ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Analytiker om dyk i Lundbeck-aktien: Markedet havde håbet på succes i forsøg

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Lundbeck-aktien dykker fra start, efter at selskabet tirsdag morgen har meddelt, at det sammen med partneren Otsuka fortsætter rekrutteringen af patienter til det kliniske fase 3-forsøg af brexpiprazol, der også kendes under salgsnavnet Rexulti.

Den kraftige kursreaktion kommer faktisk en smule bag på Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

“Jeg er selv lidt overrasket over kursfaldet,” lyder det fra Søren Løntoft Hansen.

Ifølge Sydbank-analytikeren kan kursdykket være et udtryk for, at der har været tre mulige udfald i forhold til en udmelding – at Lundbeck fortsatte forsøget, stoppede det, eller at der var opnået succes.

“I forhold til kursfaldet er det er min vurdering, at investorerne havde sat næsen op efter, at Lundbeck kunne melde om succes. Nu melder de, at de fortsætter studiet og rekrutterer flere patienter. Så vil man komme med resultater i 2022,” siger Søren Løntoft Hansen.

Han vurderer dog, at sandsynligheden for et positivt udfald nu er steget med dagens meddelelse – om end der stadig er usikkerhed om udfaldet med rekrutteringen af yderligere patienter.

Efter godt en times handel ligger Lundbeck-aktien 9 pct. lavere i kurs 204.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu