både på top- og bundlinje. I årets første ni måneder voksede toplinjen til lige over 2 mia. kr., hvilket er 16 pct. mere end samme periode året før, mens overskuddet på 317 mio. kr. var 21 pct. højere.
I modsætning til virkeligheden for mange andre selskaber under coronakrisen, gik forretningen så langt fra i stå hos Netcompany, hvor man blandt andet var med til at udvikle den danske smittesporingsapp. De senere år har selskabet udvidet forretningen til blandt andet det britiske marked, men her spændte anden bølge af coronavirussen i efteråret ben for selskabet.
Nye nedlukninger hæmmede arbejdsbetingelserne, hvilket førte til en mindre nedjustering af forventningerne til den organiske omsætningsvækst for helåret til den lave ende af intervallet 16-20 pct., hvor der tidligere var guidet med 18-20 pct. Dette tog i nogen grad pusten fra den højtflyvende it-aktie.
Ny topchef markerer enden på en æra
Farvel og tak. 15 minutter efter børslukningen tikkede der 15. juni en skelsættende meddelelse ind fra Ørsted via fondsbørsen. Efter otte år i spidsen for en gennemgribende transformation af Ørsted, har Henrik Poulsen besluttet at stoppe som adm. direktør. Og han stopper på toppen, for selskabet er i løbet af 2020 eksploderet i markedsværdi og handler nu til en kurs på over 1000 kr. pr. aktie. Ikke mindst båret af det øgede fokus på den grønne omstilling med investeringer i land- og havvind, som den økonomiske genopretning efter coronakrisen har accelereret særligt i EU, men også i resten af verden.
Nu skal den tidligere Grundfos-spydspids Mads Nipper lede Ørsted-holdet, og med udsigt til et blomstrende marked i USA under Joe Biden, et marked der allerede i 2019 for alvor oplevede vækst, har Mads Nipper alle muligheder for at leve op til forgængerens succes.
Gigantaftale skal sikre opfølgeren til guldægget
Kræftbehandling udgør en grad af immunitet overfor det slag, coronapandemien i årets har medført, og salget af Genmabs guldæg Darzalex fortsatte derfor ufortrødent trods virussens hærgen. Men den solide base blev henover sommeren udvidet med en kæmpemæssig partneraftale med amerikanske Abbvie om lægemiddelkandidaten mod lymfekræft Epcoritamab til en værdi på op til 25 mia. kr. Målet er, at partnerne i fællesskab kan skabe en konkurrencemæssig fordel for lægemidlet på linje med den, man kender fra Darzalex.
Topchef Jan van de Winkel mener, at selskabet med den nye aftale nu kan skære tre år af 2025-visionen, selvom konkurrencen fra især schweiziske Roche er benhård. Et øget salg af øjenbehandlingen Tepezza førte sent på sommeren en opjustering med sig, og investorerne virker generelt overbeviste om, at Genmab er ved at transformere sig til et selskab med flere skud i bøssen.
Trods et juridisk slagsmål om royalties fra Darzalex-salget med partneren Janssen gav en smule grus i maskineriet blev 2020 året, hvor Genmab satte nye kursrekorder.
Boom i hjemmearbejdet har drevet væksteventyr
GN Store Nords to divisioner, Audio og Hearing, har udviklet sig som nat og dag under sundhedskrisen. Mens salget af høreapparater i sidstnævnte har været negativt påvirket af, at særligt ældre i risikogruppen har måtte udskyde besøget hos audiologerne, har omsætningen i Audio-divisionen i den grad taget fart under krisen.
Her har folk i stor stil måtte arbejde fra hjemmekontoret, hvilket har drevet den voldsomme efterspørgsel af de produkter inden for kommunikationsudstyr, der er kernen i Audio-divisionens forretning. Samlet set har det medført en organist vækst i omsætningen, der på koncernniveau er braget op med 29 pct. i tredje kvartal sammenlignet med sidste år. Audio-grenen er gået fra at være mindre i omfang end Hearing til ved udgangen af november at have kurs mod at blive dobbelt så stort et forretningsområde.
Det helt store spørgsmål er, hvor vedvarende ændringer pandemien eksempelvis har medført for hjemmearbejde. Samt om Hearing kan genfinde væksten i takt med, at virusfrygten forhåbentlig aftager.
EU’s klimasats skubber Rockwool mod nye højder
Selvom Rockwool-aktien typisk kategoriseres som en af de mest cykliske aktier i C25-indekset, der derfor forventes at svinge op og ned i kurs i takt med konjunkturerne, har stenulds-selskabet haft et forrygende aktieår under coronakrisen.
