Aktiechef: Italiensk energi-aktie kan blive det næste Ørsted

Før finanskrisen var der stigende internationalt fokus på global opvarmning og vedvarende energiformer. Mange lovende projekter og den politiske opbakning blev imidlertid sendt til tælling af finanskrisen, og man kunne frygte, at coronapandemien denne gang kunne få den samme effekt. At statskasse­penge og politisk fokus rettes mod først og fremmest at løse de negative samfunds­økonomiske effekter af krisen og dermed skubbe de miljø­mæssige problemstillinger til et tidspunkt, hvor verden er blevet normal igen. Sådan har det imidlertid langt fra udviklet sig.

Tværtimod har krisen sat fokus på sund­heds­mæssige aspekter i mange sammenhænge samt pro­blem­er­ne ved den uholdbare måde, som menneskeheden lever på. Udfordringerne ved forurening er enorme og skaber en lang række problemer, der i årtier har skreget på handling og løs­ninger. Global opvarmning er en særdeles væsentlig del af udfordringerne.

“

Eneler i gang med en transformation, og energisammensætningen er omkring 50/50 på grøn og sort energi, hvor de forventes at sælge den sorte del fra på et tidspunkt

Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker, Alm. Brand Markets

I USA har Demo­kra­ter­nes præsidentkandidat, Joe Biden, for nylig lan­ce­ret en storstilet klima­plan, men selv om global opvarmning er rykket højere op i ameri­kanernes bevidsthed, tyder meget på, at det stadigvæk ikke er øverst på dagsordenen.

Ikke desto mindre vil oliepriserne formentlig dykke i de kommende år, hvis den øvrige del af verden for alvor er i gang med at omstille sig til vedvarende energi.

I Europa virker klimaambitionerne mere seriøse, og EU's gigantiske hjælpepakker har grønt fokus. Især vesteuropæiske lande er i gajg med omstillingen, men let bliver det ikke.

I Danmark leveres næsten 50 pct. af vores elektricitet af vind­energi. I Tyskland overgik vedvarende energi i 2018 for første gang kul som den primære kilde til elektricitet. Og 45 pct. af alle hjem i Californien har solcellepaneler i taget.

Efter først at være gået fra træ til kul og siden til olie er nu den tredje energi­omstilling i gang, og denne gang er det til ved­varende energikilder. Det er komplekst. Energikilderne er blot en del af omstillingen – det handler også om måden, vi bruger, lagrer og distribuerer elektricitet på.

Vindenergi produceret ude i Nordsøen eller solenergi hentet ned ude i en ørken skal hentes hjem, sendes ud i samfundet, når der er behov for det, og lagres, når der ikke er.

Det haster med omstillingen, for hvis det skal lykkes at holde globale temperaturstigninger under 2 grader C, så skal CO2-udledninger være reduceret med 33 pct. i 2030.

Man skal være optimist for at tro, det lykkes. Men foreløbig er man godt på vej med en del af løsningen. Prisen for sol og landbaseret vindenergi er under prisen for energi leveret af kul, og også den dyrere off-shore-vindenergi er nu tæt på kul.

Men selv hvis verdens samlede elektricitet kom fra vedvarende energikilder, så ville det kun udgøre 20 pct. af det totale energi­forbrug. Vi bruger masser af kul og olie i industri, transport og varmeproduktion. For at maksimere potentialet i vedvarende energikilder skal energisystemet elektrificeres. Elektricitetens andel af den samlede energiproduktion skal øges fra 20 pct. i dag til 45 pct. i 2050, har finanshuset Schroders udfærdiget i en omfattende rapport fra september 2019.

Og det skorter ikke ligefrem på udfordringer.

I modsætning til traditionelle kraftværker, som kan bygges nærmest hvor som helst, der er plads, så kræver en massiv udnyttelse af vedvarende energi­kilder, at de rette fysiske betingelser er til stede. Solenergi er bedst egnet til solrige områder, vindenergi kræver vind, vand­energi kræver vand. Ofte er nogle af de virkelig gode lokationer langt væk fra de områder, hvor strømmen skal bruges, så der skal lægges kabler ud.

