Hundredvis af tidligere investorer i medicinalselskabet Veloxis Pharmaceuticals indleder et opgør for at få betalingen op på de aktier, som de tidligere i år blev tvunget til at sælge til kurs 6 – en pris, der var under børskursen, da opkøbet blev meldt ud. Veloxis-aktien var i tiden op til overtagelsen en regulær kursraket. Aktien steg efter en række positive meldinger fra selskabet fra under kurs 1 i begyndelsen af 2018 og helt op til kurs 7,49, kort før det japanske selskab Asahi Kasei Pharma kom på banen med et købstilbud.
Investorerne er utilfredse med forløbet, hvor Asahi Kasei Pharma lykkedes med at få kontrol over 90 pct. af aktierne i selskabet og pressede de resterende mindretalsinvestorer ud af selskabet med en såkaldt tvangsindløsning. At køber og sælger er på kollisionskurs, fremgår af et brev, som er landet hos Asahi Kasei Pharmas advokat Bech-Bruun. Børsen er i besiddelse af brevet:
kr. pr. aktie var prisen, investorerne fik, da deres aktier blev tvangsindløst
“Der er for de tvangsindløste minoritetsaktionærer tale om et særdeles omfattende indgreb i deres ejendomsret, og det er således også af afgørende betydning, at kursen på de indløste aktier fastsættes korrekt,” skriver advokat Dan Moalem, der er partner i Moalem Weitemeyer Bendtsen.
I brevet anmoder han om, at prisen for aktierne i stedet fastsættes ved en skønsmandsvurdering, hvor uvildige eksperter vurderer prisen.
“Jeg imødeser herefter bekræftelse på, at anmodning af skønsmand er indleveret til Københavns Byret.”
Umiddelbart nævnes kun en enkelt tidligere Veloxis-investor i brevet, men Børsen erfarer, at et større aktionæroprør er i gang bag linjerne.
Asahi Kasei Pharmas (AKPD) danske selskab har adresse hos advokatfirmaet Bech-Bruun, og her bekræfter advokat Steen Jensen på vegne af selskabet, at man har modtaget henvendelsen. I forhold til investorernes ønske om at få genvurderet prisen, lyder svaret blot:
“Med hensyn til anmodningen om en skønsmandsvurdering vil AKPD overholde reglerne for tvangsindløsningen.”
Han fastslår samtidig, at man ikke har kendskab til, at en gruppe af aktionærer står bag. Men ankermanden bag gruppen er erhvervsmand og aktieinvestor Jens Løgstrup. Han fortæller, at over 700 forhenværende Veloxis-investorer er klar til at gå med i angrebet, hvis det lykkes at komme igennem med kravet om at få en skønsmandsvurdering. Investorerne har blandt andet fundet hinanden via Facebook.
“Jeg havde 2 mio. aktier og er den i gruppen, der har fået tvangsindløst flest. Jeg købte til lidt under det halve af kurs 6. Så ja, gevinsten har været god, og alle kan komme og sige, at jeg jo har tjent godt. Men det er jo ligesom også mit speciale. Det er hele gamet på børsen. At man betaler under lukkekursen, er meget usædvanligt. Det er hovedreglen, at bliver et selskab købt af børsen, så skal der være tale om en jackpot,” siger Jens Løgstrup.
“Jeg synes, at det er lidt trist, for der er jo ingen tegn overhovedet på, at et salg er forestående
Jan Christensen, investor der købte Veloxis-aktier kort før købstilbuddet
Da de mindre aktionærer fik nyheden om opkøbet, havde Asahi Kasei Pharma allerede sikret sig over 81 pct. af aktierne ved at indgå en aftale med de to storaktionærer Lundbeckfonden og Novo Holdings samt selskabets ledelse og bestyrelse om køb af deres aktier til kurs 4,35. Og nu altså ville købe resten af butikken for 6 kr. pr. aktie. En anden investor, som er utilfreds med den pris, er Jan Christensen. Tre dage inden overtagelsesplaner blev meldt ud, brugte han godt 97.000 kr. på at købe 15.000 aktier til kurs 6,49.
“Jeg følte mig lidt snydt,” siger Jan Christensen og fortsætter: “Der er jo ingen tegn overhovedet på, at et salg er forestående. Om onsdagen, hvor jeg køber fredag, der er deres direktør, Craig Collard, ude at sige til pressen, at man vil investere i nogle nye produkter, som kan løfte selskabets vækst. Så der var jo ingen røde lamper, der lyste.”
Med købstilbuddet lykkedes det Asahi Kasei Pharma at komme op at kontrollere over 90 pct. af aktierne. Blandt andet ved at medregne og udnytte warrants udstedt til selskabets ledelse, der giver ret til at tegne aktier i selskabet. At netop warrants er talt med, får de tidligere investorer til at betvivle, om grænsen på 90 pct., som udløser muligheden for en tvangsindløsning, i juridisk forstand vitterligt var nået.
“Ud af de frie aktier, der var i handel i markedet, og som ikke var bundet hos storaktionærer, var det under halvdelen, der accepterede tilbuddet,” siger Jens Løgstrup.
Fra køberen lyder det, at det ikke kan bestrides, at grænsen var nået, og man fastholder, at der er betalt en både rimelig og attraktiv pris for aktierne.
“Bemærk også, at mere end 81 pct. af aktionærerne og warrantshaverne accepterede en pris pr. aktie på 4,45 danske kr.," skriver AKPD's advokat Steen Jensen fra Bech-Bruun og bemærker, at de store aktionærer altså modtog en lavere betaling for, at minoritetsaktionærerne i stedet kunne få en højere pris.
“I kontekst heraf er AKPD fortsat af den faste opfattelse, at 6 danske kr. pr. aktie var en meget rimelig og attraktiv pris for aktierne.”
Steen Jensen skriver samtidig, at prisen ved lov anses for rimelig, hvis mere end 90 pct. accepterer tilbuddet.
Hvis ikke AKPD indvilger i at lade købsprisen blive vurderet på ny ved en skønsmandsvurdering, er investorernes næste træk formentlig at forsøge at få kravet igennem ved et såkaldt anerkendelsessøgsmål.
“Nogle uger før tilbuddet blev meldt ud, var jeg ude at sige, at jeg mente, at kursen på det tidspunkt burde være 7-8 stykker. Det var i min bog forsigtigt. Der er simpelthen kommet så mange nyheder fra det selskab, der berettigede, at aktien skulle stige voldsomt. Men så er det bare, at japanerne kommer og snupper det her selskab, ligesom vi er ved at få fart på aktien,” siger Jens Løgstrup og fortsætter:
“Hvis ikke vi finder et forlig, så kommer det her til at tage lang tid.”
Han kender til den her type slagsmål fra en anden lignende sag, hvor han dog selv stod på købersiden. Tilbage i 2016 stod han på kapitalfonden Polaris' side, da minoritetsaktionærerne i Molslinjen blev tvangsindløst i et langstrakt opkøbsforløb. Her bød fonden først 34 kr. pr. aktie, men måtte hæve sit bud for at nå over 90 pct. af stemmerne, hvorefter aktionærerne til sidst blev tvangsindløst til kurs 60. Alligevel endte en skønsmandsvurdering senere med at prissætte aktierne til 74 kr. pr. stk.
