Kalenderåret skriver 2025, og for rigtig mange virksomheder betyder det også året, hvor forskellige bæredygtighedsmål skal nås.
Mens nogle klør på, har det for andre vist sig, at ambitionerne var sat for højt. Infrastrukturen var ikke klar, beregninger blev lavet forkert, mens dårlige rammebetingelser og manglende incitamenter til at investere betyder, at nogle virksomheder allerede nu må udskyde målene med et par år.
Det er blandt andet konklusionen i en nylig rundspørge fra konsulent- og rådgivningshuset PwC, der har taget temperaturen på 275 danske erhvervslederes syn på virksomhedernes klimamål.
Fire ud af ti vurderer, at de får svært ved at nå deres klimamål, mens 11 pct. svarer, at de allerede nu forventer, at målene ikke bliver nået.
Ifølge Lars Baungaard, adm. direktør i PwC, kan det tal i høj grad kædes sammen med svære rammebetingelser og en tung administrativ byrde fra EU-krav, der tærer på virksomhedernes ressourcer. Men målene sat for ti, fem eller fire år siden har heller ikke været uambitiøse, lyder det.
En del må nu sige, at det her er blevet sværere at nå, end de havde regnet med
Lars Baungaard, adm. direktør i PwC
“Vi havde nok alle sammen troet, at der på nuværende tidspunkt ville være sket nogle innovationer og flere grønne investeringer, som havde været med til at drive omstillingen, end hvad der er sket,” siger han.
Han peger på, at PwC ser flere eksempler på virksomheder, der har justeret sine klimamål, fordi der ikke har været adgang til f.eks. materialer, som var nødvendige for at nå målene.
“Og så er mit indtryk, at de danske virksomheder er gået meget seriøst og ambitiøst ind i arbejdet med at sætte nogle målsætninger. Det er måske også er derfor, at en del nu må sige, at det her blevet svære at nå, end de havde regnet med.”
Samme temperatur har Børsen taget på tre virksomheders klimamål. Og hos maskinproducenten Aasted, bryggerikæmpen Royal Unibrew og fødevarevirksomheden Stryhns og vækker PwC-undersøgelsens konklusion genklang.
Aasted når ikke mål i år
For maskinproducenten Aasted, der holder til i den nordsjællandske by Farum, er “uforudsete udfordringer” et begreb, selskabet for alvor har fået lov at føle på, hvad angår arbejdet på deres bæredygtighedsstrategi.
Ifølge Jesper Jerlang, chef for bæredygtighed i Aasted, begyndte overraskelserne allerede, da en plan for virksomhedens omstilling blev lagt for fem år siden.
Konsulenter var blevet hyret ind for at hjælpe den nordsjællandske maskinproducent med at skabe overblik over virksomhedens udledninger og sætte mål for, hvor meget de skulle ned.
Helt konkret blev der udarbejdet to mål. Et, der vedrørte virksomhedens direkte udledninger fra f.eks. brugen af strøm på fabrikken, firmabiler m.v., også kendt som scope 1 og 2. Det andet vedrørte virksomhedens udledninger i værdikæden, scope 3.
“Beregningerne var helt ved siden af,” siger Jesper Jerlang i dag.
Han fortæller, at særligt scope 3-regnskabet var meget upræcist, og det virkelige tal viste sig at være fem gange større, da det blev målt korrekt i 2023.
Det højere tal betød, at virksomheden ikke kunne nå dens målsætning om at halvere CO2-aftrykket i 2030. Derfor blev en ny målsætning sat, som i stedet lød, at aftrykket skulle reduceres med 33 pct.
Hvis vi så ikke lige præcis når målsætningen i år, går det nok
Jesper Jerlang, chef for bæredygtighed i Aasted
Også 2025-målet for de direkte udledninger måtte i 2023 justeres. Her var det dog til den positive side, da virksomheden allerede havde nået målsætningen. Derfor blev målet hævet fra 46 pct. til 62 pct. i 2025 og 90 pct. i 2030.
Siden da er en anden problematik dog blevet aktuel. De sidste to år har nemlig været præget af kraftig vækst for maskinproducenten. Derfor er udledningerne også er steget, fortæller Jesper Jerlang.
Derfor når Aasted formentlig ikke reduktionsmålet for 2025. Målene er dog i lige så høj grad en sigtelinje mod 2030, påpeger bæredygtighedschefen.
“Hvis vi så ikke lige præcis når målsætningen i år, går det nok, så længe vi har investeringer og tiltag på vej, så vi indhenter det de følgende år,” siger Jesper Jerlang.
Fra 2026 får Aasted blandt andet dækket det meste af sit elforbrug med grøn energi gennem et solcelleanlæg. Samtidig skal et eksternt lejet lager under lup, da et oliefyr her ikke spiller godt ind i CO2-regnskabet.