Ifølge konsulenthuset DNV GL skal verden frem mod 2050 fordoble længden af kraftkabler for at kunne muliggøre væksten i vedvarende energi. Men det er blot en af mange udfordringer.

“Vi har udfordringer med at få udfaset naturgas, få elbiler ind i transportsektoren, elektrificeret industrien, isoleret bolig­massen, få udbredt fjernvarme og varmepumper i fjern­varmen. Der er utroligt mange udfordringer hele vejen rundt, men hel­dig­vis kan vi også pege på mange løsninger. En af de helt store udfordringer er også, at vi skal udvikle teknologier, så vi populært sagt finder ud af, hvordan vi putter vindenergi ned i tanken på lastbiler, skibe og fly,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet med spe­ciale i vedvarende energi – herunder udvikling af systemer, der er baseret på udelukkende vedvarende energi.

Han mener, at løsningerne i høj grad også handler om langt større effektivitet i energiudnyttelsen.

“Forbrændingsmotoren spilder 75 pct. af energien. Vi har masser af overskudsvarme rundt omkring, som ikke bliver udnyt­tet. Samtidig bruger vi forskellige ædle gasser til processer i indu­strien og til at varme vores boliger op. Det er ting, vi skal holde op med,” forklarer professoren.

Ørsted har specialiseret sig i at finansiere og opføre offshore- vindmølleparker i hele verden og skabt sig en stærk position. Men det er svært at forestille sig, at det kan lade sig gøre at etablere lignende nichepositioner med alle teknologier.

“Hvis vi tager det europæiske kontinent, så er noget af det, der virkelig skal bruges mange penge på, for eksempel at isolere bolig­massen og udrulle fjernvarme. Det er der ikke noget enkelt selskab, der kan gå ind og gøre på egen hånd. Det kræver regu­la­toriske ændringer i landene, og det er også noget, der kræver, at der er nogle lokale ildsjæle, som gør det. Men på andre områder kan der godt skabes store virksomheder – eksempelvis i forskellige digitale løsninger til drift og udnyttelse af data på nogle gode måder, således at vi optimerer vores anvendelse af infrastruktur,” siger professoren.

Han fremhæver, at der er mange stærke og vigtige spillere med i energiomstillingen, som ikke er energiforsyningsselskaber og heller ikke er børsnoterede. Alene i Danmark gælder det f.eks. Danfoss, Grundfos, Haldor Topsøe og Logstor.

Det er ikke nok at se på børslisterne, hvis man skal danne sig et indtryk af, hvordan den globale energi­forsyning ser ud og potentielt kan udvikle sig.

“Vi har alene i Danmark nogle stærke kompetencer og nogle store virksomheder, som har masser af muligheder for at blive endnu større og vokse endnu mere i det globale energimarked,” siger Brian Vad Mathiesen.

Overordnet mener professoren, at det er meget svært at pege på hvilke selskaber, der kan siges at være i samme kategori og have lige så stort potentiale som Ørsted eller Vestas.

“I realiteten mener jeg, at Danmark har en lang række teknologiske energiproducenter, der har et kæmpestort globalt potentiale, der i virkeligheden også er større end Ørsteds, hvis man ser på markedspotentialet. Der er jo også danske batteriproducenter, der gerne vil ind på markedet for elbiler, og markedet for electrofuel kan også blive enormt. Et containerskib skal jo have en vindmøllepark alene for at kunne lave sin egen brændsel,” forklarer professoren.

Brian Vad Mathiesen tror ikke, at decentral energiproduktion bliver stort, som nogen iagttagere spår. Glem det med at have solceller på taget og batteri i kælderen.

“

Det er en limousineløsning, som de færreste vil have råd til, og det betyder, at vi ikke kommer i mål, for vi skal have hele sam­fundet med

Brian Vad Mathiesen

“Det er en limousineløsning, som de færreste vil have råd til, og det betyder, at vi ikke kommer i mål, for vi skal have hele sam­fundet med. Derfor skal vi tænke i systemløsninger, hvis vi skal nå det her. Og husk at tempoet faktisk skal tre- eller firedobles her­fra,” siger energiprofessoren.

