ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aktiespil-strategi: Disse norske og svenske aktier overtager pladsen fra danske kursraketter i topporteføljerne

To uger inde i kampen om den kvarte million har norske og svenske aktier taget førstepladsen fra danske aktier. Her er overblikket over strategier, der topper tabellen i aktiespillet

Pernille Wahlgren, forfatter og selvlært investor, fører i Børsens ekspertpanel. Samlet giver det en rangering i top-3000. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Pernille Wahlgren, forfatter og selvlært investor, fører i Børsens ekspertpanel. Samlet giver det en rangering i top-3000. Arkivfoto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Aktiemarkedet har budt på massiv bølgegang, siden Børsens aktiespil blev søsat for to uger siden. Første uge var kendetegnet ved flere grønne perioder for særligt de danske aktier, hvor starten af denne uge var stærkt præget af røde tal bl.a. grundet rentestigninger.

Der har været en komplet udskiftning på de førende positioner i aktiespillet. Ingen af første uges bedste spillere er længere at finde på top-10 af ranglisten. Skiftet er sket, efter en uge hvor afkast ikke hang på træerne. Alligevel har flere formået at sammensætte en portefølje, der har overvundet de negative tendenser. De nuværende top-10 på listen har især investeret i udenlandske aktier, hovedsageligt fra den norske og svenske børs, hvilket er en markant forandring siden første uge, hvor de ti bedstpræsterende porteføljer udelukkende bestod afdanske aktier med enorm væksti afkasthistorikken.

TILMELD DIG BØRSENS AKTIESPIL HER

De udenlandske aktier, der har leveret imponerende afkast, er bl.a. investeringer i olie- og gasbranchen, der har hjulpet de førende spillere til tops. Blandt de højest afkastgivende olieaktier i topporteføljerne kan man finde norskeEquinorog svenskeLundin Energy. De har indtil videre i denne uge leveret afkast på henholdsvis 7,90 og 7,25 pct. Dette hænger bl.a. sammen med stigende oliepriser. Forskning i olie- og gasbranchen har ligeledes præsteret godt: Det norskeAker BPer steget 8,61 pct. denne uge, og aktien er også at finde i flere af topporteføljerne.C25-indeksethar denne uge givet afkast på minus 4,27 pct.

Nummer ét på ranglisten er “Ivar K” med porteføljen “Svovl”, der blandt andet indeholder aktier i Equinor og Aker BP. Derudover er det værd at notere, at porteføljen kun indeholder aktier fra Oslo-børsen. Førstepladsen har indtil videre opnået et afkast på ca. 63.000 kr., hvilket svarer til 12,6 pct.

I første uge var toppen udgjort af porteføljer med mellem fem og syv forskellige aktier; nu går den helt op til seksten. Dog har halvdelen af top-10-listen stadig kun fem aktier, så der investeres fortsat med høj risiko øverst på ranglisten.

Ekspertpanelet

Helt i front i Børsens ekspertpanel finder man forfatter og selvlært investor Pernille Wahlgren. Hun har gjort sig økonomisk uafhængig på baggrund af investeringer i grønne “vinderaktier”. I aktiespillet tager hun højere risiko, end hun normalt gør: “Jeg køber de samme aktier i aktiespillet som i virkeligheden – bare med lavere spredning,” siger hun.

TILMELD DIG BØRSENS AKTIESPIL HER

Strategien har indtil videre givet et afkast på 1,28 pct. Hendes portefølje indeholder bl.a. aktier iVestas,ØrstedogTesla. Vestas er siden aktiespillets start steget med ca. 6 pct. Hun tror på, at aktien vil fortsætte den gode stime.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu