Wolt vil have de lyseblå bude over på el

De er overalt. I lange køer uden for yndlingspizzastedet. På knallerter, der ivrigt slanger sig gennem byen. På cykler med mælkekasser på bagagebægret for at støtte ryggen mod den enorme, blå taske. Wolt-budene er ikke til at undgå i bybilledet.

Og platformen har med blot seks års tilstedeværelse i Danmark overhalet konkurrenter med længder og skabt en bruttofortjeneste på 106 mio. kr. i 2022. Wolt ser imidlertid ind i en central problemstilling, når det kommer til at nå virksomhedens klimamål: At deres bude ikke er fastansatte. En forretningsmodel, der har været under stor kritik af de danske skattemyndigheder, der sidste år afgjorde, at budene skal betragtes som lønmodtagere.

“Der ingen tvivl om, at selve distancen, trafikken og kørslen er den store klimamulighed, hvor vi gerne vil gøre en forskel. For op mod 80 pct. af den samlede CO2, der udledes fra vores forretning, kommer fra selve transporten,” siger adm. direktør for Wolt i Danmark, Søren Svendsen.

“

Vores dilemma er, at vi ikke kan tvinge vores bude til at opfylde vores behov for at reducere udledninger

Søren Svendsen, adm. direktør, Wolt Danmark

Den største del af Wolts klimaaftryk kommer altså fra de køretøjer, som platformens kurérpartnere bruger til at levere varerne ud til kunderne på.

Det vil Wolt nu forsøge at ændre med nye initiativer.

Målet er en halvering af CO2-aftrykket pr. levering inden 2028 og at nå netzero inden 2040.

Udledningen fra leveringer i den danske del af forretningen lå i 2022 på ca. 10.000 ton CO2, mens Wolt ikke vil sætte et absolut tal på det globale aftryk, da det er “sensitiv” data.

“Vores dilemma er, at vi ikke kan tvinge vores bude til at opfylde vores behov for at reducere udledninger. Og vi står med en opgave, som de ikke står med i klassiske virksomheder, fordi vi ikke ejer hele værdikæden,” siger Søren Svendsen.

Wolt-budenes transportmidler dækker altså over det, som kaldes scope tre, hvilket er det led i værdikæden, hvor en virksomhed indirekte udleder drivhusgasser.

En global undersøgelse foretaget af Wolt af 44.000 af kurérpartnerne viser, at 66 pct. er interesseret i at gøre noget godt for miljøet.

“Budene vil gerne gøre det rigtige, men de har nogle udfordringer med at finansiere de mest CO2-venlige løsninger,” siger Søren Svendsen.

Det første led i at sænke udledningen er derfor en løsning, der skal gøre det billigere og nemmere for budene at få adgang til et eldrevet køretøj.

Konkret vil det ske gennem fonden Better Cities Fund, hvor Wolts ca. 7000 danske bude kan ansøge om at få et tilskud til en leasingaftale på et eldrevet køretøj. Tilskuddet sikrer en leasingaftale, der ifølge Søren Svendsen er 30 pct. billigere, end hvis budene skulle anskaffe et tilsvarende køretøj uden tilskud.

Køretøjerne har Wolt fået specialdesignet til formålet.

“De er en modificeret udgave af, hvad en cykel egentlig kan være, og vi kan se, at der er stor interesse fra vores bude,” siger Søren Svendsen.

Wolt har konkret udviklet tre muligheder, der spænder fra en ret ordinær elcykel til noget, der kan minde om en lille bil. Den billigste løsning matcher ifølge Søren Svendsen prismæssigt niveauet for andre leasingaftaler for elcykler.

Udover rabatten står Wolt for service på køretøjerne, forsikring samt en erstatningscykel, hvis der sker noget med køretøjet.

Kunne I så ikke bare stille disse køretøjer til rådighed gratis, hvis det er den mindst klimabelastende løsning?

“Vi kan se er, at den forretningsmodel, vi har, tiltrækker mennesker til at blive Wolt-partner. Hvis vi skulle give cyklerne væk til dem og sige, at du skal køre på det her køretøj, så ville vi skulle ansætte dem, og det ønsker budene ikke, viser utallige undersøgelser,” siger Søren Svendsen.

Emballagen er et andet område, Wolt kigger på. Konkret skal kunderne have mulighed for at vælge emballage, der ikke smides ud efter brug.

Konceptet er, at kunden får valget mellem engangsemballage eller en låneordning af genanvendelig emballage.

Wolt arbejder på at finde en leverandør af den genanvendelige emballage, som kunden skal aflevere tilbage inden syv dage til en vilkårlig Wolt-udbyder. Sker det ikke i tide, koster det ca. 75 kr. i bøde.

Hele konceptet med Wolt er jo dovenskab, tror I seriøst på, at jeres kunder er interesserede i at gøre det her?

“Det er jo det, vi skal finde ud af. Og jeg mener, det er en bunden opgave for os som samfund at få det til at gå op. Og ja, vi er en bekvemmelighedsløsning, så vi stiler efter at gøre det mest muligt bekvemmeligt for vores kunder at komme af med emballagen,” siger Søren Svendsen.

På sigt kræver det en samlet indsats, der rækker ud over Wolts egen platform, understreger Søren Svendsen. Og de kreative løsninger skyder også op andre steder i landet.

I Aarhus Kommune har man som et treårigt forsøg indført pant på to go-kaffekopper. Imod en pant på fem kr. får kunden kaffen i en genanvendelig kaffekop, der skal returneres til en af de 20 pantautomater, der er sat op i og omkring byens centrum.

De 4000 restauranter, Wolt har i Danmark, skal selv betale for den nye emballage. Men prisen er ifølge Søren Svendsen på niveau med det, engangsemballage koster.

Med transporten til afhentningen af emballagen samt emballagens holdbarhed, før de skal genanvendes, vil tiltaget ifølge Wolts egne beregningerkunne reducere platformens CO2-aftryk fra engangsemballage med 96 pct.

Wolt har erfaring med den genanvendelige emballage fra andre lande, hvor forskellige modeller er blevet afprøvet. Også en pantmodel er tryktestet, men kunderne valgte det ikke til, forklarer Søren Svendsen.

Har I en plan B?

“Nej. Vi har en plan A. Og vi tror, det er den rigtige løsning, der lever op til de behov, kurérpartnerne har. Hvis projektet ikke begynder at vise resultater i 2028, må vi jo genoverveje, hvad der skal til,” siger Søren Svendsen og tilføjer:

“Vi er meget seriøse om vores klimamål. Vi må dog også anerkende, at hvis vi forcerer noget på vores platform, hvor vi ikke er konkurrencedygtige, kan det skræmme kunderne væk. For hvis de ikke kan lide lugten i vores bageri, så søger de et andet sted hen.”