Er du blandt de 28.500 par, som er blevet viet i 2020? Eller måske blandt de 15.700 par, som er blevet skilt?
Eller har du, ligesom et rekordhøjt antal danskere, skiftet boligen ud i løbet af året?
Så kan det være tid til at gå privatøkonomien grundigt efter i sømmene. De store livsbegivenheder er nemlig en god anledning til at få styr på pension, forsikring, gæld og opsparing. Og de kan også rumme nogle fælder, du skal undgå, hvis du ikke vil blive ramt af en ubehagelig økonomisk overraskelse senere i livet.
Derfor er det vigtigt at få taget de beslutninger, man har det godt med, og få taget snakken om privatøkonomi, når livssituationen ændrer sig.
“Der er ikke noget, som er rigtigt og forkert. Det handler bare om, at der er rene linjer, og man er afklaret med det, man gør. At økonomien ikke bliver en sten i skoen, som man ikke kan tale om,” siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA.
Hvis man er et par, som har børn fra tidligere forhold, er det ekstra vigtigt at få taget snakken om økonomi, når man for eksempel bliver gift eller flytter sammen, mener Brian Stjernholm, regionschef hos virksomheden Uvildige.dk, som rådgiver om privatøkonomi.
“Der, hvor vi oplever de største udfordringer, er med alle de nye familiestrukturer, vi ser. Har man både dine, mine og vores børn i et forhold, er der klart nogle ting, man skal være opmærksom på. Blandt andet i forhold til arv. Og for alle er det også en god idé at have en klar aftale om, hvad der sker, hvis man ikke er sammen mere,” siger Brian Stjernholm.
“Der følger nogle økonomiske konsekvenser med ved de her livsbeslutninger. Det gælder hver gang. Så det overordnede budskab er: Sørg for at have indsigt i, hvad der ændrer sig.”
Det er generelt vigtigt at tilpasse pensionsopsparingen og forsikringsdækningen til din livssituation. Når man er ung, relativt ny på arbejdsmarkedet og måske lige har købt hus og stiftet gæld, har man allermest brug for sine forsikringer. Dør ægtefællen, eller mister man arbejdsevnen, skal man være sikret mod at måtte sælge huset.
I takt med, at opsparingen vokser, falder behovet for forsikringer. Men det kan folk have en tendens til at glemme, og så bliver de overforsikrede, siger Marianne Thørs, privatøkonomisk rådgiver og indehaver af virksomheden Confida.
“Ofte bliver forsikringsdækningen ved død ikke sat ned i takt med, at opsparingen er velvoksen. Det betyder, at der bruges penge på forsikringsdækning, som ikke er nødvendig og som kunne have gået til at øge opsparingen til pensionsårene. Det er det, jeg oplever hyppigst,” siger hun
Når man skal giftes, kan det være svært at sætte sig ned og tage snakken om, hvad der skal ske, hvis man en dag ikke er sammen mere. Men det anbefaler eksperterne ikke desto mindre, at man gør. Der er nemlig mange økonomiske spørgsmål at tage stilling til, når man går fra at være kærester til at blive gift.
“Sammen med det at købe bolig, som lidt over halvdelen af befolkningen gør, er det at blive gift en af de allerstørste økonomiske beslutninger i livet. Man skal for eksempel overveje, om pensionsordningen skal gå ubeskåret til ægtefællen. Det er det, der vil ske, hvis man ikke foretager sig noget. Eller skal der også gå noget til børnene?” siger Carsten Holdum.
Hvis man dør, inden man når pensionsalderen, går hele pensionsformuen som udgangspunkt til ægtefællen. Det er der mange, som ikke lige tænker over, fordi resten af formuen ifølge arveloven skal fordeles med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.
“Så kunne man intuitivt tro, at så gør pensionsordningen det samme. Men det gør den altså ikke,” siger Carsten Holdum.