Michael Friis Jørgensen, chefaktieanalytiker i Alm. Brand Markets, har et bud på et selskab, der kan udvikle sig til at blive det næste Ørsted. Enel er et globalt energiforsyningsselskab med hovedsæde i Italien og meget grønne intentioner, og det er et selskab, han længe har agiteret for og stædigt holder fast i.

“95 pct. af Enels investeringer er i nye, grønne energityper. De er i gang med en transformation, og energisammensætningen er omkring 50/50 på grøn og sort energi, hvor de forventes at sælge den sorte del fra på et tidspunkt. Det er et selskab, hvor pris­sætningen er nogenlunde som på den generelle forsynings­sektor, men de grønne investeringer gør den særligt attraktiv, uden at det er slået igennem i kursen,” siger han.

Stort set alle store forsyningsselskaber er i gang med at tage vigtige skridt i energiomstillingen og energimikset.

Det gælder især for europæiske selsskaber, hvor der vil være stor fokus på omstil­lin­gen og grønne investeringer i de næste mange år. Et andet selskab, Iberdrola fra Spanien, er også et interessant selskab og minder i nogen grad mere om Ørsted.

Ikke desto mindre har Michael Friis Jørgensen især kastet kærligheden på Enel. Når de først har flyttet sig mere over på den grønne del, så skal deres prissætning, altså kursen, også stige, lyder chefaktieanalytikerens vurdering.

“Og når vi taler om forsyningsselskaberne og pris­sætning, så er det interessant at hæfte sig ved, at afkastkravene ikke er så høje som til “sort” energiforsyning. Det skyldes, at ind­tjeningen på den sorte del simpelthen har en kortere varighed, mens det grønne rækker langt ud i fremtiden,” siger han.

Ørsted var tidligt ude og fik solgt sin sorte forretning på et godt tidspunkt, men for andre selskaber kan det blive vanskeligere, da der kan blive trængsel ved udgangen.

PwC har i 15 år lavet en årlig spørgeundersøgelse blandt de ledende aktører i energiforsyningsbranchen. Den seneste, som blev offentliggjort i 2019, viser, at mange selskaber føler sig tidspressede og ikke klar til omstillingen.

Kun 18 pct. erklærede på spørgetidspunktet i efteråret 2018, at de var parate, men 56 pct. mente dog, at de ville være klar i 2020 – en udmelding, som selvsagt kom på et tidspunkt, hvor ingen anede, at en global pandemi ville ændre præmissen for omstillingen. I undersøgelsen vurderede 90 pct. af de adspurgte også, at det såkaldte vindue for at omstille sig ville lukkes inden for fem år. Det er den grønne bølges hastighed, der er kommet bag på de fleste. Branchen har været vant til at operere i en verden, hvor langsigtede investeringer og en mere forudsigelig udvikling var hverdag, men nu bevæger den teknologiske udvikling sig i en hastighed og et miljø af politisk vilje og forbrugerefterspørgsel, som de færreste troede var mulig for få år siden. En anden vurdering, der udspringer af PwC-undersøgelsen, er også, at den nye hverdag i høj grad vil udfordre de eksisterende forretnings­modeller.

“Vinduet til grøn energi lukker sig jo ikke, men det er klart, at hvis du vil skabe dig en niche og markedsledende position, så er der ingen tvivl om, at du vil kunne opnå en konkurrencefordel ved at agere hurtigt som Ørsted," siger Michael Friis Jørgensen og peger på, at den største trussel ikke kommer fra sektoren selv.

“Alle fra de store olieselskaber vil samme vej. De har enorme cash flows, som de kan bruge til at omstille sig, så de kommer også til at bide energiforsyningsselskaberne i haserne. Ser du på Ørsted, så har de en position med ekspertise og skala til at gøre det billigst, hvor de andre energiforsyningsselskaber skal kæmpe for at komme derhen. Og det bliver svært i konkurrence med de kapital­stærke olieselskaber,” siger han.