Vismænd: Milliardtilskud skaber ikke ny grøn teknologi

Opdateret kl. 16.12 med kommentar fra Lars Gårn Hansen.

Bedre lejer til vindmøllevinger, datadrevet diagnose af fjernvarmeinstallationer og kompakt samlingsteknik til kabler. 

Listen over projekter, der får statsstøtte til forskning og udvikling i den grønne omstillings navn, er lang, og målet om at bidrage til grøn omstilling er klart. 

Nu sår de økonomiske vismænd i en rapport tvivl om, hvorvidt de årlige 5 mia. kr. til området fra offentlige fonde øger antallet af grønne løsninger fra danske virksomheder.

“Vi kan ikke ud fra vores resultater se klare tegn på, at der produceres eller spredes mere viden på baggrund af støtte fra fondene,” siger miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet Lars Gårn Hansen.

Han peger imidlertid på, at virksomhederne til gengæld eksporterer mere, hvis de modtager støtte. Derudover har støtten til virksomheder inden for det grønne område en effekt på, hvor meget virksomhederne selv vælger at investere i forskning og udvikling, lyder konklusionerne fra vismændene. 

Resultaterne får vismanden til at opfordre til, at man genovervejer, hvordan man uddeler offentlig forskningsstøtte.

“Det er ikke, fordi fondene ikke virker efter deres kriterier – som også omfatter beskæftigelse og eksport. Men hvis man gerne vil have grøn vidensspredning ud af dem, skulle man overveje at fokusere på de kriterier i støtten,” siger Lars Gårn Hansen.

Han peger på, at netop dette ikke nødvendigvis er i modtagervirksomhedernes egen interesse, i samme grad som eksempelvis øget eksport er det.

Kritiserer analysen

Hos Dansk Industri, der blandt andet repræsenterer nogle af virksomhederne, som modtager støtte til forskning og udvikling, mødes konklusionen med skepsis.

“Analysen har nogle betydelige udfordringer. Den drager nogle konklusioner, som der simpelthen ikke er belæg for,” mener vicedirektør i DI Anne Højer Simonsen. 

Hun fremhæver, at rådets analyse af patentdata ikke er tilstrækkelig til at konkludere, at der ikke skabes eller spredes viden som følge af støtten.

“Det er jo muligt, at patenterne først kommer senere. Det peger vismændene også på flere steder, så det burde de måske have tillagt vægt i deres konklusioner,” siger hun.

Derudover peger hun på, at hver enkelt af de offentlige puljer har forskellige mål, som analysen ikke tager højde for. Samtidig mener hun ikke, at antallet af patenter alene kan indikere, om der er øget vidensspredning fra en virksomhed eller ej.

Lars Gårn Hansen er enig i, at der kan være forsinkelse i, hvor hurtigt ny viden bliver til patenter.

“Det er ikke en forkert indvending. Og der findes også andre vidensspredningskanaler. Men det ville være lidt overraskende, hvis der var en masse vidensspredning, som man slet ikke kunne se i vores analyse,” vurderer han.

Foreslår øget bevilling

Hos Dansk Industri mener Anne Højer Simonsen, at man fremover bør øge bevillingerne til området med 1,5 mia. kr. om året.

“Hvis vi skal nå klimaneutralitet i 2045, så vil det også kræve, at vi udvikler nye teknologier. Det skal vi være i gang med nu, så det er simpelthen en nødvendighed.”

Hun peger på vismændenes konklusion om, at netop støtten på det grønne område formår at mobilisere større investeringer fra virksomhederne selv end støtten på andre områder.

Tidligere har vismændene fremhævet den danske støtte til det grønne område mere generelt, hvor skudsmålet fra økonomerne har været, at den grønne omstilling gennemføres mindre effektivt, hvis man bruger tilskud frem for eksempelvis en generel beskatning af CO2-udledning som instrument.

Analysen af offentlig forskningsstøtte er en del af vismændenes ærlige gennemgang af det miljøøkonomiske område. Deres rapport rummer derfor også ros til CO2-afgiften på landbruget og en advarsel om de mange løbende ændringer i baggrunden for regeringens klimamål.