Et andet sted, hvor der gælder særlige regler for pensionsformuen, er, når man går fra hinanden. Medmindre, man har aftalt andet, deler man sin formue med ægtefællen, når man bliver skilt. Bortset fra pensionsformuen. Den beholder man selv. Så hvis den ene i en periode sætter karrieren på pause for at passe fælles børn, kan det have konsekvenser senere i livet.
“Det er vores opfattelse, at de fleste ikke ved det. Og derfor siger vi det. Og så opfordrer vi til, at man får en snak om det, for så kan man justere det. Der, hvor det gør en forskel, er, hvis man får børn, og den ene stopper med at arbejde, eller vælger at arbejde lidt mindre. Det koster på karrierekontoen, hvis man passer børn i ti år. Men man kan sagtens reparere på det, hvis man bare indbetaler lidt mere til den ene konto. Man kan også tage den større kanon frem og ordne det sammen med en advokat,” siger Carsten Holdum.
Der er også fordele ved at blive gift, som det kan betale sig at kende og gøre brug af. Ægtefæller bliver sambeskattede, og det kan både være positivt og negativt for privatøkonomien. Har man aktieindkomst, kan man f.eks. tjene dobbelt så meget og stadig blive beskattet med den laveste sats.
“Hvis den ene ægtefælle har en virksomhed, hvor man får noget udbytte hvert år, og den anden ikke har nogen aktieindkomst, så fordobler man for eksempel mængden af udbytte, man kan få til lav skat. Det sker automatisk, men det er jo en økonomisk konsekvens, som man kan få gavn af,” siger Brian Stjernholm.
Når man får et barn, anbefaler Carsten Holdum, at man bruger det som en anledning til en snak om, hvordan familien vil indrette sig.
“Hvor meget arbejde tager man hver især på hjemmefronten og udefronten? Skal man have fælleseje i sit ægteskab, hvilket er udgangspunktet, hvis man ikke vælger andet? Skal man også have fælleseje hen over pensionsordningen?” siger han.
For mange er det vigtigt at kunne blive boende samme sted med børnene, hvis ægtefællen dør, og derfor er det vigtigt at kigge på forsikringsdækningen og se, om den er god nok.
“Det handler om tab af arbejdsevne og om livsforsikringen, som gør, at den efterladte ægtefælle kan klare sig for sin egen økonomi, i hvert fald i en årrække. Det kan godt være, man har en gennemsnitlig dækning, som ikke er så høj, og at man skal tage stilling til, om man vil have en bedre dækning,” siger Carsten Holdum.
Hvis man vil oprette en børneopsparing, som barnet senere kan bruge til at etablere sig, skal man tage stilling til, om det skal være den klassiske børneopsparing, som man maksimalt kan sætte 6000 kr. ind på om året, eller om man vil spare op på en anden måde.
“Børneopsparingen er fin, men den er jo begrænset til de 6000 kr. om året. Og hvis man vil mere end det, skal man oprette en almindelig konto. Jeg ville personligt smide pengene i aktier, hvis man har en god lang tidshorisont,” siger Brian Stjernholm.
Investerer du dit barns opsparing i værdipapirer, skal du have godt styr på reglerne, hvis du vil undgå, at skatteregningen bliver for stor. Hvis du køber værdipapirer, som er beskattet som kapitalindkomst, er barnet skattefrit. Køber du værdipapirer, som bliver beskattet som aktieindkomst, risikerer du som forælder at skulle betale skat af gevinst ved salg og af udbytte.
Brian Stjernholm anbefaler, at man køber en exchange traded fund (etf), altså en fond med flere aktier, så man får en god spredning. Nogle etf'er beskattes som aktieindkomst, og nogle beskattes som kapitalindkomst.
“Når det er til børn, og pengene skal stå der længe, er jeg fortaler for, at man køber en billig aktiefond, hvor man får spredning ud i hele verden og hen over forskellige brancher. Det, man skal sørge for, er, at det bliver beskattet som kapitalindkomst, for så er det skattefrit for børn,” siger han.
Antallet af flytninger var rekordhøjt i 2020. Ifølge Danmarks Statistik blev der i løbet af året registreret 928.000 flytninger, og det var især den ældre del af befolkningen, som stod for stigningen.