For selvom coronakrisen har medført bnp-dyk ikke bare i Danmark, men i hele verden, og aktivitetsniveauet på byggepladserne har været påvirket negativt, har andre faktorer opvejet udviklingen i samfundsøkonomien og Rockwools faldende omsætning i første halvår. Som led i den økonomiske genopretning har EU-Kommissionen eksempelvis besluttet, at der skal postes endnu flere penge i klimarenoveringer af en europæiske boligmasse, og det fik i sommer investorerne til at flokkes om Rockwool-aktien, der leverer isolering til renoveringen.
Øgede klimaambitioner krydret med et selskab, der i et uforudsigeligt miljø har formået at kontrollere omkostningerne og bevare en robust lønsomhed, var ganske enkelt guf for investorerne.
Mærsk sejlede udenom krisen
Da coronavirussen i starten af året brød ud i Kina, var det dårligt nyt for Danmarks største virksomhed målt på omsætning. Ligesom de øvrige containerrederier måtte A.P. Møller-Mærsk først navigere gennem flaskehalse på havnene i verdens næststørste økonomi og senere oplevede et voldsomt fald i efterspørgslen i Vesten, da virussen havde spredt sig til resten af verden.
Pandemien fik analytikere såvel som investorer til at frygte det værste, og aktiekursen styrtdykkede, da usikkerheden var størst. Men på Esplanaden styrede Søren Skou Mærsk gennem det oprørte farvand med begge hænder på roret. I skarp kontrast til finanskrisen, formåede fragtraterne at holde sig oven vande som følge af en hidtil uset prisdisciplin i containershippingindustrien.
Omstillingsparatheden og omkostningsstyringen bar frugt for Mærsk, for et stærkt halvårsregnskab langt over forventning blev fulgt op af to uventede opjusteringer i først oktober og så november. Det fik blandt andet storbanken Goldman Sachs til i efteråret at uddele roser for en vellykket eksekvering af selskabets 2016-strategi.
Vaccinefragt kan give speditør rygstød
DSV’s topchef Jens Bjørn Andersen frygtede det værste, da coronavirussens indtog førte til rejsepåbud, lukkede fabrikker og et massivt pres på de globale logistikkæder. Som så mange andre måtte verdens fjerdestørste speditør i foråret suspendere forventningerne til 2020 samt lancere et omfattende spareprogram.
Selskabet havde egentlig allerede med opkøbet af Panalpina sidste år iværksat et større restruktureringsprogram, men besluttede derudover at spare 10 pct. af omkostningerne under coronakrisen for at opveje for den lavere toplinje og bruttofortjeneste. Det skarpe fokus på omkostningerne samt forbedrede markedsforhold førte i efteråret til en opjustering samt et 6 mia. kr. stort aktietilbagekøbsprogram.
I løbet af efteråret gik DSV-aktien som varmt brød blandt investorerne, og aktien satte den ene kursrekord efter den anden. Udrulningen af en globale vaccine kan desuden påvirke DSV’s økonomiske resultater positivt til næste år, da selskabet håber at kunne være med til at transportere de imødesete vacciner rundt i verden.
Ny all-time-high trods dyk i indtjeningen
Lige inden coronakrisen for alvor rykkede ind på europæisk jord, kunne Simcorp-topchef Klaus Holse i februar fremlægge et årsregnskab for 2019, der viste en stigning i en omsætning og indtjening på 29 pct. Det så også længe ud til at blive et særdeles positivt år for Simcorp, hvor meldingen i løbet af foråret lød på, at Simcorp i store træk var økonomisk upåvirket af krisen.
Budgettet viste sig dog alligevel at være en tand for optimistisk, og it-selskabet måtte i forbindelse med regnskabspræsentationen for første kvartal nedjustere forventningerne til årets indtjening. Og selvom selskabet overgik analytikernes forudsigelser efter andet kvartals tal, var der også her tilbagegang på både omsætning og indtjening.
Trods den vigende indtjening satte aktien ny all-time-high kursrekord. Det tyder på, at investorerne er i færd med en seriøs revurdering af it-selskabet.
Kronprinsen skal sikre fortsat kursfest
Da Lars Jensen i august blev offentliggjort som ny topchef i Royal Unibrew i stedet for Hans Savonije, der tilbage i marts havde meddelt sin afgang, var det langt fra at være en overraskelse. Lars Jensen har været i bryggerifirmaet i mere end 25 år, først som regnskabselev og siden 2011 som en del af direktionen. Derfor var han som kronprins på forhånd udset af analytikere som værende en oplagt kandidat til at føre Royal Unibrew videre på den vækstrejse, selskabet har befundet sig på den seneste årrække.
Lars Jensen har overtaget tøjlerne i en kaotisk periode for Faxe-Bryggeriet, der har været plaget af de mange restriktioner for ølsalg på barer og restauranter, som frygten for coronavirussen har medført. Men solid omkostningsstyring har holdt hånden under indtjeningen.
Nu venter investorerne i spænding på, om Lars Jensen kan fortsætte det væksteventyr, der i perioden 2010 til 2019 har resulteret i en fordobling af omsætningen og en tredobling af driftsresultatet.
