En dramatisk tid med uventede rentestigninger og nervøse investorer ser ud til at være slut i denne omgang. Efter coronakrisen for alvor ramte Danmark i marts, steg renten på fastforrentede lån i lyntempo og ramte en overgang 2 pct. Men nu er den faste rente nede på 1 pct. igen, og også de variable renter har indhentet noget af det tabte.
Boligejerne kan dermed ånde lettet op – i hvert fald indtil videre. Og for boligejere med en fast rente på 2 pct. eller derover åbner der sig endda muligheder for at konvertere ned og sikre sig en lavere ydelse.
pct. er renten igen nede på på fastforrentede lån
“Det næste fikspunkt er, om vi skal begynde at snakke om nedkonverteringer igen. Hvis vi begynder at få 1 pct.-lånet op i kurs 98, så bliver det interessant for dem, der sidder med et 2 pct.-lån, at overveje, om de skal konvertere ned. Der er stadig for ca. 300 mia. kr. fastforrentede lån med en rente på 2 pct. eller derover – der er et enormt stort potentiale for nedkonverteringer,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Det er ikke længe siden, at realkreditinstitutterne oplevede en lille opkonverteringsbølge, hvor boligejere konverterede op til en rente på 2 pct. for at skære restgælden ned, men nu har udviklingen altså bevæget sig den modsatte vej i hastigt tempo.
Ifølge Christian Hilligsøe Heinig tyder meget på, at de kommende uger bliver mindre begivenhedsrige, men han vil ikke udelukke, at situationen kan ændre sig, og renten kan begynde at stige igen.
Der er stadig for ca. 300 mia. kr. fastforrentede lån med en rente på 2 pct. eller over
“
“Markedet har købt ind på det her v-forløb, hvor økonomien er hårdt ramt nu, men vi får et comeback, når restriktionerne bliver ophævet. Men hvis der kommer en anden bølge i epidemien, eller restriktionerne bliver ophævet langsommere, så ser jeg en risiko for rentestigninger,” siger han.
Hvad skal man så gøre, hvis man er i gang med at købe bolig og gerne vil sikre sig et fastforrentet lån til en god kurs? Ifølge Christian Hilligsøe Heinig er det en god idé at kurssikre sit lån. Også selvom kursen på 1 pct.-lånet stadig kan nå at blive bedre, eller det fastforrentede 0,5 pct.-lån kan komme i spil igen.
“Hvis man skal til at optage et boliglån, og man er til fast rente, skal man selvfølgelig kurssikre sit lån. Der er ingen garanti for, at det er en god forretning. Men nu har vi fået en lærestreg endnu engang. Det er der i hvert fald nogen, som har fået, hvis de har sparet kurssikringen væk, og er endt med at have fået et 2 pct.-lån i stedet for et lån med en lavere rente,” siger Christian Hilligsøe Heinig.
Den forsigtige åbning af samfundet igen kan ifølge boligøkonom i Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann både være godt og skidt for renterne.
De faldende renter er en håndsrækning til dem, der i den kommende tid planlægger at hjemtage et realkreditlån. Således betyder den seneste tids rentefald, at den månedlige ydelse efter skat på et fastforrentet lån med afdrag er blevet reduceret med 130 kr. for et lån på 1 mio. kr., og samtidig er ens månedlige afdragsbetaling vokset med omtrent 415 kr. Ser man på den samlede ydelse efter skat over 30 år, sparer man sammenlignet med rentetoppen i marts 90.000 kr. på et lån på 1 mio. kr.
Hvis f.eks. antallet af covid-19-smittede danskere eller udlændinge kommer ud af kontrol igen i den kommende tid i forbindelse med den gradvise åbning af samfundet, kan der opstå fornyet uro på både rente- og valutamarkedet.
“Det kan presse renterne midlertidigt op, som vi også så i slutningen af marts, og det kan skabe uro om den danske krone. Sidstnævnte kan tvinge Nationalbanken til endnu en selvstændig renteforhøjelse.”
Sker det, er man bedst stillet, hvis man har sikret sig et fastforrentet 1 pct.-lån
Omvendt kan man drage fordel af at vente, da renten kan falde yderligere, i takt med at de store opkøbsprogrammer fra ECB får gradvist større effekt.
“ECB kommer ikke til at købe danske obligationer, men når renten presses ned i euroområdet, vil det få en afsmittende effekt på Danmark,” siger hun.
Hendes anbefaling er dog overordnet, at boligejerne vælger lån på baggrund af deres præference for risiko og deres økonomiske robusthed og ikke på baggrund af deres forventninger til renten.