“Vi ser, at forbruget flytter til indenlandsk forbrug, og at der er stor interesse for boliger. Det er de ældre generationer, som har bedst råd til at gå ombord i det. De har pengene,” siger Carsten Holdum.
Uanset, om man gældsætter sig for at købe sit første hus, eller om man indkasserer en gevinst og flytter fra ejer- til lejebolig, har det betydning for pension og forsikringer.
“Hvis man flytter fra lejebolig til hus, har man mere brug for sine forsikringer. Hvis man omvendt realiserer sin gevinst ved at flytte til noget mindre, så får man en markant forbedret økonomi. Så flytning er ofte noget, som betyder, at økonomien ændrer sig væsentligt,” siger Carsten Holdum.
Han gør opmærksom på, at det er vigtigt at tilpasse forsikringerne til økonomien, så man hverken er over- eller underforsikret.
“Behovet for forsikringer er størst, der hvor man har den mest pressede økonomi. I etableringsfasen, hvor man typisk ikke har den højeste løn endnu, men man vil gerne have en bolig og har købt den med sin kæreste, ægtefælle eller partner – belånt op til skorstenen, fordi man synes, man skal have en, der er stor nok til, at der kan komme et par børn. Det er traditionelt den mest pressede tid i livet omkring 30-35 år. Der har man behov for meget stærke forsikringer, så man ikke bliver slået omkuld, hvis der kommer dødsfald, sygdom eller noget andet uventet,” siger han.
Når økonomien bliver mindre presset, og opsparingen vokser, kan det omvendt være en god idé at skrue ned for forsikringerne i sin pensionsordning, så en større del af indbetalingerne går til opsparing.
Er man i etableringsfasen, advarer Brian Stjernholm mod, at man prøver at presse forsikringsdækningerne ned.
“Der er nogle, som har den tilgang, at man prøver at presse dækningerne ned ved f.eks. død og invaliditet, for hver gang man betaler mindre i forsikring, kan man købe et dyrere hus. Men der er det vigtigt at have de forsikringer, man har behov for – også selvom jeg bestemt ikke synes, man skal være overforsikret,” siger han.
En skilsmisse, og især et efterfølgende nyt forhold, kan gøre det kompliceret at tage stilling til pension, arv og forsikring.
“Man kan især komme galt af sted, når man skifter status fra at være gift til ikke at være gift,” siger Carsten Holdum.
Blandt andet skal man sikre sig, at den tidligere ægtefælle ikke står nævnt ved navn som den person, der skal overtage pensionsopsparingen, hvis man dør.
“Når man har en pensionsordning, skal man tage stilling til, hvem der skal have pengene, hvis man falder bort. Hvis man ikke har gjort noget, så kommer man heller ikke galt af sted. Så står der, at pengene går til nærmeste pårørende. I prioriteret rækkefølge vil det være ægtefællen, hvis man har sådan en, og ellers børnene. Det vil de fleste synes er ok. Men hvis man så ikke har en ægtefælle, så er der nogen, der sætter deres kæreste ind ved navns nævnelse. Problemet er bare, at mange går fra hinanden, og efter en årrække kan det være, at det der navn ikke passer særlig godt,” siger Carsten Holdum.
“I værste fald kan man være blevet gift igen, og så står der, at pensionsordningen skal udbetales til en gammel kæreste. Det er nogle af de rigtig trælse sager, vi har.”
Har man både børn fra tidligere forhold og ny kæreste eller ægtefælle, skal man undersøge, hvordan de pårørende er sikret, hvis man dør, og om dækningen er, som man ønsker.
“Der er flere og flere, som bliver skilt. Ofte vil fremtidige parforhold være samliv, og det har store konsekvenser, da flertallet af dækninger ved død sikrer samlever før børn, og hvis det ikke er det, man ønsker, så skal der handling til. Dog indtræder samlever ikke i arverækkefølgen, før samlivet har bestået i to år, dog før hvis man venter barn sammen eller har ventet barn sammen,” siger Marianne Thørs.
