Efter en årrække, hvor andelen af afdragsfrie lån er faldet støt, har de afdragsfrie lån nu fået et comeback. Boliggæld uden afdrag udgør, ifølge Nationalbankens tal, lige over halvdelen af den samlede boliggæld optaget i 2020.
I begyndelsen af 2020 var andelen kun 44 pct.
Men hvis man er en af de boligejere, som gerne vil have et afdragsfrit lån, skal man huske at være opmærksom på, at det betyder, at man skal betale en højere bidragssats. Ifølge Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom og chefanalytiker i Nordea Kredit, kan det derfor være en løsning at dele realkreditlånet op i to – og være meget opmærksom på, at lånene ligger i den rigtige rækkefølge.
““Man skal aldrig låne penge, hvis man ikke har brug for at låne penge”
Lise Nytoft Bergmann, Nordea Kredit
“Hvis man har overskud på budgettet hver måned, så er det billigere ikke at have afdragsfrihed på hele lånet,” siger Lise Nytoft Bergmann.
“Jeg tror i mange situationer, at boligejerne er glade for den afdragsfrihed, de kan få, og ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad afdragsfriheden koster. Mange boligejere har ikke det fulde overblik over bidragssatserne. Det er noget, vi gerne vil gå i dialog om, og bidragssatserne ligger på vores hjemmeside, så det er ikke noget, vi prøver at skjule.”
pct. er tillægget i bidragssatsen, hvis man har afdragsfrihed på 60-80 pct. af boligens værdi
Hos Nordea Kredit er der et tillæg til bidragssatsen på 0,15 pct., hvis man har afdragsfrihed på den del af lånet, som ligger fra 0 til 40 pct. af boligens værdi. På den del af lånet, som ligger fra 40 til 60 pct., er tillægget 0,30 pct., og på den del af værdien, som ligger mellem 60 og 80 pct., er tillægget 0,70 pct.
Bidragstillægget for afdragsfrihed kommer oven i den bidragssats, der i forvejen er for den valgte låntype.
Fordi bidragssatserne er skruet sammen, som de er, er det vigtigt at sikre sig, at den afdragsfrie del ligger nederst, det vil sige på den del af lånet, som finansierer de første 0 til 40 pct. af boligens værdi, frem for de sidste 40 til 80 pct. Ellers kan det resultere i en unødvendig ekstraregning.
Hvis man sørger for, at lånene ligger rigtigt, kan det være en god forretning at dele lånet op i to. Lise Nytoft Bergmann har regnet på et eksempel, hvor en familie køber et hus til 1 mio. kr., der er belånt med et realkreditlån på 800.000 kr. - 80 pct. af boligens værdi er nemlig grænsen for, hvor meget der må finansieres med et realkreditlån. Familien kan tage et stort lån på 800.000 kr. uden afdrag eller dele lånet op i to, hvor det første lån udgør 600.000 kr. uden afdrag, mens det sidste lån udgør 200.000 kr. med afdrag.
Vælger familien at finansiere boligen ved at dele lånet i to, så lyder den månedlige ydelse efter skat på 1357 kr., mens ydelsen kun udgør 941 kr., hvis familien kun har ét lån. Familien skal således betale 416 kr. mere, hvis den vælger at dele sit realkreditlån i to.
“Når familien alligevel bør overveje en model med to realkreditlån, så skyldes det, at de her afdrager på en del af lånet. I det konkrete eksempel afdrager de 503 kr. om måneden det første år, hvorfor de ved at betale 416 kr. mere hver måned kan spare 503 kr. op i deres friværdi. Har man penge tilovers, er det en god idé,” siger Lise Nytoft Bergmann, som ikke oplever, at det er specielt almindeligt at dele realkreditlånet op.
“De fleste kunder har deres lån i et. Der, hvor vi ser lånet blive delt op, er ofte, hvis man laver et tillægslån.”
