ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Stor undersøgelse: Pandemien vil påvirke boligmarkedet i lang tid

Boligpriserneoverraskede under

pandemien ved at stige stik mod alle forudsigelser.Boligejerne venter flere prisstigninger

Curt Liliegreen (th), direktør, og Michael Harboe Møller (tv), senioranalytiker, fra Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Walther Bølge
Curt Liliegreen (th), direktør, og Michael Harboe Møller (tv), senioranalytiker, fra Boligøkonomisk Videncenter. Foto: Walther Bølge

Danskernes forventninger til boligmarkedet vendte 180 grader i foråret, da Danmark lukkede ned første gang. Fra bred optimisme omkring boligpriserne til forventninger om prisfald.

Nu er udviklingen gået den stik modsatte vej, og danskernes forventninger til boligmarkedet er tilbage på niveauet, fra før krisen ramte, viser en undersøgelse fra Boligøkonomisk Videncenter, som hvert kvartal i samarbejde med Danmarks Statistik spørger et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres forventninger til boligmarkedet.

Ifølge Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, afspejler danskernes forventning om prisstigninger, at priserne rent faktisk er steget i år trods eksperternes forventninger om, at coronakrisen ville føre til et prisfald.

70

pct. af danskerne har tænkt over, hvordan pandemien påvirker boligpriserne

“Boligen er blevet en vigtigere ting i folks liv, efter pandemien ramte. Det er det trygge sted, du søger hen. Under en nedlukning er det det sted, du lever og arbejder. Du kan ikke længere holde ud at sidde i en toværelses på Nørrebro – du vil gerne have noget mere plads til de skrigende unger. Du vil have dit eget kontor, for du kan ikke sidde med din ægtefælle rundt om det samme skrivebord og taste løs,” siger Curt Liliegreen.

Undersøgelsen fra Boligøkonomisk Videncenter viser, at 46 pct. af befolkningen nu forventer prisstigninger, mens kun 11 pct. forventer fald. Det er samme niveau som i november 2019.

I maj 2020, da stemningen blandt boligejere kortvarigt vendte, forventede 42 pct. af danskerne prisfald, mens kun 23 pct. forventede prisstigninger.

Andre økonomer har forklaret boligejernes optimisme og de prisstigninger, som der rent faktisk har været især i de store byer, med, at danskerne ser krisen som noget forbigående og regner med snart at få deres gamle hverdag tilbage.

Permanent ændring

Men for Curt Liliegreen er forklaringen den modsatte. Han mener, at folk køber bolig, fordi de i lang tid fremover forventer at være mere hjemme og bruge færre penge på at rejse, gå i biografen eller spise ude.

Boligøkonomisk Videncenter har spurgt danskerne, hvornår de forventer den sidste danske hospitalsindlæggelse med covid-19. Tre ud af fire forventer, at der vil gå mere end et år, mens over en tredjedel forventer, at der vil gå mere end to år. 70 pct. svarer, at de har tænkt over, hvordan pandemien vil påvirke boligpriserne.

“Når bankøkonomerne siger, at det her er forbigående, og at det er derfor, priserne stiger, så er det lidt pudsigt, for hvis det var sandt, ville priserne stige lige så meget, som de har gjort hele tiden. Så var der ingen grund til, at de ville stige endnu mere. Der siger jeg, at det i virkeligheden er fordi, folk har skiftet præferencer,” siger Curt Liliegreen.

“De flyvske drømme er opgivet, og fokus er det nære. Folk skifter møbler og realiserer sig selv i hjemmet. Det er der, de er blevet fanget.”

De flyvske drømme er opgivet, og fokus er det nære. Folk skifter møbler og realiserer sig selv i hjemmet. Det er der, de er blevet fanget

Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter

Et større hjem

Undersøgelsen tyder på, at ønsket om et større hjem er kommet til at fylde mere for folk i 2020. Ud af de danskere, som overvejer at flytte, siger 50 pct. nu, at deres overvejelser skyldes et ønske om mere plads. I årene 2014-2019 har det gennemsnitligt været 44. pct., som har svaret det – altså en lille ændring, men stadig statistisk signifikant.

Når man spørger danskere, som ikke har ejet deres egen bolig inden for de sidste fem år, svarer 21 pct. i 2020, at pladsmangel får dem til at overveje at købe ejerbolig inden for de 1-2 år. Gennemsnittet for tidligere år er 17 pct.

“Man kunne godt forestille sig, at den stigning skyldes folk, som godt kunne tænke sig lidt ekstra plads, fordi de har brugt så meget tid i deres bolig,” siger Michael Harboe Møller, senioranalytiker i Boligøkonomisk Videncenter.

Modsat, hvad man måske kunne have forventet, har coronakrisen ikke medført, at prisstigningerne er gået i stå i storbyerne. Kombinationen af små boliger og høj befolkningstæthed er ellers ikke optimal under en pandemi.

I undersøgelsen bliver danskerne også spurgt, om de forventer, at pandemien vil gøre forskellige dele af boligmarkedet mindre eller mere aktive. Folk er tilbøjelige til at mene, at storbyerne bliver mindre attraktive, og landområder bliver mere attraktive. Men der er ikke mange, som fortæller, at de selv overvejer at flytte væk fra byen. 11 pct. af alle danskere overvejer at flytte, fordi de gerne vil væk fra byen. 11 pct. overvejer at flytte, fordi de gerne vil bo mere bynært. Begge dele er normale niveauer.

“Uden for byerne er der mere plads, og når man sidder og snakker sammen på Teams, kan man sagtens bo på Lolland og arbejde i København. Alle de tanker kan man sagtens gøre sig, men når man så selv skal ud og agere på det, så er folk ikke så sikre,” siger Michael Harboe Møller.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu