Virksomheder høster fordele af enorme affaldsmængder

Det er ikke længe siden, at Danmark overskred en milepæl. Den 19. marts havde vi nemlig opbrugt de naturlige ressourcer, vi som nation kunne bruge resten af året. 

Siden da og resten af året, kører vi på lånte ressourcer. Men flere virksomheder er begyndt at modarbejde den tendens. I stedet for at købe nyt og smide ud samler de ind og genanvender. 

Det gælder f.eks. for Kompan, hvis legepladser bliver lavet af det skrald, danskerne sorterer og smider ud fra hjemmet.

Når vi river huse ned, bliver gipspladerne kørt retur til Knaufs fabrik i Hobro, hvor gipsproducenten genbruger noget af gipsen i nye plader.

Fælles for virksomhederne er, at de arbejder med at mindske de enorme mængder af affald fra hver deres branche. Et træk, der også er med til at sikre en stabil produktion.

Stigende tendens 

Det er ikke kun Knauf og Kompan, der ser fordele i cirkulær produktion. Andre virksomheder er begyndt at følge trop, mener Majbritt Skov, der er partner og cheføkonom i Deloitte.

En rapport fra 2024, Circularity Gap Report, viste, at Danmarks økonomi dengang blot var 4 pct. cirkulær. 

Majbritt Skov vurderer, at det er gået fremad siden, om end udviklingen går langsomt. 

“Virksomheder begynder i højere grad at interessere sig for cirkulær økonomi, hvilket er drevet af forskellige ting. Dels af reguleringer, dels af en stigende modenhed, men jeg oplever, at det største incitament er økonomisk,” siger hun.

Flere virksomheder kan se de økonomiske fordele ved ikke at være afhængige af nye råmaterialer, påpeger hun.

“Det er b.la. et resultat af den geopolitiske situation og den usikkerhed, den skaber. Nu begynder virksomheder for alvor at tænke: Hvad er det for nogle forsyningskæder, vi er en del af?” 

I løbet af maj udkommer en opdateret rapport om blandt andet Danmarks cirkulære økonomi, og Majbritt Skov forventer at kunne aflæse udviklingen i virksomheders tilgang til cirkularitet i den kommende status.

Fra at smide ud til at samle ind

For gipsproducenten Knauf startede genanvendelse som en tanke om, at det ikke kunne passe, at man smed så meget ud. 

“På et tidspunkt gik det op for os. I stedet for at alt gipsaffaldet bliver kørt på deponi, kunne man så tage det retur og bruge noget af det i vores basisprodukter. Den tankegang har vi holdt fast i og videreudviklet,” siger Morten Ørnstrand-Søborg, adm. direktør i Knauf.

Knauf tager store mængder gips tilbage fra byggebranchen og skiller materialerne ad, så selskabet står tilbage med ren gips, der kan bruges i en ny gipsplade. 

Gips er nemlig et råmateriale, der kan bruges igen og igen.

Derfor er virksomheden i stand til at lave gipsplader af 40 pct. genanvendt gips. Branchestandarden er 20-30 pct.

Selvom det er en anden type affald, er det samme tankegang, der gennemsyrer legepladsproducenten Kompan, hvis legepladser er lavet af forbrugeraffald.

Stolperne på legepladserne er lavet af 95 pct. tekstilaffald, mens reb er lavet af 95 pct. fiskenet og gamle reb. 

Forbrugerne er blevet så gode til at sortere sit affald, at Kompan kan få materialer i meget klare farver. I starten blev de alt for mørke, fordi affaldet var blandet sammen.

Det er vigtigt, fordi jomfrueligt plast ikke har nogen gang på jord, mener Dorthe Thorup-Kjærulff, der er direktør for Kompans Go green-projekt. 

Mens effekten på klimaet er en stor prioritet hos begge virksomheder, giver det også konkrete fordele for forretningen. For den cirkulære produktion mindsker behovet for jomfruelige materialer, påpeger både Dorthe Thorup-Kjærulff og Morten Ørnstrand-Søborg.

“I vores branche oplever vi, at det er vigtigt at finde stabile kilder. Vi bruger f.eks. tekstilaffald, som jo egentlig bare er tøj, der er for ringe til, at det kan sælges videre. Det er en stor, lettilgængelige og stabil kilde, som vi kan lave stænger til vores legepladser af,” fortæller Dorthe Thorup-Kjærulff. 

Dyrere at genanvende

Genanvendelse har sin pris, og derfor følger der omkostninger med, når virksomheder vil væk fra at producere med nye materialer.

“Som markedssituationen ser ud lige nu, er det faktisk billigere at købe helt ny plast end at købe genbrug. Det er jo lidt hul i hovedet, men det koster penge at indsamle materiale til genanvendelse. Det skal bearbejdes, granuleres og puttes i en støbemaskine,” siger Dorthe Thorup-Kjærulff.

En af udfordringerne ved de højere omkostninger er, at konkurrenter i nogle tilfælde kan tilbyde billigere løsninger, fordi de udelukkende bruger ny plast. Derfor forsøger Kompan at sælge sine varer på det lavere CO2-aftryk.

“Det er ikke nemt, for man kan ikke kvantificere CO2. Man kan ikke lugte eller se det. Men for vores kunder hjælper det, hvis vi går ned i de enkelte dele og konkretiserer udledningen,” siger hun. 

Kompan kom ud af 2024 med et overskud på 419 mio. kr. 

Det betaler sig

I 2023 kom Knauf ud med et resultat på 107 mio. kr. efter skat på bundlinjen, hvilket var lavere end året inden. Det var særligt grundet dårligere markedsvilkår, men det får ifølge Morten Ørnsted-Søborg ikke Knauf til at investere mindre i cirkularitet. Omkostningerne er heller ikke noget, der afskrækker direktøren. 

“Det kan godt være, at det kan være dyrere proces, når vi skal genanvende. Men dels koster det også noget, hvis vi skal af med vores affald, dels har vi en forpligtelse til ikke at tære for meget på jordens ressourcer,” mener han.