“Så det skal vi have kigget på,” fortæller Jesper Jerlang.
Royal Unibrew udfordret af infrastruktur
At infrastruktur kan blive en hæmsko, når vigtige klimamål skal nås, kan bæredygtighedsdirektør i Royal Unibrew Henriette Øllgaard genkende.
“Der er jo en risiko ved at sætte barren højt, og særligt når den barre er afhængig af, hvordan resten af samfundet udvikler sig,” siger hun.
I 2015 satte den danske bryggerikæmpe Royal Unibrew et mål om at blive CO2-neutral i scope 1 og 2 i 2025.
Men vi sidder ikke på hænderne imens
Henriette Øllgaard, bæredygtighedsdirektør i Royal Unibrew
For at nå det mål har Royal Unibrew investeret i nye teknologier, lavet en af Danmarks største privatejede solcelleparker, opført biogasanlæg samt installeret varmepumper og andre energitiltag på deres produktionsfaciliteter rundt om i verden.
Henriette Øllgaard vurderer, at det alligevel kan blive en udfordring for bryggerikæmpen at nå reduktionsmålet i år – og at de formentlig ikke kommer til at nå det uden brug af certifikater for vedvarende energi, hvor virksomheden betaler penge for kompenserende C02-fangst.
“På nogle af vores faciliteter har vi været udfordret på, at elnettet ikke er blevet udbygget hurtigt nok, og derfor kommer vi også til at have en overgangsperiode, hvor vi bliver nødt til at købe certifikater for at nå målsætningen – mens vi venter på, at nettet bliver klar,” siger hun.
Helt konkret ligger udfordringen i, at det nogle steder ikke er muligt at lagre overskydende energi fra eksempelvis solcelleanlæg i en såkaldt elkedel. For bryggeriets 2025-mål betyder det, at de ikke altid kan være sikre på, at strømmen er grøn.
Og den udbygning forventer Henriette Øllgaard i værste fald ikke er fuldt implementeret før 2029-30.
“Men vi sidder ikke på hænderne imens. Vi forbereder os nu på, at infrastrukturen bliver klar, så det bare er plug and play, når det er tilfældet,” siger hun.
Stryhns mangler bageovne
Arbejdet med klimamål kommer altså ikke uden udfordringer. Alligevel er fødevarekoncernen Stryhns Gruppen “positive” i forhold til delmålet i år, fortæller topchef Kristian Kornerup Jensen. Også selvom de endelige tal for 2024 ikke er gjort op endnu.
Virksomheden har en ambition om, at 70 pct. af dens leverandører fra hele verden skal have blåstemplet klimamål gennem den anerkendte organisation SBTI. Her bliver virksomhedernes mål vurderet, hvorvidt de er på linje med både videnskaben og FN’s Paris-aftale.
I 2023 havde 42 pct. af Stryhns Gruppens leverandører sat reduktionsmål, fortæller topchefen. Han understreger, at tallene ikke er opdaterede, så derfor ved virksomheden heller ikke, om den faktisk allerede er i mål.
Derfor er der heller ikke mange meldinger om, hvad Stryhns konkret gør for at nå de sidste procenter, ud over at selskabet er “i dialog” med leverandørerne og desuden samarbejder med dem om at identificere områder, hvor udledninger kan reduceres.
Hvorfor er det kun 70 pct. af leverandørerne? Hvorfor ikke 100 pct.?
“Det er det, vi har vurderet som realistisk at nå i 2025 ud fra antallet af leverandører, parathed og ressourcer til rådighed,” siger Kristian Kornerup Jensen og tilføjer:
100
pct. af Stryhns direkte udledninger skal være reduceret i 2030
“Men i nogle lande er man bare længere fremme end andre, og det har måske været lidt sværere, end vi havde regnet med,” siger han.
Delmålet skal hjælpe Stryhns Gruppen med at reducere udledningerne i værdikæderne, så virksomheden på sigt kan nå sit endegyldige mål om klimaneutralitet i 2050.
Et mål, som virksomheden ufortrødent arbejder henimod, selvom SBTI sidste år fjernede Stryhns’ klimamål fra sin database.
Ifølge Kristian Kornerup Jensen skyldes det udelukkende teknikaliteter, som skærpede krav til landbrug og arealanvendelse. Derfor mener han også fortsat, at det er fair at kræve, at virksomhedens leverandører får deres mål godkendt hos SBTI.
Også i 2030 har virksomheden et mål, hvor de direkte udledninger skal være reduceret med 100 pct.
Og her er den store udfordring, at en del af teknologien, der skal sikre en omstilling fra fossile brændsler til grøn el, ikke eksisterer i dag.
“F.eks. finder der endnu ikke løsninger til at elektrificere bageovnene på Roskilde-fabrikken, hvor vi bager vores leverpostejer,” siger Kristian Kornerup Jensen.
