Efter et regulært aktierally i de sidste måneder af 2023 er investorer kommet ned på jorden i årets fire første handelsdage. Det amerikanske aktiemarked, målt på det toneangivende S&P 500-indeks, har nemlig fået den værste start på året siden 2003, skriver Bloomberg News.
“Investorerne var gået hen og blevet magelige i forventning om et hattrick af faldende inflation, stabil job- og indtjeningsvækst. Den her uge har fået nogle af alle optimisterne ned på jorden,” udtaler Michael Bailey, researchchef ved FBB Capital Partners, til Bloomberg.