Det er ti år siden, at hundredvis af lande forpligtede sig til at begrænse deres udledninger, da de underskrev Paris-aftalen.
Det var den første juridisk bindende klimalov nogensinde og blev set som en kæmpe milepæl i den grønne omstilling.
Siden da har virksomheder sat klimamål i massevis. Både for 2030, men også så langt fremme i tiden som 2050. Flere har sat mål allerede for 2025.
Og nu er 2025 her.
Men hvad er det egentlig, der venter de danske virksomheder i 2025 på den grønne dagsorden?
Børsen har talt med partner i konsulenthuset McKinsey, Peter Aagaard, og budskabet fra ham er ganske tydeligt:
“Det bliver et enormt afgørende år.”
Den ene gruppe
Peter Aagaard lægger ud med en dyster forudsigelse.
“Hvis ikke vi ser en acceleration i 2025, så er der mange, der får svært ved at nå deres 2030-mål,” siger han.
Med det sagt, så mener Peter Aagaard også, at 2025 bliver et såkaldt “handlingsår”, hvor flere virksomheder for alvor kommer til at rykke på deres løfter.
På den anden side er der også mange, der ikke kommer til at nå i mål, fordi de ikke kan få den kommercielle ligning til at gå op
Peter Aagaard, partner, McKinsey
Mange har sat høje ambitioner for 2030 og forpligtet sig gennem det anerkendte initiativ SBTI, der validerer virksomhedernes klimamål i henhold til klimavidenskab og Paris-aftalen.
McKinsey-partneren tror, at de virksomheder, som handler, ikke længere kun vil fokusere på egne målsætninger, men også på at udvikle løsninger, der kan hjælpe andre med at nå deres mål.
Virksomhederne er nemlig afhængige af andre selskaber i deres værdikæder, når det kommer til deres 2030-mål, som både omfatter de direkte og indirekte udledninger.
Den anden gruppe
Der vil dog også være virksomheder, der skal genbesøge målsætninger og ændre, hvordan og hvornår de kan nå i mål, forudser Peter Aagaard.
Flere virksomheder har allerede justeret på deres oprindelige mål heriblandt Coca-Cola, Unilever og Shell.
En trend, der vil fortsætte næste år, mener Andreas Rasche, professor på CBS og forsker i virksomheders ansvar i forhold til miljø, det sociale område og ledelse.
Mange selskaber har nemlig bundet nogle af deres mål inden for bæredygtighed op på netop 2025, og det er set med hans øjne nemmere at “rette” målet end at indrømme, at målet ikke bliver nået, skriver han til Børsen.
“Flere selskaber har også bedre data i dag på grund af de nye rapporteringskrav som csrd, hvorfor de ofte baserer deres nye korrektioner på ny data,” skriver han med henvisning til ny omfattende EU-lovgivning, der kræver, at erhvervslivet har styr på aftrykket på f.eks. klima, natur, miljø og en række andre områder.
Vestas sagde dog forleden til Børsen, at de ikke kan nå deres klimamål for 2025. Her skulle den danske vindmøllegigant nå en reduktion på 55 pct. i de direkte udledninger, altså udledningerne, som virksomheden selv kan kontrollere f.eks. på deres fabrikker.
Da målet blev sat, var havvindforretningen ikke en fuld del af Vestas, hvilket den blev et par år efter.
Det er ifølge selskabet den primære årsag til, at klimamålet ikke bliver nået i 2025, fortalte bæredygtighedschef Lisa Ekstrand til Børsen.
Peter Aagaard fra McKinsey har svært ved at pege på, hvilken af de to grupper der bliver størst.
“Det er svært at sige. Nogle af vores klienter har enormt mange spændende tiltag i støbeskeen. Også inden for det, som vi kalder nye grønne forretningsområder, hvor man læner sig ind i at bygge en ny forretning til at løse de grønne problematikker. På den anden side er der også mange, der ikke kommer til at nå i mål, fordi de ikke kan få den kommercielle ligning til at gå op,” siger Peter Aagaard.
“Den kommercielle ligning”
Den største udfordring for virksomhederne bliver at få den “kommercielle ligning” til at gå op, mener Peter Aagaard.
“Der er brug for, at der enten er nogen, der vil betale prisen. Eller noget regulering, som kommer til at straffe dig, hvis ikke man implementerer løsningerne,” siger Peter Aagaard.
Og derfor er mange projekter fortsat under udvikling.
Kun 10 pct. af de klimateknologier, der skal til for at nå i mål med den grønne omstilling, er blevet installeret, fortæller konsulenten på baggrund af et større globalt studie foretaget af McKinsey.
Det omfatter teknologier, som power-to-x, fangst og lagring af CO2, havvind, vind på land osv.
Herhjemme er flere projekter inden for power-to-x, hvor grøn strøm omdannes til brint via elektrolyse, faldet til jorden, mens det største havvindudbud i Nordsøen nogensinde endte i et gigantisk flop i starten af december.
