ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Boligejerne får igen lavere renter: På vej mod niveauet før corona

Boligejerne kan glæde sig over, at renterne er på vej tilbage til niveauet fra før coronakirsen. Arkivfoto: Marie Bentzon
Boligejerne kan glæde sig over, at renterne er på vej tilbage til niveauet fra før coronakirsen. Arkivfoto: Marie Bentzon

Renterne på danske realkreditlån har været på en vild rutsjetur, siden coronakrisen ramte de finansielle markeder. Først sendte usikkerheden på markedet overraskende nok kurserne på realkreditobligationer ned, hvilket fik renterne til at stige. Et kort øjeblik var den toneangivende rente på et fastforrentet lån 2 pct., hvilket var det højeste niveau i over et år. Sidste gang, 2 pct.-lånet var åbent, var nemlig i december 2018.

Det er for tidligt at ånde lettet op. Der er stadig meget usikkerhed

Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit

Men nu er renterne begyndt at falde igen. I sidste uge faldt renten på fastforrentede lån til 1,5 pct., og i mandagens handel er realkreditobligationen med en rente på 1,5 pct. foreløbig lidt over kurs 100. Det betyder, at 1 pct.-lånet er vendt tilbage som det toneangivende fastforrentede lån i de danske realkreditinstitutter, og vi er dermed tilbage på niveauet fra slutningen af 2019.

Mere normalt niveau

Det er 1,5 pct.-obligationen med afdrag, som er lukket for tilbud fra i dag. Den afdragsfrie variant er stadig åben. Vil du have lån uden afdrag, kan du altså vælge mellem 1 pct. og 1,5 pct. i rente.

“Det betyder, at vi er på samme niveau som maj og juni sidste år, hvor kurserne på 1 pct.-lånet var omtrent som nu. Vi er kommet ind i en lidt mere normal gænge. Hvis 1,5 pct.-obligationen uden afdrag lukker senere på ugen, er vi tilbage i en situation som omtrent ved nytår.”

Venter svage rentefald

Han regner med, at renten kan fortsætte med at falde svagt i løbet af ugen, hvis der ikke kommer nogen ubehagelige overraskende nyheder om coronavirussen.

“Grundlæggende er rentefaldet positivt efter så turbulente uger. Det er resultatet af de hjælpepakker, man har set i mange lande. Men det er for tidligt at ånde lettet op. Der er stadig meget usikkerhed,” siger Sune Malthe-Thagaard.

Renterne har været på noget af en slingrekurs i år.

Da den hurtige spredning af coronavirus i Kina blev kendt, flygtede investorerne mod de sikre aktiver, og kurserne på danske realkreditobligationer steg.

I udgangen af januar lukkede 1 pct.-lånet. 0,5 pct. lånet nåede helt op i kurs 98, men så vendte de finansielle markeder på en tallerken, og kurserne styrtdykkede.

På trods af de store aktiekursfald i samme periode flygtede investorerne overraskende nok ikke mod de danske realkreditobligationer, men vendte også den del af obligationsmarkedet ryggen.

Stemningen ser dog ud til at være i bedring efter en række hjælpepakker fra regeringer verden over, og i sidste uge begyndte kurserne så småt at stige igen.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu